MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Åbenhed med din partner

Diabetes påvirker ikke kun dig med diabetes - din familie vil også i et eller andet omfang blive påvirket, fordi de også lever med blodsukkermåling, medicin, den daglige planlægning samt bekymringen for dig og dit helbred. Diabetes er en del af ”jeres pakke”, og derfor er I nødt til – på nogle områder – at samarbejde omkring den. Det kan derfor være et urimeligt krav at stille, at din partner skal blande sig udenom, fordi du mener, at det er din krop og din sygdom.

Det kræver en indsats at samarbejde, når det kun er den ene, som rent fysisk har diabetes, men det vil styrke jeres relation, hvis I kan nå til enighed om for eksempel, hvordan I taler om diabetes, og om hvor ofte I taler om diabetes.

Sig til og fra

Par, der har været sammen i mange år, kan finde stor tryghed og nærhed i at tænke, at de kender hinanden ud og ind. Ikke desto mindre er det vigtigt ikke at tage for givet, hvad den anden mener, tænker eller føler omkring et emne. Spørg hinanden, hvad I mener/tænker/føler – vi ved som oftest ikke, hvad den anden tænker.

Ligeså vigtigt det er at spørge, ligeså vigtigt er det at give udtryk for, hvordan du selv har det, tænker eller føler. Din partner kan ikke se, hvad der foregår inde i dit hoved.

Sæt ord på tingene - også det svære

Tal sammen

Snak om, hvordan I gerne vil mødes i jeres frustrationer, bekymringer osv. Har du behov for kram og trøst – ”det skal nok gå” eller har du behov for, at I sætter jer ned sammen og kigger på problematikken og din partner måske tager lidt over?

Det er vigtigt at få sat ord på tingene, så ingen af parterne føler sig alene med sine bekymringer, da det kan ende i misforståelser og konflikter.

Mange ønsker at skåne deres partner for bekymringer, og derfor holder de ofte deres bekymringer for dem selv. Men det er vigtigt at huske, at din partner ofte mærker, hvis der er noget, der plager dig. Derudover har mange pårørende også mange af de samme bekymringer - hvis ikke flere – fordi de ikke kan mærke diabetes på deres egen krop, så de ved ikke, hvornår de skal reagere, og hvornår de kan slappe af.

Det er derfor en fordel for jer begge, hvis I kan dele tanker og bekymringer, idet den pårørende vil føle sig inkluderet, og ikke hele tiden kigge ”patienten” over skulderen og holde øje med, om vedkommende nu også passer sin diabetes. Personen med diabetes vil føle sig mindre overvåget og føle sig en del af et team, hvor I er partnere og ikke ”patient” og ”behandler”.

Hvad har du brug for?

Det er individuelt, hvor meget støtte eller omsorg vi har brug for. Vi giver ofte det, som vi selv kan lide/har brug for – så hvis vi godt kan lide at få knus, vil vi ofte give andre knus, uden at tænke over, om modtageren kan lide det.

Det er en god ide at tale med hinanden og afstemme jeres forventninger med hinanden. Hvilken støtte forventer du fra din partner? Hvor meget skal hun/han deltage i, at du har diabetes? Kan han/hun tage med til kontrol? Hvor meget skal I tale om diabetes? Hvordan skal diabetes fylde i jeres forhold?

Der er ikke nogen endelig opskrift på, hvordan I gør det bedst, da vi alle er forskellige med individuelle behov. Men vær ærlig – diabetes slider unødigt meget på relationen, hvis I ikke har et fælles udgangspunkt for, hvilken plads diabetes skal have i jeres liv. 

Læs om det at være pårørende

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes