MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kan selv - for børn i alderen 10-13 år

På Kan selv-kurset lærer børnene at stå på egne ben med deres diabetes. Foto: Nora Maria Hiitola-Pedersen

 

Har du lyst til selv at styre din diabetes, uden din mor og far er i nærheden? Og har du lyst til at have det sjovt med andre unge, der har diabetes? Så tag med på Kan selv-kursus.

Kan selv er et landsdækkende kursus, hvor 34 børn, der alle har diabetes mødes og laver fede aktiviteter sammen.

På et Kan selv-kursus øver du dig i at finde den bedst mulige balance mellem kost, motion og insulin. Her møder du andre børn med diabetes fra hele landet, og I får en masse gode oplevelser sammen.

Hvordan foregår undervisningen?

Kurset er lagt an på ”learning by doing”. Undervisningen på kurset er primært oplevelsesbaseret og ikke traditionel tavleundervisning.

Du vil indgå i gruppearbejde, hvor fokus er på erfaringsudveksling. Derudover vil der være aktiviteter som boldspil, udflugter, bålaftener og leg.

Praktisk information

Kurset er bemandet med en kursusleder med pædagogisk baggrund, tre diabetessygeplejersker og fire yngre voksne, der selv har diabetes. Derudover vil der være en vågen nattevagt. 

Hvornår: Kan selv foregår den 4. april til den 7. april 2019 på Houens Odde ved Kolding.

Ansøg om plads på Kan selv

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes