MIT DIABETESBLIV MEDLEM

'Kan selv 2' for børn som i skoleåret 2017/18 går i 6.-7. klasse

På 'Kan selv 2'-kurset lærer børnene at stå på egne ben med deres diabetes. Foto: Nora Maria Hiitola-Pedersen.

Kurset 'Kan selv 2' er et landsdækkende kursus, hvor 20 børn mødes. Kurset er målrettet de lidt ældre børn.

Hvad lærer mit barn på 'Kan selv 2'?

På kurset får dit barn mulighed for at øve sig i selv at håndtere sin sygdom og dermed øve sig i at regulere insulin og kost, uden at I forældre er til stede. Kort og godt et aktivt ophold, hvor de vil blive udfordret på deres sygdom, og hvor de øver sig i at sikre den bedst mulige balance mellem kost, motion og medicin.

Der vil også blive drøftet emner som kærester, venner, sex, alkohol, kroppen og diabetes.

Hvordan foregår undervisningen?

Kurset er lagt an på ”learning by doing”. Undervisningen på kurset er primært oplevelsesbaseret og ikke traditionel tavleundervisning.

Børnene vil indgå i gruppearbejde, hvor fokus er på sparring og erfaringsudveksling. Derudover vil der være aktiviteter som boldspil, udflugter og bålaftener.

Praktisk information

Kurset er bemandet med en kursusleder med pædagogisk baggrund, tre diabetessygeplejersker, køkkenpersonale og fire yngre voksne, der selv har diabetes. Derudover vil der være en vågen nattevagt. 

Hvornår: Kurset er afholdt i 2018. Kursusudbuddet for 2019 forventes annonceret i december 2018.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes