MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Følg en forsker: søvnapnø

ZZZZzzzzzzz. Hvorfor lider mennesker med type 2-diabetes i højere grad end resten af befolkningen af alvorlig søvnbesvær med kraftig snorken og pauser i vejrtrækningen? Det mysterium vil læge og ph.d.-studerende Anne Margareta Banghøj fra Nordsjællands Hospital med sin forskning gerne være med til at løse, så det kan komme patienterne til gode.

Tekst: Jacob Gyldenløve Aaen 

Artiklen er bragt i medlemsbladet, september 2016

Følg En Forsker Søvnapnø

Anne Margareta Banghøj justerer slangerne på dropstativet, mens Poul Bertelsen slapper af, inden det er tid til næste biopsi. Foto: Claus Bjørn Larsen

Klokken er 7.50. Morgensolen er på vej op og sender et kraftigt lys ind gennem de halvt nedrullende persienner til den lille stue 652 på 5. sal på Nordsjællands Hospital. Her er læge og ph.d.-studerende Anne Margareta Banghøj ved at justere slangerne på et dropstativ, der står ved siden er en stor behagelig lænestol midt i lokalet.

Hvem

Anne Margareta Banghøj, 36 år, reservelæge og ph.d.-studerende ved Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Poul Bertelsen, 65 år, selvstændig gulvlægge, bor i Gilleleje. Fik konstateret type 2-diabetes for fem år siden, men har haft søvnproblemer i 15 år. Får blodtrykssænkende medicin, insulin og metformin.

– Godmorgen Poul, siger hun med et smil til 65-årige Poul Bertelsen, der træder ind på stuen.

– Er du fastende, Poul?

– Ja, det kan du tro. Jeg har ikke spist eller drukket noget som helst de sidste otte timer, svarer Poul, der hjemmevant har taget bukser og trøje af og sat sig godt tilrette i lænestolen med et tæppe over benene.

Poul Bertelsen har type 2-diabetes og lider af søvnapnø, der i hans tilfælde betyder, at han kortvarigt stopper med at trække vejret op til 40 gange i timen, mens han sover. Poul er ikke alene om at sove dårligt. Et studie fra Steno Diabetes Center viste i 2012, at mere end hver tredje med type 2-diabetes lider af de alvorlige søvnproblemer.

Hvad og hvorfor

HVAD

Søvnapnø er en alvorlig og invaliderende følgesygdom til diabetes, hvor man holder pauser med at trække vejret, når man sover.

Symptomerne er snorken, udtalt træthed og nedsat koncentrationsevne.

Risikoen for hjerte-kar-sygdom og hjertedød er forhøjet ved både type 2-diabetes og søvnapnø, så tilsammen er de to en farlig cocktail. For søvnapnø alene er risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet op til fem gange højere end for personer, der ikke lider af søvnapnø.

HVORFOR

Der er teorier om, at langvarige søvnproblemer stresser kroppen så meget, at det kan udløse type 2-diabetes. Andre teorier går ud på, at det omvendt er type 2-diabetes og de mange sygdomme, der følger med type 2-diabetes, der er skyld i alvorlige søvnproblemer.

Særligt overvægtige med type 2-diabetes lider af søvnapnø, men lidelsen ses også i større omfang hos normalvægtige med type 2-diabetes. Personer med type 1-diabetes ser også ud til at have en højere forekomst af søvnapnø end andre. Det er forskerne på Nordsjællands Hospital ved at afdække.

– Når man sover dårligt, øges kroppens stressniveau. Det kan gøre kroppens celler mindre følsomme for insulin og medføre, at blodsukkeret stiger og bliver sværere at regulere. Derfor er vi i gang med at undersøge, om såkaldt CPAP-behandling har en gavnlig effekt på søvnen hos Poul og andre med type 2-diabetes og dermed deres insulinfølsomhed, forklarer Anne Margareta Banghøj.

Søvn er afgørende for livskvalitet

Det er sjette gang, at Poul besøger den lille stue på hospitalet. De seneste 12 uger har han hver nat sovet med et CPAP-apparat, der via en maske blæser luft ind i næsen og munden, så luftvejene holdes åbne. De næste tre en halv time skal han lægge krop til en lang række blodprøver og flere vævsprøver – såkaldte biopsier – for blandt andet at blive klogere på, hvordan CPAP-behandling påvirker hans krops evne til at optage og omsætte insulin. 

– Patienterne fortæller, at de faktisk sover bedre, når de sover med en maske. Derfor er det interessant at se, om behandlingen også kan være med til at øge patienternes insulinfølsomhed, så de opnår en bedre blodsukkerregulering, siger Anne Margareta Banghøj og fortsætter:  

– Som forsker og læge synes jeg, at det her virkelig er et vigtigt område at forske i og blive klogere på, fordi søvn er så afgørende for folks livskvalitet. Det er tilfredsstillende at vide, at vi med et forsøg, som det her, kan hjælpe patienterne nu og her, samtidig med at vi får en masse videnskabelige data, som vi og andre forskere kan arbejde videre med.

Bider tænderne sammen

Efter en indledende blodprøve har Poul Bertelsen lagt sig til rette på en briks i det ene hjørne af hospitalsstuen. Anne Margareta Banghøj står med en blå engangsskraber i hånden. Med små, fine strøg fjerner hun hårene i et lille område på Pouls mave og lår.

– Du har stadig mod på, at vi tager biopsier, ik’, spøger hun.

– Jo jo, det er jo bare et øjeblik, at det gør ondt, svarer Poul.

Anne Margareta Banghøj lægger lokalbedøvelse i et af de barberede områder på maven og i det ene lår. Hun sikrer sig, at bedøvelsen virker. Så skærer hun et fint hul i huden med en skalpel. Herefter stikker hun en lang, bred nål ind i hullet, som skal bruges til at tage en prøve af Pouls fedtvæv på maven og muskelvæv fra låret ud til videre analyse.

Følg En Forsker Søvnapnø Biopsi

Selv om Poul Bertelsen er blevet bedøvet, er der ingen tvivl om, at han godt kan mærke, at Anne Margareta Banghøj roder med biopsi-nålen i hans ene lår. Foto: Claus Bjørn Larsen

Poul bider tænderne sammen og giver et lille gisp, mens nålen bliver drejet rundt en ekstra gang for at få den rigtige mængde væv med ud. Bagefter kommer Poul tilbage i den store, bløde lænestol. 

Om forsøget

OM FORSØGET

70 patienter med type 2-diabetes og søvnapnø inddeles i to grupper, hvoraf den ene skal sove med CPAP-apparat i 12 uger, og den anden skal sove uden. Herefter skal begge grupper sove med CPAP-apparat i en 40 ugers opfølgningsperiode.

Ved i alt otte hospitalsbesøg foretages undersøgelser af bl.a. blodårernes stivhed, pulsbølgehastighed, insulinfølsomheden, ligesom der tages muskel- og fedtbiopsier.

Forsøget er et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital, Aarhus Universitetshospital og Silkeborg Sygehus.

CPAP

Continuous Positive Airway Pressure = kontinuerligt overtryk i luftvejene

Vil du deltage i et forsøg?

Anne Margareta Banghøj har stadig brug for flere forsøgspersoner. Hvis du har type 2-diabetes og er interesseret, så kontakt hende på mail: anne.margareta.banghoej@regionh.dk
På diabetes.dk kan du finde en oversigt over andre forsøg, hvor diabetesforskere efterlyser forsøgspersoner. 

Fra et venekateter (tynd palstikslange lagt ind i en blodåre, red.) i hans højre arm bliver der taget små blodprøver hvert femte minut, mens han i venstre arm løbende bliver tilført insulin. Formålet er langsomt at sænke hans blodsukker til et lavt og stabilt niveau. Derefter skal Poul endnu engang på briksen for at få taget biopsier i lår og mave, for så kan forskerne blandt andet se, hvordan Pouls insulinfølsomhed – altså hans evne til at udnytte sin insulin – udvikler sig fra et højt til et lavt blodsukkerniveau i de enkelte typer væv.

Klokken er 11.30. Forsøget er slut for i dag. Poul Bertelsen sidder tilbage i lænestolen og sunder sig. På et bord foran ham står en større menu bestående af en kop kaffe, et glas vand, et glas juice, en banan, en fersken og en tallerken med rugbrødsmadder. Han fylder energidepoterne op, mens Anne Margareta Banghøj ajourfører sine papirer med de foreløbige resultater af dagens forsøg. Så kigger hun i sin kalender.

– Jeg har fundet en ny tid til dig, Poul. Næste gang vi mødes bliver den 1. november.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes