Diabetesforeningen: Det er de voksnes ansvar
I en artikel i Politiken Skoleliv i dag tilkendegiver flere politiske partier, at der er behov for at se på den hjælp, der er til børn med kroniske sygdomme i skole og fritidsordning. Partierne udtrykker dog ikke opbakning til en lovændring. Der skal handles, mener Diabetesforeningen.
I en artikel i Politiken Skoleliv i dag giver både SF og Venstre udtryk for, at en ordning med faste kontaktpersoner i skole og fritidsordninger for bl.a. børn med type 1-diabetes skal gøres obligatorisk. S er forbeholden overfor at gøre en eventuel ordning obligatorisk, og ingen af partierne er sikre på, at lovgivning er den rigtige vej at gå.
I Diabetesforeningen glæder politisk chef, Ane Eggert Jackson, sig over, at politikerne har fået øjnene op for situationen, men savner løsningsforslag.
- Vi er rigtig glade for, at flere af politikerne er villige til at kigge på området. Flere af politikerne udtrykker forbehold overfor en lovændring, og det kan godt være, at kravet om en kontaktpersonordning ikke skal skrives ind i folkeskoleloven. Men hvis ikke politikerne mener, at en lovændring er den rigtige løsning, så bliver de nødt til at komme med et forslag til, hvordan det så skal løses. For der er behov for mere støtte til børn med diabetes i skolen, end der er i dag, siger Ane Eggert Jackson.
Børn skal ikke stå for egen behandling
Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel understreger i artiklen i Politiken Skoleliv, at han har ”tillid til, at man lokalt indretter sig på en måde, så man bedst muligt får taget hånd om de børn, man har i sin børnegruppe og de behov, de måtte have.”
Men ifølge en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen deler flere forældre til børn med type 1-diabetes ikke den tillid. En tredjedel af 250 forældre til et barn med type 1-diabetes svarer nemlig, at de er ’lidt utrygge’ eller ’utrygge’ ved skolens evne til at varetage barnets diabetes.
- Vi forstår godt forældrenes utryghed. Diabetes er en kompliceret sygdom, og børn med diabetes skal ikke stå for deres egen livsvigtige behandling, når de er i skole eller i fritidsordning. Hvordan skal et barn på seks år selv kunne håndtere at tælle kulhydrater og tage den nødvendige insulin? Det er ganske uhørt. Der skal selvfølgelig være en voksen til stede til at hjælpe, fastslår Ane Eggert Jackson.
Børn med diabetes fortjener en fast kontaktperson
I artiklen udtrykker Socialdemokratiets undervisningsordfører også forbehold overfor firkantede regler fra centralt hold.
- Vi siger ikke, at der skal laves en låst kasseløsning. Børn med diabetes er forskellige og har forskellige behov. Men der skal være en kontaktperson. Det bliver nødt til at være et krav. For hvis alle har ansvaret, risikerer man, at ingen har ansvaret. Og det er ikke rimeligt overfor børnene, understreger Ane Eggert Jackson.
Tal fra Diabetesforeningens nye skoleundersøgelse viser, at hele 82 procent af de forældre, hvis barn har en fast kontaktperson, er trygge ved skolens evne til at håndtere barnets diabetes. Uden kontaktperson falder det tal drastisk til kun 41 procent.
Det glæder derfor Diabetesforeningen, at SF's undervisningsordfører Jacob Mark melder ud, at han vil tage idéen om en fast kontaktperson til børn med særlige behov eller kroniske lidelser videre til næste møde i folkeskoleforligskredsen.
- Vi har et problem, der skal løses, og det skal løses på nationalt plan. Så vi håber, at Jacob Marks initiativ kan bringe forandring med sig. Børn med diabetes fortjener en fast kontaktperson, så de kan få en tryg skolegang, siger Ane Eggert Jackson.