MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Mange skjuler diabetes på arbejdspladsen"

De fleste voksne diabetikere har oplevet lavt blodsukker (hypoglykæmi) på arbejdet, mens omkring hver fjerde har haft mindst ét af de alvorlige insulinchok på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra Diabetesforeningen. Alligevel er det langt fra alle, der fortæller kollegerne om diabetes.

Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen

Fortæl dine kolleger og din chef om din diabetes. Vær ærlig, så du kan regne med, at dine kolleger ved, hvad de skal gøre, hvis du får behov for hjælp på grund af lavt blodsukker, mens du er på arbejde. Det er rådet fra professor, overlæge, dr.med. Birger Thorsteinsson fra Nordsjællands Hospital i Hillerød:

- Ærlighed om sin diabetes og om sine erfaringer med lavt blodsukker er vigtigt. Ikke kun hos lægen, men også på arbejdspladsen, siger Birger Thorsteinsson.

Siger intet på job

Diabetesforeningen har spurgt flere end 3.000 medlemmer med type 1- og type 2-diabetes om deres erfaringer med lavt blodsukker også kaldet hypoglykæmi. Fem procent af deltagerne med type 1-diabetes oplyser, at de ikke har fortalt om deres diabetes på jobbet. Det samme gælder for 17 procent af dem med type 2-diabetes, som får insulin. Det er netop patienter, der får insulin, som har den største risiko for at få akut lavt blodsukker.

I samme gruppe svarer flere end hver femte nej til, at deres kolleger ved nok til at kunne hjælpe dem, hvis de får behov.

Diabetesforeningens rådgivningschef, socialrådgiver Signe Hasseriis, mener, at ingen med diabetes bør holde deres sygdom hemmelig for kollegerne:

- Diabetes er ikke noget at være flov over eller noget, man skal holde skjult, men et vilkår, som mange danskere må leve med. Og det bør aldrig blive sådan, at diabetikere ikke kan få den hjælp, de kan få behov for, fordi kollegerne ikke kender til sygdommen, siger Signe Hasseriis.

Pauser kan være et problem

Undersøgelsen viser tydeligt, at akut lavt blodsukker er en del af hverdagen for mange mennesker med diabetes.

I sidste udgave af diabetes, hvor den første del af undersøgelsen blev omtalt, var fokus på angsten for det lave blodsukker og hvordan pårørende kan hjælpe til en tryggere hverdag.

Men også arbejdspladsen og kollegerne spiller en stor rolle, og derfor er forholdene på jobbet vigtige. Det mærker Diabetesforeningens rådgivning, som får mange henvendelser om diabetes og arbejdslivet. I nogle faggrupper er udfordringerne større end i andre, viser erfaringerne:

- Det kan være svært for dem, som har vanskeligt ved at holde individuelle pauser som for eksempel lærere, der har skemalagte pauser i form af frikvarterer. Også frisører, sygeplejersker og andre kan opleve det samme, men det kan heldigvis alligevel ofte lade sig gøre, fordi kolleger og ledere accepterer, at diabetes er et vilkår. Mange andre, der ikke har diabetes, kan jo også have behov for, der bliver taget en smule hensyn til dette og hint, siger rådgivningschef Signe Hasseriis.

Om lavt blodsukker

Lavt blodsukker kaldes også hypoglykæmi og inddeles i tre sværhedsgrader:

Insulinføling: Du mærker begyndende symptomer, som du selv kan afhjælpe med hurtige kulhydrater

Insulintilfælde: Du har brug for andres hjælp til at spise/drikke sukker

Insulinchok: Du går i krampe eller bliver bevidstløs

Hvem kan få hypoglykæmi?
Generelt set er det udelukkende medicintyperne insulin eller de såkaldte SU-præparater (tabletter med sulfonylurinstoffer), der kan give hypoglykæmi. Får du en af disse typer medicin eller en kombination, hvor en af dem indgår, har du risiko for at opleve lavt blodsukker. Det gælder både for patienter med type 1- og type 2-diabetes. Har du type 2-diabetes og behandles udelukkende med metformin-tabletter, risikerer du ikke at få lavt blodsukker.

Kan man dø af hypoglykæmi?
Diabetesforeningens undersøgelse viser, at en del diabetikere er bange for at dø af hypoglykæmi, især når tilfældene rammer om natten. Det er der ingen grund til, fordi kroppen har en reserve af glukose (sukker) gemt i leveren. Reserven udløses automatisk efter nogen tid, hvilket virker ligesom, hvis du drikker juice eller spiser druesukker. Derfor er der endnu ikke dokumenteret tilfælde, hvor en diabetiker er død alene som følge af hypoglykæmi.

Der er et par vigtige undtagelser: Alkoholikere eller stofmisbrugere kan på grund af skader på leveren mangle det vigtige reservelager af glukose i leveren. Andre svære lidelser som for eksempel kræft kan også gøre, at leverens lager af glukose mangler.

Pas på med alkohol og træning
Selv om man ikke er alkoholiker, skal man være varsom med at drikke voldsomt uden også at spise. Drikker man meget alkohol uden at spise, kan leveren bruge det vigtige reservelager af glukose, hvorfor det er ekstra vigtigt at omgås alkohol med fornuft, huske at spise sideløbende med alkoholindtagelse og altid holde øje med sit blodsukker. Man må aldrig gå i seng efter en våd aften uden at have styr på sit blodsukker. Alkohol slører også muligheden for at mærke det lave blodsukker.

Hård fysisk træning kan også få betydning for blodsukkeret, fordi kroppen under træning bruger glukosen i blodet. Det erstattes sideløbende med leverens reservelager, men efter træningen stopper glukoseproduktionen i leveren, og depoterne skal fyldes op. Derfor er risikoen for lavt blodsukker meget større i op til et døgn efter hård træning.

Lavt blodsukker sidder i kroppen

Som vist i Diabetesforeningens undersøgelse oplever en meget stor del af de diabetikere, som får insulin, akut lavt blodsukker. Selv om der blot er tale om den mildeste form, insulinføling, som den enkelte selv kan afhjælpe med for eksempel druesukker eller juice, så kan oplevelsen sidde i kroppen i længere tid end de minutter, det typisk tager at normalisere blodsukkeret.

Således har op til omkring 40 procent af de diabetespatienter, som får insulin, prøvet at mangle koncentration, være mindre effektive eller gå tidligere hjem efter at have haft lavt blodsukker.

- Undersøgelsen viser, at der er forskel på det fysiske og det mentale: Et tilfælde af lavt blodsukker kan sidde i baghovedet i længere tid, end det tager at blive fysisk frisk igen. Man føler sig altså ikke nødvendigvis på toppen, selv om blodsukkeret er normalt igen, fortæller Birger Thorsteinsson.

Professoren peger på, at selv om det store flertal af dem, som får insulin, kommer sig over en insulinføling i løbet af højst en time, så skal en betydelig gruppe bruge mere tid. Undersøgelsen viser, at et par procent har behov for helt op til en dag for at komme sig mentalt og fysisk.

Dagligdag i system

Birger Thorsteinsson forklarer, at der er mange muligheder for at rette på medicinsk behandling, vaner og rutiner, hvis man ønsker at minimere risikoen for de akut lave blodsukre.

En af de simpleste, men også meget effektive metoder, er at sætte sin dagligdag i system, så man spiser regelmæssigt og sundt og får tilrettet sin behandling, så det for eksempel ikke er nødvendigt ofte at korrigere med hurtigtvirkende insulin på grund af udsving i blodsukkeret.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes