MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Har du gode nerver?

FØLG EN FORSKER: Op mod halvdelen af alle med diabetes rammes i varierende grad af følgesygdommen neuropati, der ødelægger nerverne, så man får nedsat følesans, eller man kan risikere at få smerter. I værste fald kan neuropati føre til amputation. På Aarhus Universitetshospital er læge og ph.d.-studerende Sif Gylfadottir ansvarlig for et omfattende forsøg, der skal give ny viden om lidelsen, så færre bliver ramt, og smertebehandlingen til dem, der rammes, bliver bedre.

Sif Gylfadottir undersøger patientens følesans ved blandt andet at stryge en pensel henover huden på benet. Foto: Martin Dam Kristensen

Om forskeren

Sif Gylfadottir, 40 år, læge og ph.d.-studerende ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus
Universitetshospital. 

En smal, gul pensel glider langsomt hen over Nethe Lundens højre knæskal.

– Kan du mærke det her? spørger læge Sif Gylfadottir.

– Ja, det kan jeg godt.

Penslen fortsætter ned over den øverste del af underbenet. Kort pause, og så bevæger de lyse hår på børsten sig videre ned over skinnebenet.

– Hvad med her?

– Det kan jeg også godt mærke.

Penslen stopper ved tæerne.

– Kan du også mærke det her?

– Ja, men nu kildrer det altså også rigtig meget.

Sif Gylfadottir ser tilfreds ud. Det er hende, der styrer penslen.

– Godt! Der er ikke noget at komme efter i det ben. Det ser rigtig godt ud, siger hun. 

Nervefibre går til grunde

Vi er på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital, hvor Sif Gylfadottir er læge og ph.d.-studerende. Hun er ansvarlig for den del af en omfattende række af kliniske forsøg, der foregår i Aarhus over det næste halvandet år. Forsøgene skal kaste lys over neuropati også kaldet nervebetændelse – en stærkt invaliderende følgesygdom til både type 1- og type 2-diabetes. 

51-årige Nethe Lunden, der har haft type 2-diabetes i tre år, har denne dag taget plads i sengen i forsøgslokalet på hospitalet. I løbet af dagen bliver hun blandt andet udsat for en lang række nænsomme tryk og berøringer på fødder, ben og hænder med pensler, vatpinde, tandstikkere, penne med kunstfiber- og metalhår, stemmegafler og metalruller ved forskellige temperaturer. 

– Når man har neuropati, går nervefibrene til fødder og hænder lige så langsomt til grunde. Det kan betyde, at man gradvist mister følesansen. I sværere tilfælde oplever man stærke smerter
som følge af de ødelagte nervefibre, forklarer Sif Gylfadottir og fortsætter: 

– Vi er derfor interesserede i at finde ud af, hvordan Nethe reagerer på og beskriver berøring, temperaturændringer og eventuel smerte i de områder, hvor nerverne typisk bliver ødelagt. Umiddelbart har Nethe ikke tegn på neuropati, så vi kan derfor bruge hende til at sammenligne med dem, der har neuropati. På den måde håber vi at kunne forstå, hvorfor nogle med diabetes udvikler neuropati, mens andre ikke gør.

Kæmper for at undgå amputationer

Næsten halvdelen af alle med diabetes, både type 1 og 2, oplever at få en eller anden grad af neuropati. 

Om studiet

600 personer med type 2-diabetes skal det næste halvandet år gennemgå det kliniske forsøg. Halvdelen af patienterne undersøges på Dansk Smerteforskningscenter og Neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Den anden halvdel undersøges
på Neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Alle deltagere bliver rekrutteret fra den såkaldte DD2-Kohorte – stor gruppe af patienter,
der er tilmeldt Dansk center for strategisk forskning i type 2-diabetes (DD2).

Forsøget er en del af the International Diabetic Neuropathy Consortium (IDNC), som støttes af Novo Nordisk Fonden. Det samlede budget for IDNC er 10 millioner om året i seks år (2016-2021), og det forventede budget for dette projekt er 9 millioner. 

Forskerne efterlyser 100 personer over 18 år, der ikke har diabetes, som skal gennemgå forsøget og fungere som kontrolgruppe. 
Interesserede nær Aarhus kan høre nærmere på mail: dprc@clin.au.dk.
Interesserede nær Odense kan høre nærmere på mail: mustapha.itani2@rsyd.dk

Symptomerne ved neuropati er  typisk føleforstyrrelser, og nogle udvikler smerter, men det kan variere meget fra person til person. Mange patienter med neuropati beskriver det, som om de går på vat, og nogle oplever en ubehagelig overfølsomhed ved berøring af huden.

Tabet af følesansen kan betyde, at man ikke mærker, hvis man for eksempel får en sten i skoen. Det kan give et fodsår, der kan have svært ved at hele, fordi blodtilførslen til fødderne samtidig
er nedsat. I yderste konsekvens er der risiko for, at enten tæer eller en hel fod skal amputeres.

Det håber Sif Gylfadottir med sin forskning at være med til at forhindre i fremtiden.

– Den store udfordring er, at symptomerne ved neuropati kan være svage i årevis. Det betyder desværre, at neuropati ofte opdages sent. Vi vil forsøge at finde nye undersøgelsesmetoder, der
kan finde tidlige tegn på neuropati, siger Sif Gylfadottir.

Bedre smertelindring

Forskerne kender ikke de egentlige årsager til diabetisk neuropati, men man ved, at et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen, mens et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. Rygning og overvægt kan også øge risikoen for at udvikle følgesygdommen. Hvor længe man har haft diabetes, og måske arvelighed spiller en rolle.

Derfor byder det fem timer lange forsøg også på blodprøve, hudbiopsi, undersøgelse af blodtryk og puls, måling af vægt og højde, øjenundersøgelse og udfyldelse af spørgeskemaer om sygdomstilstand og livsstil. Alt sammen oplysninger, der skal bruges i det store puslespil med at forstå de bagvedliggende mekanismer, der fører til neuropati og neuropatiske smerter. Derudover har forsøget fokus på at kunne give en bedre behandling til de patienter, som i dag har smertefuld neuropati. Det gælder 15-30 procent af alle med neuropati.

– Patienterne beskriver ofte deres smerter som brændende, skærende eller stikkende, og de bliver tit værre om natten. Det gør det for eksempel svært at sove, og det ødelægger i det hele taget deres livskvalitet, siger Sif Gylfadottir.

Hun forklarer, at den smertestillende medicin ikke virker på alle, ligesom patienterne tit skal prøve forskellige præparater for at opnå en ønsket smertelindring.

– Jeg håber, at vi gennem forsøget kan identificere og forstå forskellene i nervesystemet hos de forskellige typer af patienter, der oplever mange eller ingen smerter. På den måde kan vi i fremtiden forhåbentlig skræddersy behandlingen, siger Sif Gylfadottir.

Strøm til patienter

Efter tre timer med prøver, målinger og spørgeskemaer har Nethe Lunden lige tid til en sandwich, inden turen går videre til den modsatte ende af hospitalet, hvor Sif Gylfadottirs kollega, læge og ph.d.-studerende Alexander Gramm Kristensen, venter i Neurofysiologisk afdeling.

Her får Nethe Lunden sat elektroder på skiftevis fødder og hænder. Ved at sende små strømimpulser til de tykke nervefibre kan man måle, hvor hurtigt og godt nerverne er i stand til at lede impulsen. 
Nethe Lundens ben og fingre giver små spjæt, hver gang Alexander Gramm Kristensen sender en
strømimpuls afsted. 

– Vi er jo lidt kendt som hospitalets torturafdeling, siger han med et skævt smil.

– Det er ok. Det er jo hurtigt overstået, siger Nethe Lunden, der har det helt fint med at lægge krop til forsøget.

– Tingene forandrer sig jo ikke, før der er nogle, der forsker i dem. Jeg håber, at der er en masse andre patienter, som en dag kan få gavn af de resultater, som forskerne får ud af det her.

Artiklen er skrevet af Jacob Gyldenløve Aaen, og er bragt i medlemsbladet januar 2017.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes