MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Højintensiv træning

Et nyt forskningsprojekt undersøger, om højintensiv træning kan bruges, når man har type 2-diabetes. Freddy Pedersen kalder det “en gave fra himlen”, at han er blandt de udvalgte. Ikke nok med at han er kommet i fantastisk form. Han har også fået brudt nogle dårlige vaner.




Teksten er skrevet af Morten Bruun, og er bragt i medlemsbladet februar 2018. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Vi er i Rødovre Fitness Club. Et privat træningscenter i et industrikvarter i den københavnske forstad. Tre herrer – vi kan godt tillade os at kalde dem ældre, for de er henholdsvis 65, 66 og 67 år – er kravlet op på hver sin bodybike. De pludrer med hinanden og med træneren Carsten Tranders, mens de langsomt varmer op og får blodet til at rulle i benene.

Om testpersonen

Freddy Pedersen, 67 år, har type 2-diabetes. Uddannet rørlægger, men blev siden skolelærer og underviste i 36 år. Er nu pensionist. Får Metformin og Victoza.

Freddys blodsukker

Før træning: 11,8

Efter træning: 8,9

De tre atleter – Steen Søndergaard, Glenn Christensen og Freddy Pedersen – har godt af motionen, men samtidig er det også et videnskabeligt arbejde, de er i gang med. De deltager nemlig i et forskningsprojekt under Københavns Universitet. Et projekt, der undersøger, hvordan mænd med type 2-diabetes reagerer på højintensiv træning.

Metoden hedder 10-20-30, og dagens videnskabelige indsats går for alvor i gang, da opvarmningen er slut, og Carsten Tranders giver dem 30 sekunder til at sætte tempoet op. Derefter skal de øge farten yderligere i 20 sekunder. Pinslerne kulminerer, da træneren råber “10 SEKUNDER” og gjalder sine opmuntringer ud i træningslokalet:

– KOM SÅ! FYR DEN AF! KØR VIDERE!

Træneren Carsten Tranders holder nøje øje med testpersonen Freddy Pedersen.

Ligesom Alpe d’Huez

Steen Søndergaard, Glenn Christensen og Freddy Pedersen parerer ordre. De giver den gas. Og de ofrer sig.

– Det er ligesom Alpe d’Huez, brøler Freddy Pedersen, mens han bøjer sig over styret, bider tænderne sammen og forestiller sig, at han er på vej til at forcere en af de mest berømte tinder i cykelløbet Tour de France.

Effekt: Højintensiv træning (HIT) forbedrer dit kredsløb og kondition, øger din udholdenhed og styrker muskulaturen i benene.

Plus: Intervaltræning, hvor du får pulsen op. Tidsforbruget er – inklusive opvarmning – begrænset til 25 minutter tre gange om ugen. En sjov, ikke vægtbærende og effektiv træningsmetode.

Minus: HIT er hårdt. Kan kræve overvindelse at komme i gang.

Udstyr: Behageligt træningstøj – cykelshorts med pude til bagdelen – et par kondisko, et håndklæde og vand i rigelige mængder.

Intervaløvelserne gentages fem gange på fem minutter – med to minutters break mellem hvert interval. Inklusive de to små pauser bliver det i alt til 19 minutters højintensivt arbejde, før de strækker ud og lunter ud i omklædningsrummet.

– Bare det var os, der var færdige, lyder det fra Bo Christensen og Leif Møller, der også deltager i forsøget og ligesom de andre har trænet tre gange om ugen i projektperioden.

Men Bo Christensen og Leif Møller tilhører kontrolgruppen og træner ud fra de anbefalinger, type 2-diabetikere hidtil har fulgt. Det betyder, at de i forsøgsperioden møder tre gange ugentligt og cykler i moderat, kontinuerligt tempo i 50 minutter. De bruger altså dobbelt så lang tid på deres træning som Steen Søndergaard, Glenn Christensen og Freddy Pedersen – uden for alvor at få skruet op for pulsen.

Bedre end Lotto

Freddy Pedersen har det fantastisk med, at han er blandt de udvalgte forsøgskaniner i projektet.

– Jeg tøver ikke med at kalde det en gave fra himlen. Jeg oplever det som en reel hjælp til at bryde med de uhensigtsmæssige vaner i mit liv, og det vil være til gavn for mit daglige livtag med min diabetes. Jeg er ret spændt på, om det lykkes mig at lægge min medicin på hylden. Skulle det ske, vil det overgå syv rigtige i Lotto med flere længder, siger Freddy Pedersen.

Han har altid haft glæde ved sport, men har holdt sig til traveture, siden han fik et nyt knæ. Omgivet af projektets professionelle forskere og trænere, der sætter i gang, støtter, opmuntrer og inspirerer, har han imidlertid oplevet et fysisk og mentalt spark.

– Da projektet startede, var min eneste forventning nok et håb om at komme i bedre kondition. Og det er sandelig også lykkedes. Allerede efter de første ugers træning oplevede jeg, at pulsen faldt hurtigere efter de intensive intervaller. Men jeg har også tabt mig mere end fire kilo, og jeg har fået stærkere muskler i benene, siger Freddy Pedersen og tilføjer:

– Det er alt sammen vanvittigt motiverende, men det bedste af det hele er nok sammenholdet. Det forpligter, at vi er flere, der er sammen om det her. Og vi er allerede sikre på, at vi fortsætter efter de ti projektuger.

– Det går for langsomt. Kom nu op i tempo. I kan godt. Giv nu alt, hvad I har. ALT, råber Carsten Tranders til Steen Søndergaard (tv.), Freddy Pedersen (i midten) og Glenn Christensen.

Om 10-20-30 cykeltræning

Sådan kommer du i gang

  • Hele landet er efterhånden dækket ind af fitnesscentre med adgang til en bodybike.
  • Du kan selv træne ude eller inde – eller sammen med andre.
  • Du kan styre tiden med et almindeligt stopur. Eller du kan bruge din smartphone og downloade app’en 10-20-30 – JogRunSprint

Det er Thomas Baasch-Skytte fra Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring, der står for projektet i samarbejde med Rødovre Fitness Club, hvor al træning foregår.

Foreløbig har ti mænd med type 2-diabetes været igennem et forløb på ti uger. I 2018 skal yderligere 30 forsøgspersoner testes. Alle undersøges nøje før, under og efter forløbet. I undersøgelsen indgår sundhedsparametre som blandt andet blodtryk, hvilepuls, kondition, kropssammensætning, blodsukker og muskler.

Det endelige forskningsresultat vil fortælle, om den anbefalede træningstid for type 2-diabetikere er på 150 moderate minutter om ugen eller 60 højintensive minutter.

10-20-30-metoden anvendes i mange sportsgrene og af eliteudøvere.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes