MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetes er en del af dig - på godt og ondt

Diabetespsykolog: Diabetes kan føre en identitetskrise med sig, men kan også øge din selvtillid.

Psykolog, Clea Bruun Johansen. Foto: Martin Bubandt

Jeg er meget mere bekymret og skal tænke meget mere på mig selv i alle situationer”. “Diabetes har været med til at gøre mig stædig”.

Sådan beskriver to personer, hvordan deres diabetes har påvirket dem. Deres udsagn er blot to ud af en lang række kommentarer og svar i en spørgeundersøgelse om identitet blandt medlemmer af Diabetesforeningens Diabetespanel.

Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 oplever, at diabetes i høj grad eller nogen grad er en del af deres identitet.

Og det overrasker ikke diabetespsykolog Clea Bruun Johansen, der møder mennesker med både type 1- og type 2-diabetes i alle aldre, dels igennem et forskningsprojekt på Syddansk Universitet og dels gennem sin egen praksis.

– At have diabetes kan kræve meget, og det spiller ind på mange dele af folks liv. Derfor er det naturligt, at diabetes kan påvirke éns identitet på godt og ondt, siger hun.

Din alder og livssituation spiller ind

I de tilfælde, hvor diabetes i høj grad er en del af folks identitet, oplever 4 ud af 10 fra undersøgelsen det som skidt, mens omtrent ligeså mange oplever det som godt. Hvordan identiteten bliver påvirket, kan blandt andet afhænge af, hvor man er i livet, når man får konstateret diabetes, fortæller Clea Bruun Johansen.

– Får man en diabetesdiagnose sent i livet, har mange allerede en relativt fast etableret identitet. Der er risiko for et identitetstab, hvor man pludselig føler, at man ikke kan det, man kunne før. Det kan være følgesygdomme eller alt det praktiske omkring at passe sin diabetes, som man føler, begrænser én i hverdagens aktiviteter. Det kan give en form for identitetskrise, forklarer Clea Bruun Johansen.

Får man konstateret diabetes, mens der sker andre store forandringer i éns liv, så er man særligt udsat for at få en identitetskrise. Det kan for eksempel være i puberteten, når man flytter hjemmefra, eller hvis man bliver fyret fra arbejdet, skilt eller er på vej på pension, fortæller hun, og tilføjer:

– Dog kan det at have diabetes også bidrage positivt til identiteten, fordi mange opdager, at de har en masse indre styrke.

Sygdomsidentitet eller selvtillidsboost?

Får man diabetes i en tidlig alder, kan det blive en positiv del af ens identitet.

– Det at have diabetes kan faktisk booste barnets selvværd og give det en opfattelse af, at “når jeg kan klare at have diabetes, så kan jeg også klare alt muligt andet”. Her spiller det ofte en rolle, hvis forældrene er gode til at støtte barnet i at have et normalt liv – og samtidig roser det for at håndtere de udfordringer, der følger med, lyder det fra diabetespsykologen.

Der er dog også nogle udfordringer knyttet til at få diabetes som barn.

– Får man diagnosen tidligt i livet, så er der risiko for, at man fra starten opbygger en sygdomsidentitet, hvor man ser sig selv som en, der er anderledes og ikke kan en lang række ting, fordi man har diabetes. Her kan forældrenes tilgang også spille ind. Hvis der er rigtig mange ting, man ikke får lov til på grund af sin diabetes, eller hvis man ofte bliver bebrejdet, at man ikke passer sin diabetes godt nok, er der risiko for at udvikle et negativt syn på sig selv. Det kan kræve en del arbejde at ændre på den opfattelse af sig selv senere i livet, men det kan godt lade sig gøre, fortæller Clea Bruun Johansen.

Fortalt til Stine Mørkeberg og bragt i medlemsbladet maj 2019

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes