Hvad er LADA – type 1½-diabetes?

LADA er en kronisk sygdom, hvor ens eget immunforsvar ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der laver insulin. Normalt hjælper insulin med at få energi fra blodet ud i kroppen, hvor den fungerer som brændstof til f.eks. muskler og hjerne.

Når man har LADA, kan kroppen stadig selv lave insulin, men det er ikke til at vide, hvornår og hvor meget insulin bugspytkirtlen laver. Derfor er det svært at regne ud, hvor meget insulin man skal tage til sin mad.

Det betyder, at blodsukkeret kan svinge meget, og at det kan være svært at finde et mønster at spise og tage insulin efter.

Fakta om LADA (type 1½-diabetes)

• LADA er en kronisk, autoimmun sygdom, der udvikler sig hele livet
• LADA bliver ofte kaldt type 1½-diabetes. Det gør den, fordi den både klinisk og genetisk ligger et sted mellem type 1- og type 2-diabetes
• LADA står for "Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood” (skjult autoimmun voksen-diabetes)
• LADA har ikke sin egen diagnosekode. Derfor får personer med LADA ofte først diagnosen type 2-diabetes
• LADA udvikler sig langsommere end type 1-diabetes og rammer oftest personer mellem 30 og 50 år. Mange får fejlagtigt diagnosen type 2-diabetes. Når LADA er fuldt udviklet, ligner den type 1-diabetes.

Hvorfor får man LADA (type 1½-diabetes)?

Forskerne har endnu ikke fundet svaret på, hvorfor man får LADA, og derfor kan man heller ikke forebygge sygdommen.

Med en tidlig diagnose kan man dog hurtigt komme i behandling og på den måde forebygge at få følgesygdomme.

Hvem får LADA (type 1½-diabetes)?

LADA rammer typisk personer i mellem 30 og 50 år, og risikoen er øget,  hvis man har diabetes i familien.

Mellem 5 og 10 procent af alle 360.000 med diabetes har LADA. Det svarer til mellem 17.000-35.000 personer i Danmark, og antallet er personer med LADA er dermed næsten lige så stort som antallet af personer med type 1-diabetes.

Symptomer på LADA (type 1½-diabetes)

Symptomerne på LADA udvikler sig gradvist og over lang tid. De kan være svage, og derfor man let komme til at misforstå dem som generelle skavanker.

Vær opmærksom på:

• Udtalt tørst
• Tissetrang
• Kløe
• Infektion i hud og slimhinder
• Kvalme
• Træthed
• Føleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Vanskelig heling af sår
• Forringelse af din almene helbredstilstand

Sådan stiller lægen diagnosen

Lægen stiller diagnosen ved at måle for antistoffer i en blodprøve. Antistofferne kan fortælle, om sygdommen er autoimmun og er derfor en markør, der adskiller LADA fra type 2-diabetes.

Til tider laver lægen også en såkaldt sukkerbelastningstest.

Sådan behandler man LADA

Der findes endnu ikke en behandling af LADA.
Ofte vil man i begyndelsen kunne kontrollere sin sygdom med sund livsstil og medicin (fx metformin).
Uanset hvor sundt man lever, når man har LADA, vil man dog på et tidspunkt få så lav produktion af insulin, at det er nødvendigt at begynde i insulinbehandling.

Pas godt på dig selv

Du tager dig godt af din LADA, når du tager dig godt af:

• Hvad du spiser
• Hvor meget du bevæger dig
• Hvilken og hvor meget medicin du får
• Måling af dit blodsukker
• At tage insulin

Det kan være det, der gø forskellen, så du kan forebygge følgesygdomme.