MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Jakob og Stine tester løb

I flere år har Jakob Schmit-Jensen og Stine Pradella, der begge har type 2-diabetes, ikke gjort tilstrækkeligt ved deres motion. Det har de tænkt sig at ændre på – og er derfor begyndt at løbe i en klub, hvor trænerne fortæller, hvor vigtigt det er at starte forsigtigt.

Foto: Rie Neuchs

Artiklen er skrevet af Morten Bruun og er bragt i medlemsbladet i maj 2017

Meteorologerne havde lokket med aftensol og forårsstemning. Men vejrguderne har det jo med at drille i marts, så de lune løfter var blevet vekslet til regn og slud, da løbeklubben Spartas begynderhold hilste på hinanden i Idrætshuset på Østerbro i København og gjorde sig klar til en tur på Fælledparkens stier.

Jakob Schmit-Jensen

38 år, læser til automatiktekniker. Fik type 2-diabetes som 29-årig. Får metformin.

Jakobs blodsukker

Før: 8,7 Efter: 11,1 (to timer senere 8,2)

Jakob spiste wienerbrød inden træningen, så det kan være forklaringen på blodsukkeret lige efter træningen.

Ingen af de 30 atleter brokkede sig dog over vejret. Heller ikke Jakob Schmit-Jensen og Stine Pradella, der begge har type 2-diabetes, og som har udset sig løbesporten som deres våben mod et ustabilt blodsukker.

– Jeg har også løbet i snevejr. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle komme til, grinede Jakob, da han snørede løbeskoene, lynede træningstrøjen og gik ud i skumringstimen.

Væddemål med mor

I sit 38 år lange liv – heraf de seneste ni som diabetiker – har han aldrig dyrket motion. Men før jul tog han en drastisk beslutning og sagde “nu skal det være”. Han tilmeldte sig Spartas begynderhold og havde, da Diabetes mødte ham, gennemført otte af det ti uger lange program, der skal gøre ham til løber.

De første uger går man mere, end man løber. Men det forhold ændres ganske langsomt, og efter ti uger har deltagerne krop og kondi til at klare fem nemme kilometer uden pause. Herefter skal de selv holde formen ved lige – alene eller på et løbehold – og Jakob har bestemt ikke tænkt sig at stoppe:

Stine Pradella

42 år, socialpædagog. Fik type 2-diabetes som 33-årig. Får metformin og SGLT-2-hæmmeren Forxiga. Får også medicin for forhøjet kolesterol og blodtryk.

Stines blodsukker

Før: 7,1 Efter: 7,2

Stine er ikke vant til at måle blodsukker. Derfor ved vi ikke, hvordan hendes krop plejer at reagere på at løbe.

– Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at løbe. Jeg sover godt om natten og bliver ikke forpustet, når jeg skal op ad trappen. Og nu har jeg væddet med min mor om, hvorvidt jeg kan gennemføre det 14 kilometer lange eremitageløb til efteråret. Hvis jeg gør det, skal hun hoppe i vandet 1. januar som vinterbader. Hvis jeg ikke gennemfører, får jeg en tur i havnen. Jeg taber ikke det væddemål, siger Jakob.

Plads til slik og bearnaise

Det var et tilfældigt lægetjek, der afslørede, at Jakob havde type 2-diabetes. Det samme skete for Stine, og for dem begge gælder også, at mange i den nære familie også har type 2-diabetes.

Stine lagde straks colaer og smøger på hylden, da hun fik diagnosen, og hun begyndte at løbe.

– Løb er en god måde at motionere på. Jeg løb rask væk fem-ti kilometer tre gange om ugen og kom hurtigt ned på min idealvægt på 60 kilo, og på grund af løberiet var der stadig plads til fredagsslik og bearnaisesovs. Det fungerede fint, mindes Stine.

Effekt Træner dit kredsløb og forbedrer din kondition, styrker dine knogler, led og senevæv.

Plus Har en god indvirkning på insulinfølsomheden ude i musklerne og kan derfor hjælpe til et mere stabilt blodsukker. Du bestemmer selv tid og sted, og når løbeskoene er købt, er det en gratis motionsform. 

Minus Kan være hårdt for kroppen, da løb især belaster lænd, knæ, hofter og ankler. Det må ikke gøre ondt i leddene, efter du har været ude på en løbetur, men det er normalt at opleve ømhed i musklerne en-to dage – det indikerer, at kroppen bygger op og bliver stærkere. 

Udstyr Løbeskoen er den vigtigste rekvisit. I flere forretninger er det muligt at få testet løbesko, så du sikrer dig at få en model, der passer præcis til din fod. Ifør dig behageligt tøj. Et ur eller telefon kan hjælpe dig med at overholde træningsprogrammet i opstarten.

 

Kilde: Motionskonsulent i Diabetesforeningen, Kirsti Pedersen

Det stoppede dog i 2011, da hun blev gravid. Siden er det stort set kun blevet til traveture og en smule pilates.

– Jeg har løbet lidt, men aldrig mere end fem-otte minutter ad gangen. Det har gjort ondt i benene og mit bækken. Jeg håber, det mønster ændrer sig, når jeg møder en træner, der kan vejlede mig rigtigt, siger hun og tilføjer med et grin:

– Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg helst fri for at motionere. Men jeg vil jo gerne have et stykke kage en gang imellem. Så jeg er nødt til det!

Det var fandeme fedt

Stine havde spekuleret på, om det var for voldsomt at hoppe på et begynderhold, der var kommet så langt i forløbet. Derfor mødtes hun med Sparta-træneren Bente Frøkjær et par dage før sin debut. Og efter grundig samtale og en lille tur på 1,4 kilometer – tilbagelagt på 7 minutter og 40 sekunder – var Stine solgt og begravede alle bekymringer:

– Det var fandeme fedt. Jeg løb hele vejen. Jeg kommer igen, pustede hun.

To dage senere gennemførte Stine hele træningsprogrammet. Det var bygget op over fire moduler, der hver bestod af syv minutters løb og et minuts gang. Inklusive opvarmning, instruktioner og strækøvelser varede træningen 53 minutter, og Stine lagde sig bagerst i feltet sammen med Jakob og Bente og returnerede til Idrætshuset med røde, våde kinder:

– Det var fantastisk. Jeg har det så godt. Det var vildt sjovt, at der undervejs også var legeøvelser, og det var fedt, at Bente korrigerede og lærte mig at sænke skuldrene. Det er mega-motiverende, og jeg tror, jeg melder mig ind, sagde hun.

Skal du så hjem at have kage nu?

– Nej, men jeg ved, at min mand har købt et stykke chokolade til mig. Et lille stykke. Ha ha …

Løbetræner Bente Frøkjær fører an, og der er højt humør hos Diabetes' testpersoner, Jakob Schmit-Jensen (i rød træningstrøje) og Stine Pradella (th.) Foto: Rie Neuchs

Start forsigtigt

Løbetræner i Atletikklubben Sparta, Bente Frøkjær:

– Som ny løber er det nemt at være utålmodig. Men det er virkelig vigtigt at starte forsigtigt. Konditionen bedres ganske vist hurtigt – allerede efter nogle uger oplever du, at vejrtrækningen har det bedre. Musklerne er længere om at udvikle sig og blive tilpasset løb. Det tager måneder – op mod et år. Sener og led er det sidste, der udvikles. Det tager et-to år at blive stærk nok til at holde til at løbe. Derfor er skoene og underlaget så vigtige. Vi skal skåne os selv, så længe denne udvikling står på. Du må ikke øge med mere end 10 procent om ugen – og du må ikke øge hastighed og distance samtidig.

Sådan kommer du i gang

  1. Køb et par gode løbesko. 
  2. Meld dig på et begynderhold i den lokale løbeklub – eller hent idéer på diabetes.dk/diabetes-2/fysisk-aktivitet/motionsformer/loeb
  3. Og så er det bare derudad – det kan være en fordel at starte på blødt underlag som skovstier og grusveje. Asfalt er hårdere at løbe på og belaster kroppen mere.

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes