MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Fællesskaber kan modvirke diabetesstress"

Når du mødes med andre med diabetes, opstår der ofte en forståelse og samhørighed, der kan gøre livet med diabetes mindre ensomt og dit mentale helbred bedre, viser dansk forskning.

Du deler erfaringer og får idéer til nyt diabetesgrej, når du mødes med andre med diabetes. Men ikke nok med det. Du får det ganske enkelt bedre og vil med stor sandsynlighed opleve et større psykisk velbefindende. Det viser flere studier fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

– Voksne med type 1-diabetes føler sig meget alene med deres sygdom, men fællesskaber mellem mennesker med diabetes kan mindske følelsen af ensomhed, fortæller ph.d. ved Steno Diabetes Center Copenhagen Lene Eide Joensen på baggrund af to studier, hun har været med til at foretage.

I studiet fra 2016 deltog 20 voksne med type 1-diabetes. Studiet viste, at deltagerne oplevede, at fællesskaber med andre i samme båd var af stor betydning i forhold til at mindske en følelse af ensomhed som følge af diabetes, fortæller Lene Eide Joensen.

– Vi støder på det igen og igen i vores forskning: At der er en helt særlig gensidig forståelse, som kun kan opstå, når man mødes med andre personer med diabetes. En forståelse og samhørighed, som man ikke har oplevet før, og som mange beskriver, at de har savnet og manglet og som har betydning for deres mentale helbred, siger hun.

Jeg gør det godt nok!

I et andet studie deltog voksne med type 1-diabetes i møder med en diabetessygeplejerske. Deltagerne blev efterfølgende interviewet omkring deres opfattelser af, hvordan møderne virkede.

– Det viste sig, at folk, der er med i fællesskaber med andre med diabetes, får en større opmærksomhed omkring, hvordan de selv passer deres diabetes, og en øget sindsro og følelse af, at de gør det rigtige. Mange med diabetes oplever at være tynget af bekymringer omkring deres sygdom – også kaldet diabetesstress. Bekymringerne kan handle om, om man passer sin diabetes godt nok eller om folk omkring én forstår én. Sådanne bekymringer blev mindre af, at folk var i et fællesskab med ligesindede, fortæller Lene Eide Joensen.

Intim snak ansigt til ansigt

Fællesskaberne mellem mennesker med diabetes spænder i dag vidt – lige fra kurser og motivationsgrupper, hvor man mødes fysisk, til facebookgrupper, hvor man kan udveksle erfaringer 24 timer i døgnet.

Fællesskaberne bliver brugt til forskellige ting, som hver især gavner folks psykiske og fysiske trivsel, lyder det fra Natasja Kingod, der er antropolog med speciale i netværk.

Hun oplever, at mange bruger de fællesskaber, hvor man mødes fysisk, til at tage de mere private snakke omkring diabetes, som kan være rare at dele med andre.

– Når man mødes fysisk, kan man tale om intime emner som sex og parforhold. Man kan også få tips, som folk ikke er så tilbøjelige til at give online. Det kan for eksempel være, hvis nogen har erfaringer med at skubbe på for at få fornyet et kørekort, siger Natasja Kingod.

Svært at navigere

Facebook bliver derimod brugt til at udveksle de gode råd, som man står og mangler nu og her, fortæller Natasja Kingod, som har skrevet en erhvervs-ph.d. om, hvordan mennesker med type 1-diabetes bruger Facebook.

Der er mange fordele ved facebookgrupperne, men Natasja Kingod understreger, at der også kan være ulemper:

– En af de største faldgruber ved onlinegrupper er støj. Der er en kæmpe strøm af informationer, som kan være svær at navigere i. Dels kan det være svært at finde ud af, hvilke gode råd der vil være gavnlige for én at prøve, og dels kan det virke stressende for nogle hele tiden at få input omkring éns sygdom i sit newsfeed på Facebook, siger hun.

Natasja Kingod råder derfor til, at man overvejer, hvilke og hvor mange onlinegrupper man vil være medlem af, hvis man mærker, at man bliver følelsesmæssigt påvirket.

Har selv prøvet det

Men i bund og grund er onlinegrupperne et gode, fordi mange her får inspiration til deres behandling, som i sidste ende kan føre til en bedre blodsukkerregulering og større trivsel.

– Et eksempel kan være, at man har fået at vide af sin læge eller sygeplejerske, at ens nye sensor skal sidde på maven, men det fungerer ikke i praksis. Så kan man få inspiration fra nogen i facebookgruppen til at prøve at sætte den andre steder på kroppen. Det er jo meget individuelt, hvad der fungerer godt i behandlingen for den enkelte person med diabetes, og en, der selv har prøvet det, kan i nogle tilfælde være bedre til at give et godt råd end diabetesbehandleren, som ikke selv har diabetes, siger Natasja Kingod.

  • 1 ud af 10, der kender andre med samme diabetestype som dem selv, har lært folk at kende på nettet og gennem sociale medier som Facebook og Instagram.
  • De fleste – 7 ud af 10 – har lært andre med diabetes at kende gennem venner og familie, igennem Diabetesforeningen og på arbejdspladsen.

Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse om netværk og diabetesfællesskaber, juni 2018

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes