MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Ung til ung mentorforløb

Ung til ung mentorforløb til dig, der er mellem 10-17 år og har diabetes. Formålet med mentorordningerne er at hjælpe familier til en bedre hverdag med diabetes. Det er gratis at få en mentor, og mentorordningerne er åbne for alle.


Se Mie og Majas historie fra mentorforløbet

Når du som ung får diabetes, er der ofte meget, du skal forholde dig til, og du går måske rundt med en masse spørgsmål og usikkerheder. Mange unge med diabetes finder det rart at tale med andre unge i samme situation, der kender til de svære tanker, følelser og oplevelser, der kan følge med et liv med diabetes.

I et ung til ung mentorforløb får du mulighed for at mødes og tale med en lidt ældre mentor, der selv har type 1-diabetes, og som i dag lever et godt liv med diabetes.

Ung til ung mentor grafik

Hvem er mentorerne?

Mentorerne er engagerede frivillige, der alle har erfaringer med et ungdomsliv med diabetes. Gennem uddannelse og sparring bliver de klædt på til:

  • At lytte til det, der fylder for dig
  • At hjælpe dig til at finde din vej til et bedre liv med diabetes
  • At støtte dig i at få overblik over egne styrker
  • At give dig tips og tricks til et godt ungdomsliv med diabetes.

Idéer til, hvad du kan lave sammen med din mentor:

  • Tage på café og måle blodsukker
  • Dyrke sport eller spille spil
  • Tale om hvordan det er at have diabetes
  • Tale om fritidsinteresser og venner
  • Og meget mere.

Forløb

I et mentorforløb mødes du typisk med din mentor hver 14. dag i 4-6 måneder. Møderne vil vare et par timer alt efter dit behov, og det er op til dig og din mentor, hvordan I vil bruge tiden. Et mentorforløb vil typisk være bygget op af følgende fire trin:

1

Kontakt via mail eller telefon

2

Møde med aktivitetsleder og mentor

3

Løbende møder med mentor fysisk eller via telefon (Forløb op til 6 måneder)

4

Afsluttende møde med aktivitetsleder og mentor

Det første møde

Du møder din mentor første gang sammen med en frivillig aktivitetsleder. Her taler I om ønsker og forventninger til forløbet, og du kan stille alle de spørgsmål, du vil. Formålet med mødet er, at du lærer din mentor at kende, og at I sammen taler om, hvor længe jeres forløb skal vare, og hvordan I vil bruge tiden. Du er velkommen til at tage dine forældre med til mødet.

Tilmeld dig

Ønsker du at få en mentor, eller er du nysgerrig på at høre mere, er du meget velkommen til at sende en mail til mentor@diabetes.dk eller ringe til os på telefon 66 12 90 06.

Forældrementor grafik article tout

Forælder til forælder mentorforløb

I et forælder til forælder mentorforløb får du mulighed for at mødes med en mentor, der har stor erfaring som forælder til et barn med diabetes, og som i dag lever et godt hverdagsliv med diabetes.
Læs mere om forælder til forælder mentorforløb

  

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes