
Årsmøde i Diabetesforeningen 2025
Ny sundhedsdagsorden – et kig ind i fremtidens diabetesbehandling
Hvordan påvirker den nye sundhedsstruktur dig med diabetes?
Kom til Diabetesforeningens Årsmøde og få svar på, hvad de kommende ændringer af sundhedsstukturen betyder for mennesker med diabetes. Vi præsenterer også de nyeste indsigter fra undersøgelsen 'Livet med diabetes 2025', der giver et aktuelt billede af livet med diabetes lige nu i Danmark.
Som prikken over i’et kan du glæde dig til et skarpt og tankevækkende oplæg fra sundhedsdebattør Morten Elsøe, der udfordrer vores syn på sundhed, kost og vaner.
Sidst, men ikke mindst, løfter vi sløret for, hvilke tre projekter, der er udvalgt af Diabetesforeningens brugerpanel til årets forskningslegater på hver 600.000 kr., og vi får besøg af en tidligere legatmodtager, der fortæller om sit projekts resultater.
Vi glæder os til at samle samarbejdspartnere, fagfolk, politikere, medlemmer og frivillige til en dag med spændende oplæg og mulighed for at netværke.
Mødet afrundes med frokost (gratis for delegerede og koster 275 kr. for øvrige deltagere).
Har du lyst til at høre mere om Diabetesforeningens vigtige arbejde? Så bliv gerne til foreningens Repræsentantskabsmøde om eftermiddagen. Udover status på 2024 præsenteres oplæg til ny strategi for årene 2026-2029, og der er valg til Hovedbestyrelsen.
Vel mødt til Årsmøde 2025!
Program for dagen
9.00-10.00 - Registrering, morgenmad og besøg på stande
10.00-10.10 - Velkomst
v. formand Jørgen Andersen, Diabetesforeningen
10.10-10.30 - Fremtidens sundhedsstruktur – et kig ind i fremtidens behandling og organisering
Herunder resultater fra Sygdomsbyrderapporten
v. adm. Direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter
10.30-10.45 - “Livet med diabetes - status på medlemmernes behandling og trivsel”?
Indsigter fra medlemsundersøgelse i Diabetesforeningen
v. forskningschef, Tanja Thybo
10.45-11.05 - Hvad betyder den nye sundhedsstruktur for mig med diabetes, og hvordan kan vi være en del af løsningen?
Paneldebat med medlemmer af Diabetesforeningen
11.05-11.30 - Pause og besøg på stande
11.30-12.05 - Oplæg
v. sundhedsdebattør Morten Elsøe
12.05-12.15 - Legebaseret kommunikation - Styrkelse af små børns stemme i diabetesbehandlingen
v/ tidligere modtager af Diabetesforeningens forskningslegat, Patricia DeCosta, Ph.d., postdoc-forsker, Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund, Steno Diabetes Center Copenhagen.
12.15-12.40 - Uddeling af Diabetesforeningens forskningslegater
12.40-13.40 - Frokost og besøg på stande, samt registrering af nyankomne til repræsentantskabsmøde
(NB. deltagelse i frokosten imod egenbetaling på kr. 275 for ikke-delegerede).
kl. 13.40 starter Diabetesforeningens vedtægtsbestemte repræsentantskabsmøde.
- BEMÆRK: Har du ikke modtaget en bekræftelsesmail efter tilmelding, så kontakt venligst Gitte Lippert på [email protected] for bekræftelse på din tilmelding.
Begivenhed
Dato
MajLørdag d. 24. maj 2025 kl. 09:00 - 17:00
Sted
Odense
ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C
Arrangør
Diabetesforeningen