MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Insulinbehandling

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen

Den rigtige behandling

Der findes i dag flere mulige insulinpræparater, og dit barns behandler vil hjælpe jer med at finde frem til den bedst mulige behandling til dit barn.

Målet er, at behandlingen fungerer godt for dit barn, og at han/hun opnår en god diabetesregulation. Det vil sige, at dit barn har et blodsukker så nær normalt som muligt uden for mange høje og lave blodsukre, og at langtidsprøven når det mål, som dit barn, jer forældre og behandler aftaler.

Udgangspunktet for behandlingen er dagligdagen

Honeymoon/remission

Som ny med type 1-diabetes, kan du i starten af din behandling opleve et faldende behov for at tilføre insulin. Dette kaldes honeymoon eller remission. Her kan dine egne insulinproducerende celler igen blive aktive og producere insulin i en periode, fordi de får hjælp fra den tilførte insulin.

Udgangspunktet for insulinbehandlingen er dit barns dagligdag. Det vil sige, den måde hvorpå dit barns dagligdag fungerer med mad, daginstitution eller skole, familieliv, fritid/sport m.m. Sammen med dit barns behandler tilpasser I insulinbehandlingen disse behov og de daglige målinger af blodsukker. 

Behandlingen prøver at efterligne den normale bugspytkirtels funktion, og derfor er den mest almindelige behandling i dag at få insulin efter basal-bolus-princippet.

Her deles insulinen op i basalinsulin og bolusinsulin. Basalinsulin er den insulin, kroppen har brug for, når man ikke spiser, og som skal være i kroppen hele tiden, mens bolusinsulin skal tages, når man spiser, samt når man vil sænke et højt blodsukker.

Insulin kan gives med pen eller pumpe, og valg af insulin afhænger af, hvordan insulinen skal gives.

I skal regne med en indkøringsperiode, når dit barn starter sin behandling. Her vil I sammen med dit barns behandler tilpasse dit barns insulindosis samt lære, hvordan jeres barn reagerer på behandlingen.

Vigtige redskaber

Kulhydrattælling og blodsukkermålinger er vigtige redskaber og en uvurderlig kilde til information om effekten af behandlingen.

Kulhydrattælling bruges til at beregne den rette mængde insulin til et måltid, og blodsukkerværdierne fortæller, om der er den rette mængde insulin i kroppen – hverken for lidt eller for meget. Aftal med dit barns behandler, hvilke målinger der er relevante for ham/hende.

Læs mere om blodsukkermåling

Læs mere om kulhydrattælling

Diabetes behandles med insulin, der kan modtages via pumpe eller pen. Foto: Martin Dam Kristensen.

Insulin

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser til energi i kroppen, eller mere præcist til at optage kulhydrater.

Insulin fungerer som en nøgle, der åbner ind til cellerne, så glukosen kan komme derind. Hos mennesker uden diabetes, er det bugspytkirtlen, der danner og udskiller insulin.

Kroppen har brug for insulin hele døgnet, både når du spiser, og når du ikke spiser, så sukkerstofferne kan komme fra blodbanen og ind i vævene. Sukker er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi.

Hvis insulinen ikke er til stede, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstoffet bliver derfor i blodet, hvorved dit blodsukker bliver derfor alt for højt, og du får det dårligt.

Insulinbehandling

Når dit barn har type 1-diabetes, skal han eller hun have tilført kroppen insulin flere gange dagligt.

I de fleste tilfælde doseres insulinen, så det efterligner kroppens egen måde at lave insulin. Det sker ved at dele insulinen op i henholdsvis basalinsulin og bolusinsulin.

Basalinsulinen er den insulin, kroppen har brug for, når dit barn ikke spiser.

Bolusinsulin er den insulin, kroppen har brug for til den mad, dit barn spiser, samt insulin til at sænke et højt blodsukker.

Behovet for insulin varierer, alt efter hvilken mad dit barn spiser og hvor fysisk aktiv, han eller hun er. Det er derfor vigtigt, at dit barn måler sit blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at han eller hun tager den rigtige dosis insulin.

Det kan være vanskeligt at opnå et blodsukker tæt på det normale. Derfor skal processen foregå i et tæt samarbejde mellem forældre, behandlere og dit barn. For at opnå god balance i blodsukkeret, skal dit barn måle sit blodsukker flere gange om dagen og justere doseringen af insulin ift. de målte værdier.

Basal-bolus behandling

Insulinbehandlingen skal tilpasses den enkeltes behov for insulin. De fleste med type 1-diabetes er i behandling efter basal-bolus principperne, hvor man efterligner kroppens egen insulinproduktion.

Kroppen har brug for insulin hele tiden, både når man spiser og når man ikke spiser:

  • Insulin, når man ikke spiser, kaldes basalinsulin og skal være i kroppen hele tiden.
  • Insulin, når man spiser, kaldes måltidsinsulin, og insulin til at sænke et højt blodsukker kaldes korrektionsinsulin. Begge dele kaldes for bolusinsulin.

Pumpe- eller penbruger

Får dit barn insulin med pen, anvendes hurtigtvirkende insulin som bolusinsulin og langsomtvirkende insulin som basalinsulin.

Har dit barn insulinpumpe, anvendes kun hurtigtvirkende insulin, og pumpens indstillinger bestemmer insulinmængden. 

Dit barn skal tage hurtigtvirkende insulin til måltiderne og til at sænke blodsukkeret, hvis det er for højt (bolusinsulin). Den langsomtvirkende insulin (basalinsulin) skal dit barn tage morgen og aften (evt. kun om aftenen afhængig af hvilken slags langsomtvirkende insulin dit barn får).

Aftendosis kan tages til aftensmaden eller før sengetid afhængig af, hvad der passer bedst til dit barn. Tal med dit barns behandlere om, hvad der er det bedste i jeres situation.

Dit barns insulinbehov

Dit barns blodsukker fortæller om, der er den rette mængde insulin i kroppen. Derfor anbefales det at måle blodsukker mindst fire gange i døgnet, men der kan være brug for flere målinger for at finde ud af om insulindosis er passende.

Insulinbehovet kan variere af forskellige årsager, og derfor bør der foreligge systematiske blodsukkermålinger over flere dage til grund for ændringer. Hvis blodsukkeret ligger højt, mangler der insulin, og hvis blodsukkeret er til den lave side, er der for meget insulin.

Dit barns insulinbehov afhænger af bl.a. vægt og alder. Derfor er det bedst, at du aftaler med dit barns behandlere, hvor mange enheder der skal ændres med ad gangen, indtil du selv er fortrolig med at ændre insulindosis.

Basalinsulin

Justering af basalinsulinen (den langsomtvirkende insulin) vurderes på blodsukkerværdier målt uden for måltiderne, dvs. mindst 3 timer efter måltiderne og blodsukkerværdier i løbet af natten. Når blodsukkeret holder sig stabilt i disse tidsrum, er dosis korrekt.

Hvis blodsukkeret er stigende, skal dosis af langsomtvirkende insulin øges lidt, og er blodsukkerværdierne faldende, skal dosis reduceres. Basalinsulin udgør knap halvdelen af det samlede insulinbehov.

Bolusinsulin

Måltidsinsulinen skal doseres i forhold til mængden af kulhydrat i maden. Et vigtigt redskab til udregning af måltidsinsulin er kulhydrattælling.

Læs mere om kulhydrattælling

For at kunne dosere måltidsinsulin, skal du vide, hvor mange gram kulhydrat der er i måltidet, samt vide hvor meget kulhydrat dit barn kan spise til en bestemt mængde insulin.

Det angives ofte som kulhydratratio eller kulhydratfølsomhed og udtrykker hvor mange gram kulhydrat, der kan spises pr. 1 IE hurtigtvirkende insulin, der skal gives.

Insulin til at sænke et højt blodsukker er også bolusinsulin, og kaldes korrektionsinsulin. Det angives ofte som korrektionsratio eller insulinfølsomhed og udtrykker hvor meget blodsukkeret forventes at falde pr 1 IE hurtigtvirkende insulin, der gives.

Vurdering af måltidsinsulin

Når du skal vurdere, om dit barns måltidsinsulin er korrekt, skal du måle dit barns blodsukker, inden han eller hun spiser og 1½-2 timer efter måltidet. Når blodsukkerværdierne er ens – eller næsten ens, er bolusinsulinen doseret korrekt.

Bolusinsulin kan bl.a. beregnes ved hjælp af 500- reglen og 100-reglen, som er beregningsformler til at finde ud af hvor meget insulin, dit barn skal have til kulhydrater (kulhydratratio/kulhydratfølsomhed), og hvor meget insulin der skal til for at sænke et blodsukker, der er for højt (korrektionsratio/insulinfølsomhed).

Når insulinen er justeret og dit barns blodsukkerniveau igen ligger, som det skal, kan antallet af blodsukkermålinger reduceres, dog anbefales fortsat målinger før hovedmåltiderne og før sengetid.

500-reglen og 100-reglen

Kulhydratratio

Kulhydratratio er et udtryk for hvor meget kulhydrat, der dækkes af 1 enhed hurtigtvirkende insulin.

Kulhydratratio: 500/antal enheder insulin pr. døgn = antal gram kulhydrat pr. enhed hurtigtvirkende insulin.

500 - og 100-reglerne er tommelfingerregler, som er et godt udgangspunkt for at vurdere henholdsvis kulhydratratio og insulinfølsomhed.

Insulinfølsomhed

Insulinfølsomhed er et udtryk for, hvor meget 1 enhed hurtigtvirkende insulin sænker blodsukkeret i mmol/l.

Insulinfølsomhed: 100/antal enheder insulin pr. døgn = antal mmol/l, som en enhed hurtigtvirkende insulin sænker blodsukkeret.

500 og 100 divideres med den samlede døgndosis af insulin, dvs. det samlede antal enheder af både hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin, som dit barn får. Herved man finder frem til kulhydratratio og insulinfølsomhed for den enkelte.

Insulindosis er forskellig fra barn til barn afhængig af vægt, alder og hvor fysisk aktiv dit barn er, og kulhydratratio og insulinfølsomhed varierer derfor også.

Spørg jeres behandlere om hjælp til beregning af dit barns kulhydrat- og korrektionsregler, indtil I selv bliver fortrolige med at justere på tallene.

Tidslinje: Tiden før og efter insulin

Da canadierne Banting og Best i 1921 opfandt insulin, tog den danske nobelpristager August Krogh og hans kone Marie til Canada og fik opskriften. Få her historien om tiden før og efter opdagelsen af insulin.

Se tidslinjen: Tiden før og efter insulin

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes