Diabetes skaber tvivl om arbejde under COVID-19
Personer med diabetes kan komme i klemme mellem hensynet til deres kroniske sygdom og deres arbejde under COVID-19. Diabetesforeningen arbejder på at få mere klarhed. Det er ikke optimalt, at den enkelte selv står med så meget ansvar, mener Diabetesforeningen.
Bemærk, situationen omkring coronavirus ændrer sig løbende. Indholdet i denne artikel er derfor muligvis forældet. Hold dig opdateret på diabetes.dk/coronavirus.
Hvis du har diabetes, kan du være i særlig risiko for at blive alvorlig syg, hvis du smittes med coronavirus. Men hvis du samtidig er ansat for eksempel i sundhedsvæsenet, bør du arbejde, fordi der er brug for dig.
Dilemmaet er åbenlyst for mange med diabetes, der gerne vil passe deres vigtige arbejde under coronakrisen, men også er bekymrede for deres eget og familiens helbred.
- I denne tid foretager vi alle sammen en risikovurdering hver eneste dag, men den er mere voldsom for mange med diabetes. Det fylder meget, for mange er helt oplagt i tvivl, når retningslinjerne overlader så meget til den enkeltes egen individuelle vurdering, fortæller rådgivningskonsulent, socialrådgiver Helle Vincens Blum fra Diabetesforeningen.
Diabetesrådgiverne, der holder ekstraordinært meget åbent på grund af coronakrisen, får mange henvendelser fra personer med diabetes, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til deres job. Det gælder både diabetikere, der er ansat i sundhedsvæsenet og i andre sektorer.
Uklar melding skaber tvivl
En af dem, der har haft overvejelserne tæt inde på livet, er social-og sundhedsassistent Anne Katrine Loft (th. på billedet ovenfor).
- Jeg bliver lidt provokeret over, at jeg får at vide, at du er i risikogruppe, men vi har brug for dig, så du skal arbejde. Det kan vel ikke være både og. Jeg synes ikke, myndighederne kan være bekendt at komme med så uklar en melding, siger Anne Katrine Loft, der arbejder på et kommunalt rehabiliteringscenter, der har gjort klar til at modtage patienter, som udskrives fra sygehusene.
Anne Katrine Loft har haft type 1-diabetes siden 1991, har en insulinpumpe og er umiddelbart velreguleret. Men den 43-årige kvinde har også forhøjet blodtryk, hvilket er en almindelig følgesygdom til diabetes.
- Jeg vil rigtig gerne arbejde, men jeg er også bekymret, fordi jeg ved, at jeg plejer at blive rigtig syg, når jeg har almindelig influenza. Så jeg synes, det er urimeligt, at jeg skal stå og argumentere med min chef i denne situation. Jeg har en sød og forstående chef, men hvad med dem, der ikke har det, siger Anne Katrine Loft.
Intet klart svar
I Diabetesforeningen forstår rådgivningskonsulent Helle Vincens Blum, at mange er i tvivl.
- Der er ikke noget klart svar, som er det, mange ønsker, siger hun.
- Jeg synes, man lægger meget ansvar på den enkelte for at vurdere, om man er velbehandlet og om man er i særlig risiko. Mange er i tvivl, og det kan jeg godt forstå. Jeg kan også godt forstå, at mange synes, det er grænseoverskridende at skulle diskutere disse meget private ting med sin arbejdsgiver, siger Helle Vincens Blum med henvisning til, at det langt fra er alle arbejdsgivere og ledere, der er egnet til at foretage afvejninger om den enkelte med diabetes’ behandling og helbredssituation.
- Igen bliver det meget individuelt og kommer ned til hvilken arbejdsgiver, man har, og hvilken forståelse, man møder. Det er klart, der er forskel på fagligheden hos ledelsen på et hospital, hvor det typisk er læger, og på andre steder, hvor lederne ikke har en sundhedsfaglig baggrund, forklarer Helle Vincens Blum.
Dilemma for den enkelte
Camilla Hegelund Andersen (tv. på billedet ovenfor), der har type 1-diabetes og arbejder som hjemmesygeplejerske, har været i kontakt med diabetesrådgiverne.
- Man kan jo høre i medierne, at dem med en diagnose i forvejen er dem, der bliver hårdest ramt. Det sætter tanker i gang, og jeg synes, jeg befinder mig lidt i en gråzone. Jeg savner klare svar, siger den 33-årige kvinde, som har en velreguleret diabetes og helst vil på arbejde. Men:
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, de udmeldinger, der er, tager lidt for let på det at have en kronisk sygdom, siger Camilla Hegelund Andersen, som er klar over, at man i sagens natur ikke kan vide lige så meget om coronavirus som om for eksempel almindelig influenza.
I Diabetesrådgiverne har man haft et eksempel på en person, som fik at vide af sin praktiserende læge, at vedkommende var i en særlig risiko og blev anbefalet at blive hjemme fra arbejde. Men den vurdering var arbejdsgiver ikke enig i, fordi det fremgik af de officielle vejledninger, at det kun gjaldt for personer med diabetes, der ikke var velbehandlede.
- Det skærer dilemmaet ud i pap. Den person ville alt andet lige være bedre hjulpet, hvis vejledningerne var mere klare, konstaterer rådgivningskonsulent Helle Vincens Blum fra Diabetesforeningen.