MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kulhydrat

Når dit barn har diabetes, er det vigtigt at vide noget om kulhydrater, da det er dette næringsstof, der får dit barns blodsukker til at stige. Det er vigtigt, at du kender virkningen af de forskellige kulhydrater, og i hvilke mad- og drikkevarer de findes.

Hvordan virker kulhydrater på kroppen? 

 Kulhydrater

Tekst og grafik: Rie Jerichow

Læs og kig med her, og bliv lidt klogere på, hvad der får dit barns blodsukker til at stige, og hvordan kroppen har brug for kulhydrater

Tre typer kulhydrater

Kulhydrater kan inddeles i tre typer: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Eksempler på, hvor kulhydrater forekommer:

  • Sukkerarter findes især i: sukkersødede drikke, slik, cornflakes, mælkeprodukter og frugt.
  • Stivelse findes især i: kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød og gryn.
  • Kostfibre findes især i: havregryn, rugbrød, grove grøntsager og tørrede bælgfrugter, som ærter, bønner og linser.

Kulhydrat nedbrydes i tarmsystemet til glukose, som optages i blodet. Insulin styrer omsætningen af kulhydrat og sørger for, at glukosen kan komme ind i cellerne, så der kan dannes energi. Kulhydrat er dermed en vigtig energikilde for kroppen.

For voksne og børn over 2 år bør 45-60 % af det samlede energiindtag komme fra kulhydrater (1).

  • 1 g kulhydrat = 17 kJ / 4 kcal
  • 1 g kostfiber = 8 kJ / 2 kcal

Du finder især kulhydrater i brød, mel, gryn, fuldkornspasta, -ris, kartofler, tørrede bælgfrugter, som ærter og bønner, mælk, frugt, sukker og grøntsager.

Simple og sammensatte kulhydrater

Kulhydrater inddeles i simple og sammensatte kulhydrater. De sammensatte kulhydrater deles igen op i stivelse og kostfibre.

Kulhydrater

Simple kulhydrater

Sammensatte kulhydrater

 

Stivelse

Kostfibre

Druesukker (glukose)

Frugtsukker

Mælkesukker (laktose)

Sukker

Brød

Kartofler

Ris

Pasta

Gryn

Rugbrød

Grove grøntsager

Frugt

Tørrede bælgfrugter

 

I netbutikken kan du købe pjecen "Kulhydrater og diabetes". Her kan du læse mere om kulhydrater og deres indvirkning på blodsukker mm.

Køb pjecen "Kulhydrater og diabetes"

1: Nordiske Næringsstofanbefalinger (2012)

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes