MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"En tryg skolegang for børn med diabetes kræver samarbejde og en fast kontaktperson"

Artikel fra Magasinet Skolen skrevet af Tina Linaa, rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen.

Skoleliv og diabetes

En tryg skolegang for børn med diabetes kræver samarbejde – og en fast kontaktperson.

I gennemsnit er der hver dag mindst ét barn under 18 år, der får diagnosen type 1-diabetes. Tallet stiger, og der er pt 3.800 børn, der har denne kroniske sygdom. Det betyder, at alle skoler kan forvente at have, eller få, elever med diabetes. Børn med diabetes har særlige behov, også i skoletiden.

Diabetesforeningens rådgivere får hvert år mange opringninger fra forældre til børn med diabetes. Forældrene ringer for at få at vide, hvad de kan forvente eller forlange af skolen mht. hjælp til at håndtere barnets diabetes i skoletiden. Ofte ringer de inden skolestart, fordi de er usikre på, hvordan det skal gå. Men vi får også opkald fra forældre, som ikke oplever, at skolen yder den nødvendige hjælp og støtte.

Når vi i foreningen taler med forældrene, lægger vi især vægt på tre forhold. Først og fremmest anerkender vi forældrenes utryghed og behov for forventningsafstemning. Herefter orienterer vi om, at det er kommunens pligt at sikre, at alle børn, herunder børn med diabetes, har et trygt skoletilbud med trivsel og læring. Og sidst men ikke mindst lægger vi stor vægt på vigtigheden af et konstruktivt samarbejde mellem forældre og skole om gode løsninger for barnet.

Hverdagen med diabetes

Mad, måling af blodsukker, medicin og fysisk aktivitet er centrale faktorer i behandling af diabetes, som alle med diabetes skal have fokus på hver dag døgnet rundt. Jo mindre barnet er, desto større er behovet for støtte fra voksne, når barnet skal måle blodsukker og derefter tage insulin i den rette mængde. Blodsukkerniveauet har betydning for, hvad der er den rette mængde, og der skal tages hensyn til, hvad barnet skal spise, og hvor aktivt barnet forventes at være. Samtidig har flere undersøgelser vist, at blodsukkerniveauet betyder alt for barnets evne til at indlære.  

Børn med diabetes, som ikke har andre særlige udfordringer, skal rummes i Folkeskolen. Og princippet om sektoransvarlighed fortolkes i det store og hele således, at det er skolen/skoleforvaltningen og ikke socialforvaltningen, der kan og skal varetage opgaven med at støtte barnet i skolen.

For at varetage opgaven er det nødvendigt, at skolens ansatte har basal viden om diabetes og om det konkrete barns reaktioner.

Barnets forældre er den vigtigste kilde til viden om barnets diabetes. Ved skolestart eller ved diabetesdebut er det ofte nødvendigt, at forældrene er med barnet i skole i en periode. Praksis i socialforvaltningerne er dog, at man kun i visse tilfælde yder forældrene dækning af tabt arbejdsindtægt. Forældrene må derfor ofte bruge ferie og fridage på at instruere skolens personale. Hvis forældrene ikke har mulighed for at være til stede, skærpes kravene til skolen.

Herudover kan skolen få viden fra det ambulatorium, som barnet er tilknyttet. Alle landets ambulatorier har tilbud om undervisning og oplæring af lærere og pædagoger, men det er meget forskelligt, hvordan tilbuddene tilrettelægges.

Samarbejde og kontaktperson

Det er således afgørende, at der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og hjem, mellem hjem og behandlere og mellem behandlere og skole.

Behandlerne på ambulatoriet er eksperter i diabetes og behandling, skolen kender skolens virkelighed, og forældrene kender barnet og dets reaktion. I Diabetesforeningen opfordrer vi forældre til at sikre det direkte samarbejde mellem alle personer og fagpersoner, der er omkring barnet. Vores erfaringer og undersøgelser viser endvidere, at det har stor betydning, at skolen udpeger en konkret kontaktperson. En person, som får oplæring og viden om diabetes, og som barnet kender, og er tryg ved. Allerbedst er naturligvis et team af kontaktpersoner, der kan afløse hinanden.

Søg viden

Diabetesforeningens rådgivning er for forældre til børn med diabetes, lærere, pædagoger og skoleledere

Gå til Diabetesforeningens rådgivning

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes