MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg har fået respekt for alkohol"

Da Frederik fik type 1-diabetes, fik han en depression. Han synes, det er svært at få diabetes til at passe med et helt almindeligt ungdomsliv.

Frederik svarer her på 3 spørgsmål, som tager fat i nogle af de emner, som er fremhævet i undersøgelsen "Livskvalitet og hverdagsliv blandt børn og unge med diabetes". 

Om Frederik Fauerholdt. 21 år. Går på 2. år på Aalborg Handelsskole og er elev som salgsassistent i Tøjeksperten. Fik type 1-diabetes som 18-årig. Bruger pen og måler blodsukker med en fingerprikker. Bor i Aalborg med sin kæreste, er oprindeligt fra Skanderborg. Foto: Claus Bjørn Larsen

Spørgsmål 1

Ifølge rapporten føler en større andel af erhvervsskoleeleverne med diabetes sig ensomme og en mindre andel oplever at kunne få hjælp og støtte fra deres kammerater. Kan du genkende det?

Svar: – Jeg gik på HF i Skanderborg, da jeg fik diabetes. Og jeg endte med at droppe ud en måned før, end jeg ville være blevet student, da jeg fik en depression som følge af min diabetes. Jeg var ved af det, sur og aggressiv. Og da det gik op for mig, at type 1-diabetes ikke kan kureres, og at man kan dø af sygdommen, fik jeg angst for at lægge mig til at sove. Tænk hvis jeg ikke vågnede igen!?

Når jeg tænker tilbage, fortryder jeg, at jeg kun talte med min mor og min farmor om sygdommen. På det tidspunkt elskede jeg at gå i byen, og jeg havde ikke lyst til at være anderledes og vise, at jeg var såret. Selvom jeg er en meget åben person, som elsker at snakke, var det kun få af mine venner, der vidste, at jeg var syg, og når jeg fortalte nogen om det, troede de ikke på mig, fordi jeg altid virkede frisk og frejdig.

I dag kan jeg se, at det er super vigtigt at tale med andre, der har erfaring med diabetes. Jeg taler med min læge, og så bruger jeg de forskellige facebookgrupper. Jeg har accepteret, at jeg har diabetes, men jeg synes stadig, at det er svært at få sygdommen til at passe ind i min hverdag. Man er lidt anderledes. Både et højt og et lavt blodsukker kan påvirke mit humør – og det er ikke en måde, jeg har lyst til at være anderledes på. Det at få diabetes har dog gjort, at jeg sætter mere pris på livet og prioriterer de ting, der er vigtige for mig.

Spørgsmål 2

Ifølge rapporten har børn og unge med type 1-diabetes sundere kostvaner sammenlignet med deres jævnaldrende uden diabetes.

Svar: – Om jeg har sundere kostvaner end mine jævnaldrende – det tror jeg ikke. Men jeg går meget mindre i byen, end før jeg fik diabetes. Nu ved jeg jo ikke, hvordan mit liv ville have været, hvis jeg ikke havde fået diabetes, men efter jeg har fået diabetes, har jeg haft et par oplevelser, der har givet mig respekt for at drikke alkohol. Og det der med at drikke torsdag, fredag og lørdag – det kan jeg ikke mere. Så bliver jeg helt smadret. Og det er også lidt besværligt det her med, at man skal spise midt om natten, selvom man ikke har lyst, fordi alternativet er et kamplavt blodsukker. Det er tre måneder siden, jeg sidst har været i byen.

Spørgsmål 3

Blandt erhvervsskoleelever er der en større andel elever med diabetes, der aldrig dyrker hård fysisk aktivitet sammenlignet med elever uden diabetes. Passer det på dig?

Svar: – Ikke helt. Nu går jeg jo på en erhvervsskole, men jeg træner meget. Jeg går i fitnesscenter hver anden dag. Og hvis jeg springer min træning over, bliver mit blodsukker højt og svært at styre. Jeg føler faktisk, at træningen holder mig i live.

Fortalt til Sara Hartmann Sivertsen og bragt i medlemsbladet maj 2019

"Jeg vil bare gerne føle mig normal"

Sofie kan godt nikke genkendende til, at hun indimellem sover dårligt på grund af højt eller lavt blodsukker, og at hun er mindre tilfreds med sin krop end sine jævnaldrende veninder. Sofie svarer også på 3 spørgsmål fra undersøgelsen.
Læs Sofies svar

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes