MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Dine fødder kan fortælle løgnehistorier"

Har du nedsat følesans i fødderne, risikerer du slemme skader, fordi du ikke kan mærke, hvordan dine fødder – i virkeligheden – har det. Den dag, det ikke gør ondt, bliver det farligt, fortæller fodterapeut Pia Bondorph.

Tekst: Michael Korsbæk
Artikel fra medlemsbladet september 2014. 

 Fødder

Foto: Claus Bjørn Larsen 

Hvad driver dig i dit arbejde med fodterapi til mennesker med diabetes?

Først og fremmest er det samspillet mellem mig og det menneske med diabetes, der sidder i stolen. Det er fascinerende, at ikke to patienter er ens, så man kan aldrig vide på forhånd, hvilke problemer og mulige løsninger der skal findes for den enkelte. Det er super, super spændende. 

Som fodterapeut er det nemlig ikke bare fødderne, det drejer sig om: Man er nødt til at se på det hele menneske, fordi blodsukkeret også kan have en indvirkning på fødderne, og for eksempel kan mennesker med nyreproblemer ofte også have problemer med fødderne. Jeg bruger lige så meget tid på at finde ud af, hvor det menneske, jeg har i stolen, er henne, som jeg gør på den konkrete fodterapi. Derfor er det vigtigt at være ekstremt lyttende.

Hvad er det største problem for patienterne med diabetes?

Neuropati (nerveskader, der svækker følesansen) er et af de største problemer. Det skyldes, at følesansen er den vigtigste for at kunne forebygge og tage hånd om de problemer, patienten har, og den er ofte forsvundet eller nedsat ved neuropati.

Derfor kommer der folk til mig med slemme skader, fordi de intet har kunnet mærke. For eksempel kan en patient, der har været på ferie og gået med bare tæer i det varme strandsand i Dubai, få slemme brandskader. Det viser, hvor svært det er ikke at kunne mærke sine fødder: Man får skader, fordi der ingen alarmklokke er til at advare. Paradoksalt kan man sige, at den dag, det ikke gør ondt mere, så bliver det farligt.

Fødder2

Foto: Claus Bjørn Larsen 

Hvad får folk til at rykke sig i forhold til fodterapibehandlingen?

Det sker, hvis jeg kan skabe en accept og forståelse hos patienten. Det kan være rigtig svært at få folk til at forstå og acceptere, at deres fødder kan fortælle dem en løgnehistorie.

Jeg oplever ofte, at folk bliver meget overraskede, utrygge og bange, når det går op for dem, at det er sådan, det er. Jeg kan argumentere og fortælle, men hvis patienten ikke accepterer situationen, kan jeg ikke gøre noget, og derfor er det vigtigt at blive ved med at motivere og prøve mange metoder til at nå den enkelte.

Jeg ved, at hvis jeg skræmmer patienterne, så lukker de ofte af, og så har hverken jeg eller patienten noget ud af det. Der findes desværre ikke en gylden nøgle til at nå den nødvendige forståelse, så man bliver nødt til at blive ved med at prøve.

Hvad er det bedste, du har gjort for en diabetespatient?

Noget af det bedste er, når det lykkes at få en patients sår til at hele. Angsten for infektion og amputation forsvinder, og patienten kommer videre med en god plan for, hvordan patientens fødder kan blive funktionsdygtige.

Hvordan drømmer du om, at fodterapibehandlingen er om ti år? 

Blå bog

Billede mangler

Pia Bondorph, 52 år.
Bosat i Bagsværd.
Statsautoriseret fodterapeut på en privat klinik i Lyngby og kursusansvarlig i Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter (LasF).

Underviser diabetespatienter i diabetesskolen under Gladsaxe Kommune.
Har undervist på Fodterapeutskolen i København.

Har arbejdet som fodterapeut på Steno Diabetes Center og på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

Har deltaget i arbejdet med at lave Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som danner grundlag for nationale kliniske retningslinjer i, hvordan diabetes skal behandles.

Deltog senest i arbejdet med MTV om diabetiske fodsår i 2011.

Oplægsholder på Diabetesforeningens konference Diabetes Update 2013 med emnet “Hvordan benytter du fodstatusskemaet fra fodterapeuterne i din forebyggende behandling?”

I dag er der 321.000 danskere med diabetes, men det er under 100.000, der får foretaget en årlig fodstatus. Det betyder, at der går mindst 200.000 mennesker med diabetes rundt, der ikke har nogen
idé om, hvordan deres fødder har det.

Er det fordi, de har det godt og ikke mærker nogen problemer eller mærker de ingen problemer, fordi deres fødder fortæller dem en løgnehistorie? Vi ved det ikke. 

Derfor er mit håb, at vi kan overbevise eller lokke de mange, der ikke kommer til fodterapi, om, at det er vigtigt for dem at finde ud af, hvordan deres fødder har det.

Hvad er dit vigtigste redskab?

Kommunikation, fordi den skaber tillid. Kun hvis jeg kan kommunikere
mig frem til en åbenhed hos patienten, kan vi sammen tilrettelægge den indsats, der skal til, for, at fødderne kan blive hos det menneske, jeg har i stolen. Hvis det skal være fysiske redskaber, er det en skalpel, en fræser og indlæg til sko.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes