MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Højt blodsukker (hyperglykæmi)

Børn har ofte uforklarlige svingninger i deres blodsukker. Det kan være en god ide at tale med dit barns behandler om, hvad man i almindelighed forstår ved for højt blodsukker.

Hvad er symptomerne på et højt blodsukker?

Symptomerne på for højt blodsukker kan pludselig vise sig, og er gode at kende.

Symptomerne på højt blodsukker er:

  • Øget tørst
  • Tisser meget
  • Tør i munden
  • Træt og irritabel, ukoncentreret
  • Kløe
  • KvalmeSymptomer På For Højt Blodsukker

Hvad er årsagen til højt blodsukker?

Har dit barn for højt blodsukker, bør du overveje om:

  • Dit barn har taget for lidt insulin i forhold til, hvad han/hun har spist af kulhydrater.
  • Dit barn har bevæget sig mindre, end det plejer.
  • Dit barn har glemt at tage sin basalinsulin.
  • Insulinen virker ikke som den skal, fordi den kan kan være beskadiget af frost eller varme.
  • Dit barn er sygt, hvorfor den normale insulindosis ikke er tilstrækkelig.
  • Dit barn har spist store mængder sød mad og drikke.
  • Dit barn har insulininfiltrater.

Hvad skal jeg gøre, når mit barn har for højt blodsukker?

Har dit barn for højt blodsukker, skal dit barn have ekstra insulin. Er dit barns blodsukker stadig højt efter nogle timer, bør du tjekke dit barns blod/urin for ketoner. Du bør også være opmærksom på, om dit barn har kvalme eller kaster op, da det kan være tegn på en begyndende syreforgiftning.

Har dit barn insulinpumpe, og der fortsat er høje blodsukre på trods af ekstra bolusinsulin givet med pumpen, kan det være nødvendigt at give ekstra insulin med pen. Hvis der er problemer med pumpekateteret, så insulinen ikke kommer ind, som den skal, skal man give insulin som almindelig injektion med pen. Tal med dit barns behandlere om, hvordan I skal forholde jer i sådanne situationer.

Hvis du oplever, at dit barn har forhøjede  blodsukkerværdier, enten hele dage eller på samme tidspunkt hver dag, så skal du sammen med dit barns behandler tage stilling til ændring af insulindosis.

Kontakt altid dit barns behandler, hvis dit barn virker sygt. De vil så vurdere, om dit barn skal undersøges yderligere på hospitalet. Du skal altid tjekke for ketonstoffer, inden du ringer til din behandler, da han altid vil spørge om det, og om dit barn har feber.

Ketonstoffer og højt blodsukker

Hvad er symptomerne på syreforgiftning?

Har dit barn højt blodsukker, og kan du måle ketonstoffer i blodet/urinen, er det et tegn på begyndende syreforgiftning (også kaldt ketoacidose). Et mere håndgribeligt symptom er, at dit barns ånde lugter af acetone. Det gør den, fordi ketonstofferne bliver udskilt via udåndingsluften.

Ved svære tilfælde af syreforgiftning vil dit barn få en meget dyb og hurtig vejrtrækning, kvalme, opkast og mavesmerter.

Dit barn kan godt have syreforgiftning uden at kunne mærke det, hvis det er en mild syreforgiftning. Det er derfor en god idé at teste dit barns blod/urin for ketonstoffer, hvis:

  • Dit barns blodsukker er højt i længere tid, dvs over 16 mmol/l i mere end ½ dag
  • Dit barn føler sig utilpas
  • Dit barn er sygt eller har feber
  • Dit barn kaster op (kontroller altid ketoner ved opkastning, da opkastning kan skyldes syreforgiftning)

Hvad skal jeg gøre?

Er dit barns blodsukker højt samtidig med, at du har målt ketoner i blodet/urinen, betyder det, at dit barns krop mangler insulin. Du skal derfor straks supplere den sædvanlige insulin med ekstra hurtigvirkende insulin.

Det kan være nødvendigt, at dit barn får ekstra insulin hver anden time, indtil ketonstofferne er væk igen – det gælder også om natten. Hvis syreforgiftningen er meget alvorlig, kan det være nødvendigt, at dit barn bliver indlagt.

Kontakt dit barns ambulatorium og få vejledning, så du ved, hvordan du skal forholde dig.

Feber og opkast

Feber nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin, og der er derfor brug for mere insulin end vanligt. Kroppens insulinbehov stiger i takt med, hvor høj feber dit barn har.

Det er vigtigt at give vanlig insulin, og supplere med ekstra insulin efter behov. Der er forskellige måder at gøre det på afhængig af om dit barn får insulin med pen eller har insulinpumpe. Dit barns behandlere kan give anvisninger til, hvordan du skal håndtere det.

Hvis dit barn kaster op, skal du være ekstra opmærksom. Ofte kan dit barn ikke spise eller drikke uden at kaste op, og der kan forekomme lavt blodsukker. Kroppen kommer hurtigt i insulinmangel, fordi insulinen ikke virker, som den plejer. Hvis dit barn samtidig ikke kan indtage noget, kan en syreforgiftning relativt hurtigt udvikles.

Det er særdeles vigtigt at måle både blodsukker og ketoner, så en evt. syreforgiftning bliver opdaget og behandlet så tidlig som muligt. Hvis dit barn kaster op, kan det være tegn på en begyndende syreforgiftning, og ikke fordi dit barn har en maveinfektion.

Under sygdom er det vigtigt at sikre tilstrækkelig væske, mens det er knap så vigtigt at få noget at spise. Tilbyd drikkevarer efter lyst og evne – gerne sukkerholdige drikke.

I tilfælde af sygdom anbefales det at kontakte jeres ambulatorium eller børneafdeling og få råd og vejledning. I nogle tilfælde er det nødvendigt at skulle en tur omkring hospitalet, især hvis en syreforgiftning er under udvikling.

Hvordan forebygger jeg højt blodsukker?

Et højt blodsukker forebygger du bedst ved hyppige blodsukkermålinger og et velreguleret blodsukker.

Kan mit barn dø af højt blodsukker?

For højt blodsukker er ikke i sig selv livsfarligt, men det er vigtigt, at det bliver behandlet. Hvis for højt blodsukker ikke behandles, kan dit barn udvikle syreforgiftning, som kan være livsfarligt. Syreforgiftning skal behandles på sygehuset, hvor dit barn vil få insulin og væske direkte i blodåren.

Højt blodsukker om morgenen

Mange oplever at vågne om morgenen med højt blodsukker. På engelsk kalder de det ”dawn phenomenon” (daggry fænomen). Fænomenet opstår, når kroppen frigiver hormonerne cortisol, glucagon og epinephrine og dermed får leveren til at frigive glukose. Dette sker som regel efter 8-10 timers søvn.

Højt blodsukker om morgenen kan dog også skyldes andre ting, som for eksempel:

  • For lav dosering af insulin
  • Forkert medicin eller -dosis
  • Hvis du har spist kulhydrat inden sengetid

Ved at teste dit blodsukker i løbet af natten - eksempelvis mellem kl. 02.00 og kl. 04.00 - kan du måske fastslå, hvornår dit blodsukker stiger og dermed om dit høje blodsukker om morgenen skyldes ”dawn phenomenon”.

Oplever du høje blodsukre om morgenen, så tal med din behandler om, hvad du kan gøre ved det.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes