MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Depression

Illustration: Bob Katzenelson

En depression rammer dig på din lyst og ydeevne. Har du en depression vil du oftest ikke kunne magte eller overskue hverdagens opgaver - det gælder også din diabetes. 

Det er svært at passe din diabetes optimalt, hvis du ikke har overskud til det. Det er derfor vigtigt, at din depression bliver behandlet - så du kan passe på dig selv og din diabetes igen.

Gode råd til at håndtere din depression

  • Skab struktur i din hverdag.
  • Kom udenfor hver dag.
  • Gør ting, der gør dig godt.
  • Hold fast i gode søvn- og spisevaner.
  • Automatiser din egenomsorg – etablér gode vaner, så du passer på dig selv i dagligdagen.
  • Skru op for det, der giver dig overskud, værdi og glæde i hverdagen.
  • Ros og anerkend dig selv, for de ting, du gør godt.
  • Del din diabetes op i overkommelige bidder.

Symptomer på depression

Symptomerne på depression er mange. Om du har en depression afhænger af, hvor mange af symptomerne du har, og af i hvor lang tid du har haft symptomerne. En depression kan komme til udtryk på følgende måde: 

  • Tristhed og manglende glæde
  • Pessimisme og modløshed når det gælder fremtiden
  • Skyldfølelse og mindreværd
  • Ked af det
  • Rastløshed og anspændthed
  • Mindre interesse i andre mennesker og aktiviteter
  • Ubeslutsomhed
  • Mindre energi
  • Ændret søvnmønster
  • Irritabelhed
  • Ændret appetit
  • Koncentrationsbesvær
  • Evt. selvmordstanker

Hvor får jeg hjælp?

Måske du kan genkende en eller  flere af ovennævnte symptomer. Det behøver dog ikke nødvendigvis betyde, at du er deprimeret.

Det er vigtigt, at du søger hjælp hos din praktiserende læge, hvis du er i tvivl. Din læge stiller diagnosen og vurderer sammen med dig, hvilken behandling du skal have.

Hvad er depression?

Alle mennesker kan få en depression. 15 % af alle danskere vil på et eller andet tidspunkt i deres liv udvikle symptomer på depression. Depression er en alvorlig tilstand, som ikke skal ignoreres, da den kan behandles. En depression påvirker, hvordan du tænker og føler, fungerer i din hverdag og bør ikke ses som et tegn på personlig svaghed. Det er ikke muligt bare ’at tage dig sammen’, når du har en depression. Uden hjælp og behandling kan en depression tage lang tid.

Som oftest taler man om depression, hvis du gennem længere tid (over nogle uger) har følt dig vedvarende nedtrykt, haft nedsat lyst, energi og interesse og øget træthed. Depression har forskellige former og udtryk alt efter personen. Depression er anderledes end følelserne af at være fyldt op, drænet af energi eller ked af det, som vi alle oplever indimellem og måske især mennesker med diabetes.

Læs mere om depression på Psykiatrifondens hjemmeside.

Besøg deres hjemmeside

En depression påvirker både din fysiske og din psykiske trivsel. Fysisk kan det komme til udtryk ved ændrede sovemønstre, appetitændringer, smerter og nedsat sexlyst.

Psykisk kan du opleve, at din evne til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Du føler dig mere træt end normalt og mangler overskud og kræfter til hverdagens aktiviteter. Du mangler selvtillid, og bebrejder måske dig selv, at du har det, som du har. Du har svært ved at koncentrere dig og huske, du isolerer dig og orker ikke socialt samvær. Samlet set rammer en depression på lyst og ydeevne.

Hvis du går rundt og har det dårligt og har en mistanke om, at du har en depression, så er det vigtigt, at du kontakter din læge. Der er gode behandlingsmuligheder - nogle kan hjælpes gennem psykologisk behandling/samtaler, andre gennem medicinsk behandling og andre begge dele.

Behandling af depression

Har du mistanke om depression, skal du henvende dig til din praktiserende læge. Fastslår lægen, at du har en depression, vil han også vurdere om depressionen er let, moderat eller svær. Dette har betydning for, hvilken behandling du skal have.

Let depression – du har brug for støtte og opbakning fra dit netværk. Nogle praktiserende læger tilbyder samtaler i en periode.

Moderat depression – din situation afgør, om medicinsk behandling er relevant, eller om du bliver henvist til en psykolog. Eller om det bliver en kombination af begge dele.

Svær depression – din læge vil typisk foreslå medicinsk behandling. Når den medicinske behandling begynder at virke, vil din behandling blive suppleret med psykologsamtaler.

Depression og diabetes

Depression giver typisk en forringet koncentration, manglende overblik, forringet evne til at træffe beslutninger, tendens til bekymringer, selvbebrejdelse og skyldfølelse. En depression kan dermed i væsentlig grad påvirke din livskvalitet, din egenomsorg og din diabetesregulation negativt

Når du har diabetes, har du dobbelt så stor risiko for angst og depression som mennesker uden en kronisk sygdom1.

Med depression følger ofte en følelse af uoverkommelighed. Mangel på overskud og energi betyder ofte en reduceret diabetes-egenomsorg. Forringet egenomsorg kan komme til udtryk ved mindre fokus på optimal mad, motion, blodsukkermåling eller at droppe fremmøde ved diabeteskontroller.

De to dele (depression og diabetes) forstærker således hinanden. Men det betyder også, at hvis du begynder at arbejde for øget egenomsorg eller at arbejde med at afhjælpe depressionen vil overskuddet til din diabetesegenomsorg også blive øget. Forbindelserne mellem depression og diabetes er dermed både en ulempe og en fordel. Det er derfor vigtigt at tage depression alvorligt, når du har diabetes.

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan hjælpe dig selv ved at skabe struktur i din hverdag, så du hver dag:

  • sørger for at få sovet, spist, rørt og hvilet dig
  • kommer udenfor i den friske luft
  • kommer i bad
  • holder dit hjem ryddeligt og rent
  • har kontakt til andre mennesker - i den dosis du kan magte

Det er helt naturligt at dine søvn- og spisevaner ændrer sig. Måske får du rykket rundt på døgnet, så du går senere og senere i seng og derfor sover længere om morgenen. Måske mister du din appetit eller, du begynder at spise mere, end du plejer. I begge tilfælde er det vigtigt at fastholde den rytme, du havde, inden du fik en depression.

Nogle kommer i så dyb en depression at bare det at stå op om morgenen, rydde op eller gå en lille tur kan virke helt uoverskueligt. Slå ikke dig selv i hovedet med, at du er doven og bare ”skal tage dig sammen”. Du er syg, og det er nødvendigt, at du nedjusterer dine krav til dig selv.

Gør ting, der gør dig godt

Udover den faste struktur, er det vigtigt at lave nogle af de ting, som gør dig godt. En depression kan fjerne al lyst til at lave det, som plejede at gøre dig i godt humør. Tænk over, hvad der plejede at gøre dig i godt humør og tving dig selv afsted – eventuelt i mindre og overskuelige doser. En depression rammer dig på din lyst, du vil derfor højst sandsynligt ikke finde glæde ved det på forhånd, men du vil måske komme i bedre humør undervejs eller bagefter. Her er det vigtigt, at du mærker efter, hvad aktiviteten gjorde ved dig.

Det kan være en god hjælp at lave nogle faste aftaler med dig selv. Du kan eventuelt lave et aktivitetsskema, hvor du helt konkret skriver dine planer ind. Dvs. løse aftaler som to gåture om ugen, holder ikke. Du skal skrive ”tirsdag og torsdag kl. 10 gåtur”.

Kilde: 1. Diabetesforeningens panelundersøgelse om psykiske problemer. Undersøgelsen bygger på 812 besvarelser fra Diabetespanelet, maj 2014.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes