MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg føler, jeg bliver talt ned til"

Hvad skal jeg bruge kostrådene til? Og hvorfor sender kommunen en reklame for tilbud på juice? Sådan spørger Nicolaj Stockmal, der oplever at blive mistænkeliggjort og få standardsvar af sin kommune, efter han fik type 1-diabetes for godt et år siden.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Tema: Dig og kommunen

Temaet blev bragt i medlemsbladet i maj 2014.

Læs temaet i medlemsbladet

Du har været meget tæt på at dø. Du har overlevet, fordi du er i så god fysisk form. Sådan lød den alvorlige besked, da Nicolaj Stockmal for godt et år siden kom på Herlev Hospital med et blodsukker på 46.

- At få konstateret type 1-diabetes som 30-årig har givet mig et chok på flere måder. For det første er det noget af en omvæltning at få en kronisk sygdom fra den ene dag til den anden. Men oven i sygdommen fulgte der en kamp med kommunen. Det var jeg ikke forberedt på, fortæller Nicolaj Stockmal fra Lyngby. 

Det er Nicolaj ikke alene om at føle. Mere end hver fjerde oplever kontakten med kommunen i forbindelse med deres diabetes som enten dårlig eller meget dårlig. Og hver tredje synes, det er uoverskueligt at finde ud af, hvilke muligheder man har for at få økonomisk støtte. Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen.

Nicolaj er ellers vant til udfordringer og ikke sådan at slå omkuld.

Han er en erfaren klatrer, som han blandt andet underviser i på en specialskole. I sin fritid dyrker han også kampsport, løb, svømning, kajakroning og styrketræning.

- Jeg synes, det er frækt gjort. Min kæreste og jeg havde brugt rigtig lang tid på at forklare min situation og dokumentere vores nyerhvervede ekstraudgifter. Derfor føltes det som om, kommunen slet ikke havde kigget på det, vi havde skrevet. Som om vi bare fik et standardsvar. Vi lever i forvejen rigtig sundt, så jeg kunne ikke undgå at blive fornærmet over at få tilsendt kostrådene. Hvad vil kommunen sige mig med dem? Kostrådene kan ikke kurere nogen fra type 1-diabetes. Jeg følte kort sagt, at jeg blev talt ned til, og at jeg blev mistænkeliggjort. For hvad blev der mon hentydet til med den udklippede juice-reklame? At jeg bare ødsler mine penge væk og derfor skal mindes om, at der nogle gange er juice på tilbud? 

Nicolaj undrer sig over, at der står i serviceloven, at man kan få tilskud til de merudgifter, der er forbundet med diabetes, hvis loven ikke bliver håndhævet. Men han undrer sig endnu mere over den attitude, han bliver mødt med af kommunen.

- Det er jo ikke ligefrem overskud, man vælter sig i, når man er ny med diabetes og prøver at få arbejdslivet, fritiden og familielivet til at hænge sammen. Når man bliver syg, har man brug for at blive samlet op – ikke at få en kold spand vand i hovedet.

Uvidenhed

Birgitte Hebo Schmidt, der er leder af Handicaprådgivningen i Gladsaxe Kommune, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men hun vil gerne forklare, hvorfor sagsbehandleren har vedlagt juicereklamen og kostrådene:

- Juicereklamen og kostrådene har intet med løftede pegefingre at gøre. Hvis vi har lagt en juicereklame ved som bilag til et afslag, er det fordi, vi har begrundet en afgørelse ud fra fakta og dermed brugt den til at regne udgifterne ud til juice. Og kostrådene kan vi finde på at lægge ved, hvis vi i afgørelsen – eller ansøgeren i ansøgningen – har nævnt noget med at leve sundt, ligesom vi henviser til Gladsaxe Kommunes forebyggelsescenter, hvor der blandt andet er diætister.

Nicolai Stockmal har ikke hørt om tilbuddet på forebyggelsescenteret og mener heller ikke, det er relevant for type 1-diabetikere at komme på et forebyggelsescenter.

- Kommunens udmelding understreger blot min mistanke om, at sagsbehandlerne kan være helt uvidende om forskellen på type 1- og type 2-diabetes, og det gør mig endnu mere gal og frustreret.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes