MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Du er ikke alene

Når du har diabetes, kender du måske følelsen af at stå alene med alle de tanker og opgaver, som følger med diabetes. Men én ting er sikker. Du er ikke alene. Cirka 3.200 børn og unge under 20 år har type 1-diabetes i Danmark. Og flere og flere bliver af uforklarlige årsager ramt. Fra 2000-2017 er det samlede antal børn og unge (0-19 år) med type 1-diabetes vokset fra omkring 1.675-3.200.

Her på siden kan du høre andre unge fortælle om livet med diabetes, og du kan se de forskellige muligheder, der er for at komme i kontakt med andre med diabetes.

Karl på 12 år har type 1-diabetes [05:43]


Karl har en aktiv fritid. Udover at være sammen med sine venner og spille Fortnite, som han elsker, så danser han også ballet. Karls drøm om at blive optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i København er netop gået i opfyldelse!

Louise på 16 år har type 1-diabetes [08:18] 


Louise går i 1. g på Maribo Gymnasium. I filmen kommer vi med Louise i skole, til ridning, til træning og på job. Vi kommer også med hende til fest og ser hende spise rugbrødsmadder inden sengetid for at blodsukkeret ikke skal blive for lavt pga. alkohol.

Unge snakker om deres forhold til type-1 diabetes  [07:05]


En studievært interviewer et ungepanel bestående af fem unge, der alle har diabetes tæt inde på livet. Måske du har det på samme måde, som nogle af de medvirkende?

Muligheder for at møde andre

Måske har du lyst til at ringe og tale med en anden ung, der har diabetes? I så fald kan du ringe til Diabetesforeningens frivillige rådgivere

Du har også mulighed for at få en ’ung til ung mentor’. I et ’ung til ung mentorforløb’ får du mulighed for at mødes og tale med en lidt ældre mentor, der selv har type 1-diabetes, og som i dag lever et godt liv med diabetes. 

Rundt om i landet har vi børnefamiliegrupper (0-17 år)  og ungegrupper (18-30 år). Du er automatisk medlem, hvis du er medlem af Diabetesforeningen. 

Hvert år har vi også en række kurser, hvor man kan møde andre med diabetes på samme alder som en selv.  

På Diabetesforeningens Instagram-konto har vi løbende takeovers, hvor en person med diabetes fortæller om og viser os billeder fra sin dag og liv med diabetes.

Du kan også foreslå din skole, klub eller SFO at få besøg af roadshowet 'Ung med diabetes'. Roadshowet er en blanding af oplæg, bevægelse i rummet og aktiviteter i mindre grupper. Alt sammen serveret af unge type 1-diabetikere med høj faglighed og humor. 

Ung frivilligrådgiver med ringe i ørerne

De unge frivillige rådgivere

Hos diabetesforeningens frivillige rådgivere sidder unge mennesker med diabetes klar til at tage en snak om opture og nedture i livet med diabetes. Her er ingen spørgsmål for store eller for små.
Læs mere om de frivillige rådgivere
ung til ung mentor grafik article tout

Ung til ung mentorforløb

I et ung til ung mentorforløb får du mulighed for at mødes og tale med en lidt ældre mentor, der selv har type 1-diabetes, og som i dag lever et godt liv med diabetes.
Læs mere om ung til ung mentorforløb
Billede til film om Eriks forhold til diabetes og psyken

Diabetes og psyken

Her kan du se Erik og Sabrinas ærlige fortællinger om de svære ting ved diabetes, og hvordan de har lært at håndtere dem.
Se film om diabetes og psyken

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes