MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg har skullet lære at give slip"

Hanne Kastbjerg har fire børn, hvoraf de tre har type 1-diabetes og én har cøliaki. Forældre skal lære at lægge ansvaret fra sig, når børnene bliver store, er et af hendes budskaber, når hun taler med andre forældre i Diabetesforeningens telefonrådgivning diabeteslinjen.

Hanne -kastbjerg _222x 333

Foto: Martin Dam Kristensen

Hanne Kastbjergs børn lever ikke perfekt med diabetes – og det er måske en af styrkerne, når hun taler med andre forældre til børn med diabetes i Diabetesforeningens telefonrådgivning diabeteslinjen.

- Når jeg taler med andre forældre, mødes vi tit i den fælles frustration, der kan være. Vi forstår hinanden fuldstændig, og den forståelse kan være svær at få fra venner, som ikke selv har børn med diabetes, siger hun.

Hanne er 44 år, og hun arbejder som sygeplejerske på sygehuset i Silkeborg, hvor hun bor med sin mand og fire børn. Tre af børnene, Jonas (19), Nicolai (14) og Amalie (11) har type 1-diabetes og Jonas’ tvilling, Mathias (19), har den kroniske tarmsygdom cøliaki, som betyder, at han ikke kan tåle gluten.

Svigter jeg ham?

Nicolai var kun ét år, da han fik diabetes.

- Jeg kan stadig huske alle frustrationerne omkring børnehave og skolestart, da børnene var små, men i dag er det mere børnenes løsrivelse fra os forældre, der fylder. Jeg skal selv lære at give slip og acceptere, at Jonas nu er så stor, at han ikke vil have, at jeg blander mig i hans diabetes. Det er jo kun naturligt, men det kan være en svær balancegang. Svigter jeg ham? Lader jeg stå til? Jeg ved jo, at det ikke altid går så godt, som han faktisk gerne vil have, men en dag sagde han til mig: “Mor, det skal du ikke blande dig i. Det finder jeg ud af med min behandler”. Og helt ærligt – det synes jeg var godt sagt, og hvis behandleren har kontakt til Jonas, så kan det ikke gå helt galt.

Hanne er opmærksom på, at de teenageforældre, der ringer til hende, har børn, der måske slet ikke går til diabeteskontrol på sygehuset og i perioder glemmer at tage insulin.

- Og så er det virkelig svært som forældre at stå på sidelinjen. Men hvis barnet er 18, 19, 20 år, så tænker jeg altså, at forældrene må give slip. Kunsten er nogle gange at lade dem være. Nogle gange kan jeg tænke, at vi som forældre skal leve lidt mere vores eget liv og lidt mindre den unges. Vi skal som forældre stadig kunne have en god kontakt til vores børn, når de bliver store, og vi må respektere, når vi ikke længere skal blande os i deres diabetes – med mindre de selv beder om hjælp.


Artiklen er skrevet af Helen H. Heidemann, og er bragt i medlemsbladet maj 2014.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes