Store gevinster ved bedre diabetesindsats
Diabetes tynger sundheden ned for rigtig mange med diabetes, viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Det kalder på et sundhedsvæsen, der rykker tættere på den enkelte med diabetes, og hjælper systematisk med for eksempel livsstil. Vi har ikke råd til at lade være, mener Diabetesforeningen.
Sundhedsvæsenet har gjort store fremskridt med behandlingen af de knap 300.000 danskere med diabetes over de seneste årtier. Men på trods af den forbedrede behandling har personer med diabetes stadig en lang række sundhedsmæssige udfordringer sammenlignet med deres raske medborgere.
Det viser en ny stor rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Diabetesforeningen.
Personer med både type 1- og type 2-diabetes har flere udfordringer med deres fysiske og mentale helbred end gennemsnitsdanskeren, viser rapporten. For eksempel vurderer omkring dobbelt så mange med diabetes, at de har et dårligt helbred i forhold til personer uden diabetes.
Det overrasker ikke Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo.
- Diabetes er en alvorlig sygdom, især hvis den ikke er velbehandlet, så det er klart at der er flere, der synes, de har et dårligt fysisk helbred. Man kan også se, at især personer med type 2-diabetes er mere belastede af livsstilssygdomme end personer uden diabetes, siger Tanja Thybo.
Det overraskende er derimod, ifølge Tanja Thybo, at personer med diabetes er mere belastede sundhedsmæssigt på trods af, at de faktisk rapporterer at leve sundere end baggrundsbefolkningen.
Mange ændrer livsstil
Når det gælder de flere end 9.500 personer med type 2-diabetes, der er med i undersøgelsen, er der flere punkter, hvor de har bedre eller tilsvarende sunde vaner end deres jævnaldrende medborgere uden diabetes: De ryger mindre tobak, drikker mindre alkohol og er mindre tilbøjelige til at have usunde spisevaner.
- Vi hører, at folk drømmer om bare et kunne tage fri et par timer eller en aften og ikke bekymre sig om deres diabetes.
For Tanja Thybo bekræfter det tidligere undersøgelser fra Diabetesforeningen, som viser, at personer med type 2-diabetes går op i deres livsstil.
- Næsten alle, der får type 2-diabetes, ændrer på deres livsstil. Det er klogt set, for forskningen underbygger, at man kan nå langt ved at sætte ind med ændrede spisevaner, mere fysisk aktivet og andre tiltag som rygestop. Men der er noget, der tyder på, at det sker for sent, og at de forbliver overvægtige trods nye forbedrede vaner, siger Tanja Thybo og henviser til, at op imod 80 procent af alle med type 2-diabetes er overvægtige, mens det gælder for godt halvdelen af den samlede voksne befolkning.
Mangler systematisk hjælp
Tanja Thybo peger på, at flertallet af personer med type 2-diabetes anser netop mad og motion som de største udfordringer ved at leve med diabetes. Adskillige videnskabelige studier dokumenterer, at selv mindre vægttab, sundere mad og mere motion kan forbedre livskvalitet og helbred og mindske risikoen for følgesygdomme hos personer med type 2-diabetes.
- Der er meget at vinde, også samfundsøkonomisk, ved at blive bedre til systematisk at hjælpe med kost og motion. Det bør være et kerneelement i fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen at give alle med type 2-diabetes plus dem i risikogruppen individuelt tilpasset diætistvejledning og motionstilbud, siger Tanja Thybo.
At indtænke mad og motion langt mere i den traditionelle diabetesbehandling bør derfor være et centralt element i regeringens kommende sundhedsaftale, mener Diabetesforeningen.
Fokus på det mentale
En fælles udfordring for både personer med diabetes uanset type er den mentale sundhed og de såkaldte psykosociale faktorer. Det er for eksempel kontakten til venner og familie, følelsen af ensomhed og det at have netværk at støtte sig til.
Uanset diabetestype peger undersøgelsen på, at personer med diabetes har et dårligere mentalt helbred, når de selv skal vurdere det. Det gælder ikke mindst for kvinderne.
- Selv om diabetes er en fysisk sygdom, så skal man ikke undervurdere de psykiske aspekter ved det at leve med en kronisk sygdom. Risikoen for følgesygdomme, bekymringer og den konstante opmærksomhed, som diabetes kræver med blodsukkermåling, injektioner med insulin og kontrol, kan være en alvorlig udfordring for mange. Det er der ikke noget at sige til, siger Tanja Thybo.
Mange sammenligner det at have diabetes med, at man har et ekstra arbejde, man aldrig kan tage fri for. Selv om natten skal man have styr på sit blodsukker og være parat til at reagere, hvis det er nødvendigt.
- Det, vi hører, er, at folk drømmer om bare et kunne tage fri et par timer eller en aften og ikke bekymre sig om deres diabetes. Det kan teknologien i nogle tilfælde hjælpe med, og derfor skal vi bruge glukosesensorer langt mere. Men det vigtigste er, at folk føler sig hørt og forstået i deres diabetesudfordringer, og det gælder både fra sundhedsvæsenet og fra omgivelserne generelt, siger Tanja Thybo.
Diabetesforeningen arbejder for, at de mentale aspekter af diabetes skal være mere fremtrædende i behandlingen, så færre får problemer med depression, stress og angst. Samtidig skal adgangen til hjælp for eksempel fra psykologer være langt lettere.
Diabetesforeningen har modtaget et sponsorat fra Boehringer Ingelheim A/S og Novo Nordisk Denmark A/S til at gennemføre analysen hos Statens Institut for Folkesundhed.