MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Store gevinster ved bedre diabetesindsats

02. juli 2020 Tilbage

Diabetes tynger sundheden ned for rigtig mange med diabetes, viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Det kalder på et sundhedsvæsen, der rykker tættere på den enkelte med diabetes, og hjælper systematisk med for eksempel livsstil. Vi har ikke råd til at lade være, mener Diabetesforeningen.

Sundhedsvæsenet har gjort store fremskridt med behandlingen af de knap 300.000 danskere med diabetes over de seneste årtier. Men på trods af den forbedrede behandling har personer med diabetes stadig en lang række sundhedsmæssige udfordringer sammenlignet med deres raske medborgere.

Udvalgte resultater type 1-diabetes

Svar fra 1.026 personer med type 1-diabetes sammenlignet med en referencegruppe på 172.592 deltagere, der hverken har type 1- eller type 2-diabetes. 

10 udvalgte resultater fra rapporten (referencegruppen i parentes):

  • Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred: 28, 2 procent (15,6 procent)
  • Højt stressniveau: 30,6 procent (24,7 procent)
  • Dårligt fysisk helbred: 16,2 procent (10,3 procent)
  • Dårligt mentalt helbred: 16,3 procent (13 procent)
  • Har et usundt kostmønster: 12,9 procent (15,8 procent)
  • Er moderat overvægtig: 47,4 procent (49,5 procent)
  • Blodprop i hjertet eller eftervirkninger heraf: 1,7 procent (1 procent)
  • Har sjældent eller aldrig kontakt med venner: 12,6 procent (8,7 procent)
  • Er uønsket alene: 10,1 procent (6,1 procent)
  • Har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte: 5,9 procent (4,7 procent)

Det viser en ny stor rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Diabetesforeningen.

Personer med både type 1- og type 2-diabetes har flere udfordringer med deres fysiske og mentale helbred end gennemsnitsdanskeren, viser rapporten. For eksempel vurderer omkring dobbelt så mange med diabetes, at de har et dårligt helbred i forhold til personer uden diabetes.

Det overrasker ikke Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo:

- Diabetes er en alvorlig sygdom, især hvis den ikke er velbehandlet, så det er klart at der er flere, der synes, de har et dårligt fysisk helbred. Man kan også se, at især personer med type 2-diabetes er mere belastede af livsstilssygdomme end personer uden diabetes, siger Tanja Thybo.

Det overraskende er derimod, ifølge Tanja Thybo, at personer med diabetes er mere belastede sundhedsmæssigt på trods af, at de faktisk rapporterer at leve sundere end baggrundsbefolkningen.

Mange ændrer livsstil

Når det gælder de flere end 9.500 personer med type 2-diabetes, der er med i undersøgelsen, er der flere punkter, hvor de har bedre eller tilsvarende sunde vaner end deres jævnaldrende medborgere uden diabetes: De ryger mindre tobak, drikker mindre alkohol og er mindre tilbøjelige til at have usunde spisevaner.

For Tanja Thybo bekræfter det tidligere undersøgelser fra Diabetesforeningen, som viser, at personer med type 2-diabetes går op i deres livsstil:

- Næsten alle, der får type 2-diabetes, ændrer på deres livsstil. Det er klogt set, for forskningen underbygger, at man kan nå langt ved at sætte ind med ændrede spisevaner, mere fysisk aktivet og andre tiltag som rygestop. Men der er noget, der tyder på, at det sker for sent, og at de forbliver overvægtige trods nye forbedrede vaner, siger Tanja Thybo og henviser til, at op imod 80 procent af alle med type 2-diabetes er overvægtige, mens det gælder for godt halvdelen af den samlede voksne befolkning.

Mangler systematisk hjælp

Tanja Thybo peger på, at flertallet af personer med type 2-diabetes anser netop mad og motion som de største udfordringer ved at leve med diabetes. Adskillige videnskabelige studier dokumenterer, at selv mindre vægttab, sundere mad og mere motion kan forbedre livskvalitet og helbred og mindske risikoen for følgesygdomme hos personer med type 2-diabetes:

- Der er meget at vinde, også samfundsøkonomisk, ved at blive bedre til systematisk at hjælpe med kost og motion. Det bør være et kerneelement i fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen at give alle med type 2-diabetes plus dem i risikogruppen individuelt tilpasset diætistvejledning og motionstilbud, siger Tanja Thybo.

At indtænke mad og motion langt mere i den traditionelle diabetesbehandling bør derfor være et centralt element i regeringens kommende sundhedsaftale, mener Diabetesforeningen.

Udvalgte resultater type 2-diabetes

Svar fra 9.754 personer med type 2-diabetes sammenlignet med en referencegruppe på 110.553 deltagere, der hverken har type 1- eller type 2-diabetes og ligeledes er 45 år eller derover.

11 udvalgte resultater fra rapporten (referencegruppen i parentes):

  • Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred: 40 procent (19,9 procent)
  • Højt stressniveau: 31,7 procent (21,1 procent)
  • Dårligt fysisk helbred: 34,4 procent (15,5 procent)
  • Dårligt mentalt helbred: 15,9 procent (10,1 procent)
  • Har et usundt kostmønster: 17,3 procent (15,5 procent)
  • Er moderat overvægtig: 80,8 procent (56,7 procent)
  • Er svært overvægtig: 42,1 procent (17,6 procent)
  • Opfylder ikke WHO minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet: 43,3 procent (30,4 procent)
  • Har sjældent eller aldrig kontakt med venner: 14,4 procent (10,7 procent)
  • Er uønsket alene: 8,6 procent (5,1 procent)
  • Har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte: 7,4 procent (4,8 procent)

Hjertesundhed redder liv

For personer med type 1-diabetes er mad og motion ikke en udfordring, selv om de også vurderer deres helbred ringere end gennemsnitsdanskeren. Alligevel mener Tanja Thybo, at der er rum til forbedring især når det gælder den medicinske og teknologiske behandling af diabetes:

- Vi ved, at hjertekarsygdom er en meget alvorlig risikofaktor for personer med type 1-diabetes og i høj grad det, der er skyld i for tidlig død. Noget tyder på, at det desværre stadig undervurderes både af behandlere og af folk med diabetes, og det skal vi have lavet om på. Selv små tegn på hjertekarsygdom skal tages meget alvorligt og behandles med det samme, forklarer Tanja Thybo.

Mange med type 1-diabetes har i sagens natur levet med sygdommen i årtier allerede som midaldrende, og det bør derfor få advarselslamperne til at blinke tidligere ved tegn på hjertekarsygdom:

- For en 45-årig, der har haft type 1-diabetes i måske 30-40 år, kan for eksempel et forhøjet kolesteroltal være en rød alarm, som lægen ikke ville tænke over at behandle hos en jævnaldrende uden diabetes. Hjertesundhed redder liv for personer med type 1-diabetes og det langt tidligere end for ikke-diabetikere, siger Tanja Thybo.

Fokus på det mentale

En fælles udfordring for både personer med diabetes uanset type er den mentale sundhed og de såkaldte psykosociale faktorer. Det er for eksempel kontakten til venner og familie, følelsen af ensomhed og det at have netværk at støtte sig til.

Uanset diabetestype peger undersøgelsen på, at personer med diabetes har et dårligere mentalt helbred, når de selv skal vurdere det. Det gælder ikke mindst for kvinderne:

- Selv om diabetes er en fysisk sygdom, så skal man ikke undervurdere de psykiske aspekter ved det at leve med en kronisk sygdom. Risikoen for følgesygdomme, bekymringer og den konstante opmærksomhed, som diabetes kræver med blodsukkermåling, injektioner med insulin og kontrol, kan være en alvorlig udfordring for mange. Det er der ikke noget at sige til, siger Tanja Thybo.

Mange sammenligner det at have diabetes med, at man har et ekstra arbejde, man aldrig kan tage fri for. Selv om natten skal man have styr på sit blodsukker og være parat til at reagere, hvis det er nødvendigt.

- Det, vi hører, er, at folk drømmer om bare et kunne tage fri et par timer eller en aften og ikke bekymre sig om deres diabetes. Det kan teknologien i nogle tilfælde hjælpe med, og derfor skal vi bruge glukosesensorer langt mere. Men det vigtigste er, at folk føler sig hørt og forstået i deres diabetesudfordringer, og det gælder både fra sundhedsvæsenet og fra omgivelserne generelt, siger Tanja Thybo.

Diabetesforeningen arbejder for, at de mentale aspekter af diabetes skal være mere fremtrædende i behandlingen, så færre får problemer med depression, stress og angst. Samtidig skal adgangen til hjælp for eksempel fra psykologer være langt lettere.

Diabetesforeningen har modtaget et sponsorat fra Boehringer Ingelheim A/S og Novo Nordisk Denmark A/S til at gennemføre analysen hos Statens Institut for Folkesundhed.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Fakta om Den Nationale Sundhedsprofil 2017

Formålet er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer

Undersøgelsen er en stikprøve og omfatter borgere på 16 år eller derover med bopæl i Danmark, og er gennemført af regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) (http://www.danskernessundhed.dk/).

Der blev i alt udsendt spørgeskemaer til 312.349 personer og 58,7 % besvarede skemaet svarende til 183.372 personer.

SIF har identificeret besvarelserne fra personer med diabetes og sammenlignet de besvarelser med resten af befolkningen i rapporten Sundhedstilstanden blandt personer med diabetes.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes