MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Familier til børn i alderen 0-6 år

På kurset er det muligt at møde andre familier med diabetes. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Kurset er baseret på netværksdannelse og erfaringsudveksling familierne imellem, samtidig med at den enkelte familie får gode fælles oplevelser og samvær med ligesindede.

Hvilke temaer bliver berørt på kurset?

Der vil være oplæg for forældrene samt sparring om aldersrelevante emner. Det kan være emner som

  • Opstart i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole
  • Legeaftaler hos kammerater
  • Fysisk aktivitet
  • At være søskende til et barn med diabetes
  • Kostvejledning ved diætist (f.eks. kulhydrattælling, mad til små børn)
  • Sygeplejefaglig vejledning (f.eks. korrekt injektionsteknik, pumpe, infektionssygdomme)
  • Psykologiske aspekter af livet med diabetes

Imens vil børnene blive aktiveret af kursuslederen og yngre voksne, der selv har diabetes.

Praktisk information om kurset

Kurset er normeret til 10-12 familier. Kursusteamet består af en kursusleder med pædagogisk baggrund, en diabetessygeplejerske, en diætist og tre yngre voksne.

Hvornår: Kurset er afholdt i 2018. Kursusudbuddet for 2019 forventes annonceret i december 2018.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes