MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Det siger de unge: Vi vil have vores insulin betalt

Diabetesforeningen arbejder for, at livet som ung med diabetes skal være lettere: Unge på SU - og andre med lave indkomster - skal have tilskud til deres diabetesudgifter. Det får kun cirka otte procent af de unge i dag, viser ny undersøgelse fra Diabetesforeningen.

Af Mette Volander og Helen H. Heidemann,
Artiklen er fra medlemsbladet februar 2015.

Fire ud af ti unge mellem 18 og 30 år med type 1-diabetes får økonomisk hjælp af deres mor og far, så de har råd til at betale udgifterne til insulin, druesukker og sund mad. At få betalt udgifterne til insulin står da også allerøverst på de unges ønskeseddel, når de bliver spurgt, hvad de kunne tænke sig anderledes som ung med diabetes. Det viser en ny undersøgelse, Diabetesforeningen har foretaget blandt flere end 400 unge med diabetes. 73 procent fortæller, at de gerne ville havde deres insulin betalt. Det er dermed et større ønske end at slippe for angsten for lavt blodsukker og følgesygdomme.

Hvad kunne du ønske dig anderledes som ung med diabetes?

  • 73 %: At jeg fik min medicin betalt
  • 64 %: At jeg ikke behøvede at være bange for lavt blodsukker og/eller følgesygdomme

Diskrimination

Diabetesforeningen har politisk og i pressen kastet sig ind i kampen for, at unge med diabetes på SU og andre med lave indkomster kan få tilskud til insulin, anden medicin og andre udgifter til diabetes. 

- I oktober blev vi væltet af en storm af henvendelser og beretninger fra andre unge i klemme, da vi fortalte historien om Emilie Mehl-Ludvigsen på Diabetesforeningens hjemmeside og på Facebook, fortæller socialrådgiver Mie Birkebæk fra Diabetesforeningens rådgivning.

Emilie er 20 år og studerer til pædagog i Odense på SU. Hun har ikke råd til at flytte hjemmefra på grund af høje merudgifter til diabetes. Udover insulin får hun også anden medicin, som hun ofte ikke har råd til. Grænsen for, hvornår man kan få dækket sine diabetesudgifter, er udgifter på 6.204 kroner om året.

Hvad passer på dig?

  • 31 %: Jeg har svært ved at få råd til insulin
  • 8 %: Jeg får insulin, druesukker mv. betalt af kommunen

- Den grænse er alt for høj. Den betyder, at næsten ingen unge med diabetes får tilskud til deres udgifter. men udgifter på flere tusinde kroner om året for en ung på SU er altså ikke nogen bagatel, men sætter unge studerende med diabetes bagud på point allerede før studiestarten. Det er diskrimination, og det strider imod det danske princip om, at mennesker med diabetes og anden kronisk sygdom har lige og fri adgang til at deltage i samfundslivet, siger Mie Birkebæk.

Er ens økonomiske forhold særligt vanskelige, har man i dag mulighed for at søge om særlig økonomisk hjælp ved sin kommune. Kommunen vil så foretage en såkaldt trangsvurdering.

- Men kun ganske få opnår den særlige hjælp. Trangsvurderingen er alt for skrap, og det er i høj grad op til den enkelte kommune selv at fastsætte, hvornår en person har brug for den økonomiske hjælp til sygebehandling efter regler i Aktivloven, siger Mie Birkebæk.

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes