MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Insulinpumpe

De fleste mennesker med type 1-diabetes bruger insulinpen, men specielt blandt børn med diabetes er der en stigning i brugen af insulinpumper.

Der forskes og udvikles meget nyt indenfor dette område, da brugerne af insulinpumper generelt er meget tilfredse. De oplever typisk et lavere langtidsblodsukker (HbA1c), færre tilfælde af svær hypoglykæmi (for lavt blodsukker) og en generel bedre livskvalitet.

Det kan dog være en udfordring hele tiden at skulle tælle og indtaste kulhydrater korrekt, måle blodsukkerværdier og justere insulintilførsel.

Men det er ganske få, som ønsker at gå tilbage til insulinpennen, når de først er startet med at bruge insulinpumpe.

Hvordan virker en insulinpumpe?

Idéen med en insulinpumpe er, at den frigiver insulin nogenlunde på samme måde, som en normal og rask bugspytkirtel. Det betyder, at pumpen afgiver en konstant mængde insulin (basalraten) døgnet rundt. Alle pumper kan i dag indstilles, så de afgiver forskellig mængde basalinsulin dag og nat.

Du tilføjer ekstra insulin til måltiderne ved at trykke på en knap på pumpen, dette kaldes bolusdosis. Insulinpumpen pumper insulin ud gennem en tynd slange, som er forbundet med en lille metalnål eller et plastikkateter, som ligger i underhuden.

Som udgangspunkt skal man have insulinpumpen på døgnet rundt, da den hele tiden afgiver små mængder insulin. Insulinpumpen kan bæres i et bælte om maven eller i lommen. 

OBS: Pumpen kan godt tages af i kortere perioder ved f.eks. badning, sport eller sex.

Sådan virker en insulinpumpe

Klik på billedet herunder for at se det i et større format.

Hvor ofte skal jeg måle blodsukker?

Du bør måle dit blodsukker før hvert måltid. I starten kan det være en god idé at skrive måleresultaterne ned i en dagbog eller i pumpens computerprogram, så du bedre kan danne dig overblik over dine blodsukkertal.

Hvor ofte skal katetret skiftes?

Et kateter bør skiftes hver tredje dag eller to gange om ugen. Husk at jo længere tid et kateter sidder på samme sted, jo større er risikoen for at udvikle insulin infiltrater (insulinknuder) og infektioner.

Mål dit blodsukker 2-3 timer efter, at du har skiftet katetret, så du er sikker på, at katetret virker.

Hvem kan få pumpe?

Tal med din diabeteslæge, hvis du er interesseret i at vide mere om en insulinpumpe måske er noget for dig.

Gode råd til hudproblemer ved brug af insulinpumper/sensorer

Generel hudpleje
Generelt anbefales det at holde huden ren og helt tør forud for indsætning af infusionssæt til insulinpumpen og/eller sensoren. Når huden i et område ikke har infusionssæt eller sensor på, kan man med fordel anvende en beskyttende fugtighedsgivende hudcreme for at sikre at huden forbliver fugtig, så den ikke bliver helt tør efter at den har været indelukket. Det anbefales at bruge uparfumerede cremer samt at bruge fed creme om vinteren (min. 70 %) og lidt mindre fed om sommeren (eks. 30-60 %). Ved tendens til bylder eller infektioner anbefales grundig håndvask samt evt. håndsprit før skift af sensor og infusionssæt og evt. desinficerende sæbe til afvaskning af huden.

Hudbarriere
Hvis man har tendens til at få kløe eller eksem af selve plasteret på infusionssættet eller plasteret til sensoren, kan man anvende forskellige andre barrierer mellem huden og plasteret. Barrierer kan være flydende som enten creme, spray, serviet eller swab eller fast som plaster/film. Ved et plaster eller film, kan man enten klippe hul til infusionssættet, sætte sensor-kateteret lige på kanten af barriereplasteret eller skyde ind igennem den tynde barriere. Af mulige faste barrierer kan nævnes: Tegaderm, Duoderm, IV3000 eller andre plastre. Derudover kan barriere cremer også anvendes som creme eller spray: Cavillon, Coloplast eller Secura. Spørg din behandler om eksemplarer til at prøve det af.

Fjernelse af plaster
Når infusionssættet eller sensoren fjernes, kan man utilsigtet komme til at rive det øverste lag hud med i afrivningen (se billede) og derfor anbefales det, at man fjerner plasteret forsigtigt, evt. med hjælp af lunkent vand og sæbe eller olie. Derudover kan Niltac, Limisan eller Welland No Sting være med til at fjerne plasterresterne, dog kan disse materialer også være hudirriterende for nogen. Stripning (afrivning af huden ved fjernelse) kan reduceres, hvis der bruges film med silicone-klæber indenunder fx mepitel film fra Mölnlycke Health Care.

Hud3

Særligt for sensor
Hvis man reagerer på plasteret der følger med sensoren, anbefales det at erstatte plasteret af 3M Micropore tape eksempelvis. Mepilex Lite er en alternativ film, der kan bruges indenunder fæstneplasteret, da det indeholder en silicone klæber og dermed er mindre hudirriterende.

Disse gode råd til hudproblemer er udarbejdet af ”SKIN PROBLEMS”, som er et samarbejde mellem børnelæger, diabeteslæger og hudlæger i Region Hovedstaden. 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes