MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Under besøget

Under besøget hos din behandler

Når du kommer ind til konsultationen, så vær nysgerrig og stil spørgsmål til din behandling. Du kan f.eks. undre dig over dine behandlingsmål og dine blodsukkertal. Du kan også være bekymret og have andre problemer, du gerne vil tale med din behandler om.

Se filmen ”Sørg for at tale om noget, der betyder noget for dig"

Her er en række eksempler på, hvad du kan tale med din læge om:

  • Hvad betyder HbA1c? Hvad bruger man den til?
  • Hvordan hænger blodsukkertallene sammen med mine motionsvaner, mine måltider, bekymringer, arbejdsliv, føleforstyrrelser, sexproblemer m.v..
  • Kan det blive bedre med en anden type insulin?
  • Bruger jeg den rigtige nålelængde?
  • Skal jeg tælle kulhydrater? Og hvorfor?
  • Mit blodsukker flyver op og ned. Hvorfor svinger mit blodsukker så meget?
  • Kan det hjælpe at få en sensor?
  • Jeg er bange for følgesygdomme. Hvad er min risiko? Hvad kan jeg selv gøre?
  • Mine blodsukkermål er højere end de generelle anbefalinger. Hvordan hænger det sammen?
  • Hvor ofte skal jeg se en læge, sygeplejerske, fodterapeut, øjenlæge, diætist?

Tal om forskellige behandlingsmuligheder

Du kan tale med din behandler om forskellige behandlingsmuligheder, så I sammen kan finde den bedste behandling til dig. Stil gerne spørgsmål til den behandling, du får, så du føler dig tryg ved behandlingen. Er der bivirkninger ved medicinen? Hvilke og hvor længe kan du forvente, at de varer?

Du kan evt. bede om at blive informeret på skrift. Du kan også gentage det, du har hørt, så du er sikker på at det, du hører, også er det, der er sagt.

Forberedelse

Overvej hvilke forventninger til forberedelse lægen kan have til dig. F.eks., at du har en udskrift af dine blodsukre med og har fået taget en blodprøve.

Samarbejdet mellem dig og din behandler

Det er vigtigt, at du og din behandler har en god dialog, og at du oplever, at I har et godt samarbejde omkring dig og din behandling.

Hvis samarbejdet ikke fungerer, kan du forsøge at tale med din behandler om det. Ændrer det ikke noget, kan det være en mulighed at skrifte behandler. Som udgangspunkt er der frit sygehusvalg.

Læs mere om reglerne om frit sygehusvalg

Hvis det drejer sig om din egen praktiserende læge, kan du skrifte læge på borger.dk. Som udgangspunkt skal du betale et gebyr for et skifte.

Gå til siden www.borger.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes