MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Asger er jo ligesom alle andre børn"

Diabetes er spændende læring, mener pædagogerne i Asgers børnehave i Bording ved Ikast. Det vigtigste er, at det er så nemt som muligt for Asger at have type 1-diabetes. Imens slapper mor og far af, fordi de ved, der bliver passet godt på deres søn.

Pædagog Tina Blæsbjerg regner ud, hvor meget insulin Asger skal have efter frokost. Foto: Claus Bjørn Larsen

Artiklen er skrevet af journalist Helen H. Heidemann og er fra medlemsbladet februar 2018.

Asger på fem år har i al stilfærdighed spist alt i sin madkasse: seks halve, en lille fiskefilet, tomater og agurker.

Vi er i Bording Børnehave ved Ikast, og rundt om frokostbordet sidder Asger, der har type 1-diabetes, sammen med kammeraterne Liam, Lærke, Axel og Kassandra.

– Så er der småkager til dessert!

De bedste råd

Pædagogernes bedste råd

  • Vær nysgerrig. Tænk på diabetes som spændende og ny læring. Undgå teknikforskrækkelse.
  • Brug tid i starten på at sætte en eller flere personer ind i barnets diabetes og spred jeres viden ud i hele institutionen.
  • Hav altid en livline til en af forældrene. 

Forældrenes bedste råd

  • Hav tillid til, at pædagogerne gør det så godt, de kan.
  • Fortæl pædagogerne, når noget er gået skævt, men gør det på en konstruktiv måde og undgå kritik. De skal have tid til at lære det.
  • Prøv at slippe ansvaret og nyd, at du kan slappe lidt af fra diabetes, når barnet er i institution.

Pædagog Tina Blæsbjerg kommer ind i lokalet og deler ud af småkagerne, som et af de andre børn i børnehaven har haft med hjemmefra.

Kagerne bliver spist med velbehag, inden flyverdragterne kommer på, og ungerne tumler ud på legepladsen.

Asger smutter dog først lige forbi Tina, der kigger i hans madkasse og på den lille seddel, som hans mor har puttet i.

Her har Asgers mor skrevet, hvor mange gram kulhydrater der er i hver enkelt mad, hvor meget der er i madderne tilsammen, og hvor mange kulhydrater der er i fiskefileten. Tina skal nu have styr på småkagen og mælken.

– Hvor meget mælk har du drukket Asger?

– Fem, siger Asger.

Fem svarer til den øverste streg på hans glas. På Asgers glas er der med en træbrænder brændt tre streger, så han ved, om han har drukket til stregen, der svarer til 3, 4 eller 5 gram kulhydrater.

Og så var der lige småkagen. Tina havde forinden vejet småkagen på en lille vægt og brugt Diabetesforeningens kulhydratapp til at regne ud, at småkagen indeholdt cirka 13 gram kulhydrater. Så der skal tastes i alt 56 gram kulhydrater ind på Asgers insulinpumpe, som han hiver op fra sit Spiderman-bælte rundt om maven. Og så smutter Asger ud på legepladsen.

– Det er faktisk så nemt, siger Tina.

– Vi bruger vel sammenlagt halvandet minut ved hvert måltid på Asgers diabetes. Det er virkelig ikke noget problem, siger hun. 

Foto: Claus Bjørn Larsen

Det finder vi da ud af!

Hvordan kan det være nemt og ikke noget problem, når det ofte går i hårdknude på andre institutioner og skoler?

Det vil Diabetes gerne vide og er derfor på besøg.

Pædagog Lene Thun er som teamleder i børnehaven med i snakken.

– Da vi hørte, at der skulle starte en dreng med diabetes, tænkte vi, at det finder vi da ud af! Vi har jo mange børn, der kræver, at vi tager særlige hensyn. Det er en del af vores arbejde at få det løst og være så inkluderende over for alle børn som muligt, siger hun.

– Men det kræver, at personalet i starten får tid til at sætte sig ind i det hele. Den tid er til gengæld godt givet ud, for man sparer en masse tid og bekymringer senere.

Asgers forældre troppede som det allerførste op i børnehaven og fortalte om diabetes, og hvad der var særligt for Asger.

Pædagog Tina Blæsbjerg blev den, der i første omgang skulle sætte sig ind i det.

– Tina er ikke bange for teknik og tør godt tage en insulinpumpe i hånden og trykke på tasterne. Det er vigtigt ikke at være teknikforskrækket, har vi fundet ud af, siger Lene Thun.

– Tina satte sig 100 procent i det hele, og så har hun undervist os andre.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Det skal være nemt

Både forældre og pædagoger har et ansvar for, at det kommer til at gå glat, mener de i Asgers børnehave.

– Forældrene spiller virkelig en stor rolle, siger Lene Thun.

– De skal turde give slip og stole på, at vi gør det godt nok. Gør de ikke det, har vi ikke en chance i børnehaven. Det har Asgers forældre heldigvis været rigtig gode til.

Så kvitterer personalet til gengæld med at gøre deres yderste for, at Asger ikke føler sig anderledes.

Vagtplanerne bliver lavet, så der altid er en af Asgers faste pædagoger med forstand på diabetes til stede. Den første sommerferie, hvor pædagoger fra andre institutioner også skulle passe Asger, udarbejdede Tina en særlig manual.

Det er en udførlig vejledning, der fortæller alt om Asger og hans diabetes og diabetesudstyr. Der er billeder hele bogen igennem. Trin for trin illustrerer den, hvordan man måler blodsukker og bruger pumpen og viser billeder af alt det andet udstyr og beskriver, hvordan det skal bruges: strimler, hætte til pumpen, glukagonpen/sprøjte i tilfælde af insulinchok og rejsetasken, der altid skal med på tur.

Bogen er så godt lavet, at også Asgers forældre bruger den og har taget kopier til bedsteforældrene og hans kammeraters forældre.

– Det er rart at have en bog, alle kan slå op i, hvis man bliver i tvivl, og når Asger skal begynde i skole, så får skolen den selvfølgelig, siger Tina.

– Det handler for os om, at Asger skal kunne indgå i børnehaven og alle mulige andre steder uden at føle sig anderledes. Asger er jo ligesom alle andre børn.

Stregerne på Asgers glas er en løsning, som pædagogerne har fundet på, ligesom frugtfadene om eftermiddagen er blevet afløst af børnenes egne frugtposer, så det er lettere at finde ud af præcis, hvor meget frugt Asger spiser.

– Det skal jo være nemt for ham. Er det nemt for ham, er det også nemt for os, siger Tina Blæsbjerg.

- Vi var dødsensangst for, at Asger skulle gå i insulinchok eller få syreforgiftning i børnehaven i starten, men vi prøvede alligevel at give slip på ansvaret. Pædagogerne skulle jo have lov til at lære det, og når hans blodsukker enten har været meget højt eller lavt, har de jo gjort sig nogle erfaringer og er blevet klogere. Ligesom vi selv gjorde i begyndelsen. I dag slapper jeg af, når Asger er i børnehave og tænker slet ikke på hans diabetes. Jeg ved, personalet ringer, hvis der er problemer, siger Asgers mor, Majbritt Ross Kruse, som lige nu er på barsel med Asgers lillebror Nohr. Foto: Claus Bjørn Larsen

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes