MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Til pårørende

Illustration: Bob Katzenelson

Er du kæreste eller ægtefælle til en person med diabetes, så kan diabetessygdommen have betydning for dig og din hverdag, selvom det ikke er dig, der har diabetes. Mange pårørende spiller nemlig en helt central rolle i egenomsorgen sammenlignet med andre kroniske sygdomme, fordi diabetesbehandlingen hver dag foregår i hjemmet og involverer basale elementer som indkøb, tilberedning af mad med mere.

Der er derfor ofte en forventning om, at du som pårørende støtter, bakker op og hjælper din ægtefælle med diabetes. Derimod er der sjældent fokus på, hvordan du som pårørende har det og på de bekymringer, der er, når ens ægtefælle har en kronisk sygdom.

Gode råd, når du vil hjælpe

  • Spørg om din partner har brug for din hjælp, og i så fald hvilken slags hjælp, han/hun har brug for fra dig.
  • Hjælp uden at overtage hele ansvaret for løsningen af problemerne.
  • Erkend at man ikke kan eller skal fjerne et andet menneskes ansvar for eget liv.
  • Respektér den andens grænser.
  • Lyt og hold igen med de gode råd.
  • Engagér dig i en sund livsstil – lav sund mad og være fysisk aktiv sammen med din partner.
  • Tilgodese dine egne behov.

Uro og bekymringer

Det kan være krævende og i nogle tilfælde anstrengende at være pårørende til en med diabetes. Der kan være mange bekymringer, frustrationer og konflikter på grund af diabetes, - du er tæt på diabetes, selvom det ikke er din krop, der er syg.

Der kan være mange grunde til, at du oplever uro og bekymring. Måske føler du, at din partner ikke passer godt nok på sig selv, og at du derfor er bekymret for, hvad fremtiden bringer. Måske har du oplevet at se din ægtefælle blive fjern, få kramper eller insulinchok, og derfor er du på vagt for, hvornår det sker igen.

Bekymring

Pårørende er ofte også bekymrede for, at deres kære skal få for lavt blodsukker. Mange oplever, at de holder øje med deres mand, kone eller kæreste om natten af frygt for, at de får lavt blodsukker og ikke selv opdager det.

Måske skyldes din uro noget helt andet, som du ikke rigtig kan sætte ord på. Ligegyldigt hvad din uro og bekymring skyldes, kan det være en tung følgesvend at bære rundt på hver dag. Det kan derfor være en god ide at snakke om dine bekymringer. Det kan enten være med din partner – fortæl, at hans/hendes situation eller adfærd bekymrer dig. Du kan også tage med til lægen eller kontrol på hospitalet, måske er risikoen langt mindre, end du går og forestiller dig? Du kan også finde andre pårørende, som står i samme situation som dig – det kan tit være en hjælp at høre, at andre står med de samme bekymringer. Det gør ikke bekymringen mindre reel, men den bliver måske nemmere at leve med.

Nogle oplever at få dårlig samvittighed, fordi de føler, at de bagtaler deres partner med diabetes, når de snakker med andre. Spørg din partner, hvad han/hun tænker om det – som oftest vil du møde forståelse for dit behov for at snakke med andre.

Diabetes kan give konflikter

I nogle parforhold er der en fin aftale og overenskomst omkring, hvordan ægtefællen skal indgå i et samarbejde om egenomsorgen. I andre ægteskaber kan diabetes tære på det generelle overskud og munde ud i stor bekymring, frustration og konflikter.

I nogle parforhold opstår der en form for ”patient-behandler” -forhold, hvor den pårørende tildeles/påtager sig en rolle – med udgangspunkt i bekymring – let bliver styrende og kontrollerende. ”Har du målt dit blodsukker?” kan være meget anstrengende at svare på fem gange i døgnet – selvom spørgsmålet jo er kærligt ment. Det er en god ide at gøre noget aktivt for at bibeholde jeres roller som to individuelle mennesker i et parforhold, som hver især har ret til at have et perspektiv på diabetes. Det er også en god ide at gøre sig klart og tale om, hvem der har ansvar for hvad i forhold til diabetes.

Hvordan håndteres konflikter?

Det kan være en god ide at få talt om gensidige ønsker og behov i fredstid, dvs. når der ikke er konflikt/uoverensstemmelser. Det kan bl.a. være en god ide at snakke om, hvordan personen med diabetes ønsker at blive hjulpet/støttet, men også hvordan du som pårørende kan få hjælp til dine frustrationer, bekymringer, spørgsmål osv. På den måde kan I måske undgå nogle af de misforståede hensyn, der nemt kan opstå. 

Pas på dig selv

Du kan nemt glemme dig selv og dine behov, når du skal støtte og hjælpe din partner, men det er vigtigt, at du ikke glemmer dig selv. Din partner får det ikke bedre af, at du gør dig så umage, at du bliver slidt op. Husk derfor at holde fast i de ting, som gør dig glad og giver dig energi, og sæt dine egne nødvendige grænser for, hvad du kan bidrage med og stadig have det godt.

Det kan være svært i en travl hverdag at give sig selv pauser og lade op, men det er nødvendigt, hvis du skal være en god støtte for andre.

Læs mere om pårørende

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes