BLIV MEDLEM

Nyt studie: Øjensygdom skeler til postnummer og uddannelsesniveau

09. november 2020 Tilbage

Et nyt studie har kortlagt forekomsten af retinopati – diabetisk øjensygdom – i en række østjyske kommuner. Resultatet viser en geografisk skævvridning og en markant forskel mellem den kort- og langtuddannede. Det er et udtryk for ulighed i sundhed, mener Diabetesforeningen.

Der strækker sig et rødt bælte fra Randers ud mod Djursland. I sammenligning med resten af området har flere personer med diabetes her haft diabetesrelaterede øjenkomplikationer. Det, der i lægetermer kaldes retinopati. 

Længere syd på omkring Aarhus og mod Silkeborg er virkeligheden en anden. I det område vokser øjenproblemerne sig nemlig sjældent så store, at de kræver behandling.

Denne geografiske skævvridning er et af resultaterne i et nyt studie fra Aarhus Universitet, der er bragt i tidsskriftet Danish Medical Journal. Men bag det gemmer sig en mindst lige så interessant opdagelse.

Det fortæller Toke Bek, klinisk professor ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag det nye studie.

- Vi har set på, hvor man kommer fra, når man har synstruende øjenkomplikationer som følge af sin diabetes. Derudover har vi holdt resultaterne op imod en række andre faktorer. Her fandt vi især, at der var en markant forskel målt på uddannelsesniveau, hvor de kortere uddannede i højere grad skulle have behandling for diabetesrelaterede øjenkomplikationer end dem med en længere uddannelse, siger han.

Markant social ulighed

Mere specifikt har det nye studie gennemgået alle de 2.142 personer med diabetes i det gamle Aarhus Amt, der modtog behandling for retinopati i perioden 1994-2019.

Dernæst har forskerne trukket oplysninger fra Danmarks Statistik om alder, indkomst og uddannelsesbaggrund, der har givet dem et gennemsnit fra de forskellige postnumre.

Tanja Thybo, Diabetesforeningens forskningschef, mener, at særligt udsatte grupper betaler prisen for et sundhedsvæsen i ubalance.

Her bed forskerne altså særligt mærke i den gennemsnitlige uddannelsesbaggrund hos befolkningen i de områder, hvor mange oplevede at få problemer med øjnene.

Ifølge Toke Bek er det særligt opsigtsvækkende, fordi det viser, at nogen falder uden for systemet. 

- Det kan være et udtryk for, at sundhedsvæsnets ensrettede budskaber om at ændre livsstil og tage hånd om sin diabetes for at undgå retinopati og andre uheldige følgesygdomme ikke når ud til de kortest uddannede. Det rammer dem simpelthen ikke. Måske fordi lægerne selv har en anden uddannelsesbaggrund og ikke kan sætte sig i patienternes sted, siger Toke Bek.

De nuværende anbefalinger på området foreslår en årlig øjenundersøgelse, hvis en person med diabetes har et langtidsblodsukker højere end 53 mmol/mol, eller hvis øjenlægen hverken kender niveauet for langtidsblodsukker eller blodtryk.

Et nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at 96 procent af alle personer med diabetes årligt eller oftere screenes for diabetiske øjenforandringer – og det er ikke nødvendigt, siger forskerne bag, fordi kun de færreste får problemer med øjet.

Det kan der sådan set godt være noget om, ifølge Toke Bek, men samtidig påpeger han, at tallet kun tager højde for de patienter, der følges på sygehusene, og ikke alle dem hos landets praktiserende øjenlæger. Det gælder blandt andet nogle af type 2-diabetikerne.

- Der er stadig en markant social ulighed. Screeningssystemet kommer primært de stærke til gode, og det sker på bekostning af nogen, der i højere grad har brug for det, siger Toke Bek.

En holdning, som Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo bakker op om.

- Vi skal tænke mere på dem, der har mest brug for screening og behandling, når vi planlægger og sætter mål for behandlingen. Ellers ender vi med at bruge ressourcerne, hvor der reelt ikke er et behov, og det betaler de særligt udsatte grupper for, siger hun.

- Vi skal helt i mål

Vi kan dog glæde os over, at årtiers fremskridt inden for kost, medicin og blodsukkerregulering har gjort, at langt de fleste med diabetes – 95 procent - nu kun har milde eller ingen øjenforandringer.

Toke Bek medgiver da også, at Danmark er inde i en positiv udvikling. Faktisk er det kun Island, der overgår os. Det får ham dog ikke til at stoppe op.

- Som forsker stræber jeg jo også efter at finde ud af, hvorfor de sidste fem procent stadig halter efter. Det her studie kan blandt andet hjælpe os med at forstå, hvem de er. Men vi skal helt i mål, siger han.

I det nye år tager han således hul på et forskningsprojekt, der går mere kvalitativt til værks og undersøger, hvad det skyldes, at især de kortuddannede oplever at få diabetesrelateret øjenkomplikationer.

Få syn for sagn

  • Du bør regelmæssigt gå til øjenlægen. 
  • Din øjenlæge kan opdage synstruende forandringer, du endnu ikke selv har mærket. 
  • Snak med din øjenlæge om, hvor ofte du bør have dine øjne kontrolleret. 
  • Hvis din diabetes er velbehandlet, skal du gå til kontrol med 1-2 års mellemrum. 
  • Hvis din diabetes ikke er velbehandlet, eller der er tegn på begyndende øjenforandringer, vil din øjenlæge se dig med kortere interval. 

 Af Simon Festersen sfe@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes