MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Blodsukkerkontrol skal være lettere

Medicin udviklet til type 2-diabetes kan noget uventet vise sig at være løsningen, når mennesker med type 1-diabetes skal få nemmere ved at styre blodsukkeret i forbindelse med måltider. Det håber læge og ph.d.-studerende Nicklas Järvelä Johansen og hans kollegaer på Steno Diabetes Center Copenhagen. De gennemfører lige nu som de første i verden et forsøg med GLP-1-medicin.

Helkropsscanninger afslører bl.a. Lisbeth Heicks fedtvæv. Ved at sammenligne med scanningsresultater fra starten af forsøget, kan forskerne bl.a. se, om GLP-1-behandling ændrer ved kropssammensætningen, og om behandlingen kan give et vægttab. Foto: Tomas Bertelsen

Tekst: Jacob Gyldenløve Aaen. Artiklen er bragt i medlemsbladet februar 2018. 

Om forskeren

Billede mangler

Nicklas Järvelä Johansen, 30 år, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

Et par sorte bukser, en lilla skjorte med sorte prikker og sort BH ligger fint foldet sammen på en taburet. Et par grå kondisko står på gulvet ved siden af. I det lille lokale på 4. sal i den gamle hovedbygning på Steno Diabetes Center Copenhagen i Gentofte ligger Lisbeth Heick på en briks kun dækket til af et hvidt lagen.

Døren går op. Læge og ph.d.-studerende Nicklas Järvelä Johansen stikker hovedet ind.

– Hvad så Lisbeth, er du klar?

– Ja, det kan du tro. Vi holder jo toga-fest herinde, siger hun med glimt i øjet med henvisning til det lagen, hun er svøbt i. Briksen, hun ligger på, er en del af en stor, hvid maskine – en såkaldt DXA-scanner – der med en skarp, knitrende lyd går i gang med at scanne hele Lisbeths krops sammensætning af knoglemasse, væv og fedt.

Scanningen er en del af det videnskabelige forsøg, som Nicklas Järvelä Johansen er leder af, og som Lisbeth Heick og 99 andre med personer med type 1-diabetes medvirker i. Forsøget skal give ny viden til en udfordring, som mange med type 1-diabetes har – nemlig hvordan de styrer blodsukkeret efter, de har spist.

Hvad er GLP-1?

GLP-1 er et naturligt forekommende hormon, der frigives fra tarmen, når vi spiser. Lægemidlerne, som baserer sig på GLP-1, indeholder en kunstig version af det naturlige hormon (en såkaldt GLP-1-analog).

Fra forsøg med type 2-diabetespatienter ved man, at GLP-1 fremmer insulinproduktionen (som mennesker med type 2-diabetes stadig har intakt i større eller mindre grad), når blodsukkeret er højt. Samtidig hæmmer GLP-1 glukagonudskillelsen fra bugspytkirtlen og forsinker tømningen af mavesækken. Alt dette får blodsukkeret til at falde.

GLP-1-analogerne tages en til to gange i døgnet eller en gang om ugen som en indsprøjtning i maven eller låret på samme måde som insulin.

Virker det også på type 1-diabetes?

Forsøgsdeltagerne er inddelt i to grupper og skal i et halvt år ved hvert hovedmåltid enten tage en indsprøjtning med lægemidlet exenatid (har salgsnavnet Byetta, red.) eller en indsprøjtning med saltvand, når de tager deres insulin. Nicklas Järvelä Johansen og hans kollegaer vil derigennem forsøge at finde ud af, om exenatid kan forbedre blodsukkeret i forbindelse med måltider.

Exenatid, der er udviklet til behandling af type 2-diabetes, er en kopi af et af kroppens hormoner kaldet glukagonlignende peptid-1 (GLP-1). GLP-1 er et naturligt forekommende tarmhormon, der er med til at sænke blodsukkeret. Herudover forsinker det tømningen af mavesækken, som resulterer i et langsommere sukkeroptag efter måltider. Endeligt nedsætter GLP-1 appetitten, hvilket ofte medfører vægttab. 

– Undersøgelser har vist, at exenatid er effektivt i behandlingen af patienter med insulinkrævende type 2- diabetes. De modtager typisk en behandling, der minder om den, som mennesker med type 1-diabetes får. Der er både set fald i langtidsblodsukkeret samt reduktioner i både fasteblodsukkeret og blodsukkeret efter måltider. Dertil kommer et fald i kropsvægt, fedtmasse og et nedsat behov for insulin, siger Nicklas Järvelä Johansen og fortsætter:

– Vi håber at kunne dokumentere nogle af de samme effekter hos mennesker med type 1-diabetes i vores forsøg.

Nicklas Järvela Johansen tager cirka 80 ml blod på forskellige tidspunkter fra Lisbeth Heicks højre arm i forbindelse med test af proteinet arginin. Blodprøverne sendes efterfølgende til videre analyse.

Gavnlige effekter

GLP-1-analoger er indtil videre kun godkendt til behandling af type 2-diabetes.

Forsøg med GLP1-analogen liraglutid (med salgsnavnet Victoza) har vist, at midlet kan reducere dødsfald ved hjerte-kar-sygdomme med 22 procent hos mennesker med type 2-diabetes.Andre forsøg har vist, at GLP-1-analogen semaglutide, som tages én gang ugentligt, blandt andet kan reducere antallet af blodpropper i hjernen med 39 procent hos højrisikopersoner. Semaglutid (med salgsnavnet Ozempic) er endnu ikke på markedet i Danmark, men er godkendt i USA.

Der bliver i stigende grad forsket i, hvorvidt mennesker med type 1-diabetes også kan få noget ud af GLP-1-analoger. Studiet på Steno Diabetes Center Copenhagen kaldet MAG1C er det første større, randomiserede og placebokontrollerede studie, der ser på, om den korttidsvirkende GLP-1-analog exenatid, kendt under salgsnavnet Byetta, kan forbedre blodsukkeret efter måltider hos mennesker med type 1-diabetes

Mulig kombination af GLP-1 og insulin

Scanningen af Lisbeth Heick er slut, og hun har taget sit tøj på igen. Det er hendes fjerde og sidste besøg i det halve år, hun har været med i forsøget, så hun går hjemmevant over i en af diabetescentrets andre bygninger. Her lægger Nicklas Järvelä Johansen drop i begge hendes arme. Han sprøjter tre store sprøjter med proteinet arginin ind i Lisbeths venstre arm.

Arginin snyder kroppen til at tro, at den får mad. Det får bugspytkirtlen til at producere hormonet glukagon, der får blodsukkeret til at stige. Modsat hormonet insulin, der får blodsukkeret til at falde, virker glukagonfrigivelsen fra bugspytkirtlen stadig, selvom man har type 1-diabetes. Faktisk ofte med en forhøjet udskillelse efter måltider.

Forskerne er derfor interesserede i, om forsøgsbehandlingen ud over at forsinke tømningen af mavesækken også kan dæmpe produktionen af glukagon og dermed sænke blodsukkeret i forbindelse med, at man spiser.

Ved hjælp af en række blodprøver taget på bestemte tidspunkter i Lisbeths højre arm over den næste halve time vil senere analyse vise, i hvilken grad det seneste halve års behandling har hæmmet glukagonudskillelsen fra Lisbeths bugspytkirtel. Blodprøverne bliver sammenholdt med kontinuerlige blodsukkermålinger fra en sensor, som Lisbeth har haft i flere perioder undervejs i forsøget.

– Vores håb er, at exenatid kan erstatte noget af den insulin, man skal tage i forbindelse med et måltid. I fremtiden kunne man derfor forestille sig, at der en dag blev udviklet et lægemiddel til mennesker med type 1-diabetes, der kombinerer insulin og GLP-1 – ligesom man har til mennesker med type 2-diabetes (sælges under navnene Xutolphy og Suliqua, red.), siger Nicklas Järvelä Johansen og fortsætter:

– En bedre måltidsblodsukkerkontrol ville betyde lavere udsving i langtidsblodsukkeret, færre tilfælde af akut lavt blodsukker, og vægttab, hvilket mange med type 1-diabetes har gavn af. I sidste ende vil det kunne sænke risikoen for nogle af de alvorlige følgesygdomme, som folk med diabetes går og frygter – herunder også hjerte-kar-sygdom. Det vil kunne få betydning for livskvaliteten for mennesker med type 1-diabetes i hele verden, siger han.

– Man holder aldrig fri fra sin type 1-diabetes. Det er et 24/7-job, som vi rigtig gerne vil hjælpe folk med at klare endnu bedre end i dag, siger Nicklas Järvelä Johansen.

GLP-1 i Danmark

Behandling med GLP-1-analoger er i stigning. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen blev 24.273 personer med type 2-diabetes behandlet med GLP-1-analoger i 2016. I 2012 var tallet 18.256.

Du kender GLP-1-analogerne under salgsnavnene Byetta, Bydureon, Lyxumia, Trulicity og Victoza. Dertil er der GLP-analoger kombineret med insulin, som dog ikke anvendes herhjemme endnu. Det er Xultophy, der er en kombination med den langtidsvirkende insulin degludec (Tresiba), og Suliqua, der er en kombination med den langtidsvirkende insulin glargin (Lantus). 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes