MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Merudgifter - Servicelovens § 100

Kan jeg få tilskud til mine merudgifter?

Ja, ifølge Servicelovens § 100, kan du få tilskud til de merudgifter, der er nødvendige og direkte forbundet med din diabetes, hvis dine samlede merudgifter er på minimum 534 kr. om måneden eller 6.408 kr. årligt (2018). Det betyder, at du ikke får nogen hjælp eller kompensation, hvis dine merudgifter ikke er over dette niveau.

Pr. 1. januar 2018 skete der en forenkling af udmålingssystemet, således at tilskuddet udgør et standardbeløb indenfor tre intervaller:

  • Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden udbetales et standardbeløb på 1.000 kr.
  • Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.- 2.500 kr. udbetales et standardbeløb på 2.000 kr.
  • Hvis dine dokumenterede merudgifter udgør mere end 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Det betyder, at merudgifter for mere end 2.500 kr. pr. måned ikke blot skal sandsynliggøres, men i stedet dokumenteres. Det vil i praksis betyde en større dokumentationsbyrde for dig.

Kommunerne skal senest pr. 1. januar 2019 foretage en genberegning af alle merudgiftssager efter de nye regler.

Handicapkompenserende ydelse og funktionsevnemetoden

§ 100 kaldes også for handicapkompenserende ydelse. Støtten gives til mennesker med nedsat funktionsevne. Du skal have din funktionsnedsættelse vurderet ud fra funktionsevnemetoden, for at vurdere, om du kan få tildelt handicapkompenserende ydelser efter Servicelovens bestemmelser.

Læs mere om funktionsevnemetoden

Hvad er betingelserne for at få støtte gennem Servicelovens § 100?

  • Du er mellem 18 år og folkepensionsalder
  • Du har insulinkrævende diabetes eller betydeligt nedsat funktionsevne
  • Du er ikke folkepensionist
  • Du har ikke fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003

Hvad er typiske eksempler på merudgifter til diabetes?

  • Merudgift til diabeteskost
  • Egen andel af medicinudgifter – fratrukket evt. støtte fra Sygeforsikring Danmark
  • Udgift til juice og druesukker
  • Transport til kontrol og behandling
  • Udgift til fornyelse af kørekort

Listen er ikke udtømmende. Du kan have andre nødvendige udgifter, der er direkte følger af din diabetes.

Merudgifter efter § 100 dækker ikke udgifter til behandling. Det betyder, at din udgift til eksempelvis fodterapi ikke kan regnes med. Det samme gælder ekstra udgifter til tandlægebehandling.

Læs mere fodterapi

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til diabetes?

Når du søger om hjælp til dine merudgifter gennem Servicelovens § 100, skal du selv komme med et overslag på, hvor store merudgifter du regner med at få det kommende år:

  • Hvis du forventer merudgifter for under 2.500 kr. pr. måned, skal du ikke dokumentere dine udgifter, men sandsynliggøre dem.
  • Hvis du har sandsynliggjorte merudgifter for mere end 2.500 kr. pr. måned, skal du aflevere dokumentation. 

Du hjælper dog både dig selv og din sagsbehandler ved at gemme boner for medicinindkøb, mødekort fra ambulatoriet m.m. Desuden skal kommunen kunne indhente oplysninger om din sygdom og behandling for at kunne behandle en sag om merudgifter. Giv kommunen tilladelse til at hente oplysninger hos din behandler.

Hvornår får jeg mine penge?

Hvis du opfylder betingelserne for at få tilskud til dine merudgifter gennem Servicelovens § 100, vil du få udbetalt et beløb oprundet til nærmeste 100 kr. om måneden. Hjælp efter § 100 er skattefri og uafhængig af din økonomi.

Hjælp efter § 100 udbetales fra tidspunktet for din ansøgning. Det betyder, at du får udbetalt ydelsen fra den næstfølgende hele måned.

En bevilling efter § 100 er en løbende bevilling. Du har altså ret til ydelsen, så længe du opfylder alle betingelserne. Vær opmærksom på, at du har pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer i dine forhold.

Hvad gør jeg, hvis der er ændringer i merudgifter?

Hvis der sker ændringer i dine sandsynliggjorte merudgifter, skal dit tilskud tilsvarende ændres. Du kan dog ikke kræve at få tilskuddet ændret, før der er gået et år fra den seneste fastsættelse af tilskuddet. Men når tilskuddet så tilrettes, skal det ske med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor ændringen fandt sted.

Kommunen har pligt til at følge op på din merudgiftsag.

Læs om dine klagemuligheder

Læs mere om støtte til nødvendige merudgifter for voksne på borger.dk

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til medicin?

Sådan beregner du din egenbetaling ud fra CTR-saldoen

  • Gå til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
  • Vælg patientgruppe, f.eks. "Almen voksen"
  • Skriv 0 i rubrikken for CTR-saldo
  • Tryk næste
  • Vælg: Tilføj en ekstra linje
  • Skriv vilkårlige bogstaver i rubrikken med lægemiddel/varenummer
  • Vælg tilskudsgruppe, f.eks. "Tilskud”
  • Skriv din CTR-saldo med komma og decimaler både i rubrikken med samlet pris og i rubrikken ”Tilskud beregnes af”
  • Vælg tilføj en linje
  • Vælg ”Beregn egenbetaling for dette”
  • Resultatet fremkommer

Gem dine kvitteringer fra apoteket. De viser, hvor meget du selv betaler for medicin. Hvis du ikke har kvitteringer fra det sidste år, kan apoteket oplyse din CTR-saldo, så du kan se, hvor meget du samlet har købt på det pågældende apotek.

Når du ved, hvor meget din medicin koster om året, kan du via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside beregne din egenbetaling.

Beregn din egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Tabel over egenbetaling

Diabetesforeningen har desuden lavet en tabel over egenbetaling ud fra gennemsnitspriser på insulin. Du kan rekvirere tabellen ved at kontakte os på social@diabetes.dk

I tabellen finder du din egenbetaling på insulin ud fra dit samlede antal enheder per døgn. Husk at medregne et evt. spild i form af ”luftskud” m.v.

Vær opmærksom på, at visse typer insulin koster betydeligt mere end gennemsnittet. Desuden er evt. kolesterol- eller blodtrykssænkende medicin ikke med i denne tabel. Hvis du bruger en dyr type insulin og/eller samtidig får andre typer medicin, kan du altså ikke bruge tabellen.

Alle typer medicin, du er ordineret på grund af din diabetes, kan regnes med. Det vil sige insulin, men også blodtryks- og kolesterolsænkende medikamenter m.fl.

Desuden kan anden medicin, som du skal tage på grund af anden varig lidelse også regnes med, det har Ankestyrelsen slået fast i en principafgørelse (nr. 232-10).

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 232-10

Det er din læge, der afgør, om du får medicinen på grund af din diabetes og/eller på grund af andre varige sygdomme.

Ankestyrelsen har afgjort, at også udgiften til midler mod erektionsbesvær, der skyldes diabetes, kan regnes med.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 112-11 

Læs mere om tilskudsreglerne

Sygeforsikring Danmark

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark og får dine medicinudgifter refunderet helt, kan du ikke regne medicinudgiften med i § 100-beregningen. Hvis du kun får delvis refusion, kan du dog medregne din egenbetaling. 

Læs Ankestyrelsens afgørelse

Du kan evt. ændre dit medlemskab til en billigere gruppe med mindre eller ingen refusion af medicinudgifter. Men det kan afgjort ikke anbefales, at du melder dig ud af ordningen.

Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse om udgiften til kontingentet til Danmark. Kontingentet kan ikke regnes med som en merudgift. Ankestyrelsen mener, at hverken udgiften er nødvendig, eller at det er en udgift, andre ikke har.

Læs Ankestyrelsens afgørelse omkring udgift til kontingentet til Danmark

Sygeforsikring Danmarks Gruppe S
Mennesker med en kronisk sygdom kan som hovedregel ikke blive medlem af Sygeforsikring Danmark, idet man populært sagt skal være "rask ved indmeldelse". Der findes dog et særligt medlemskab kaldet "Sygeforsikring Danmarks Gruppe S", som er forbeholdt mennesker med en allerede konstateret kronisk lidelse.

Er du medlem af Gruppe S har du adgang til de samme medlemsfordele som Gruppe 5, men du kan ikke få dækket udgifter, der er forbundet med den kroniske sygdom. Du skal være under 60 år for at blive medlem af Gruppe S.

Optagelse foregår via en individuel vurdering af Sygeforsikring Danmarks indmeldelseskontor. Du kan i øvrigt blive underlagt øgede dokumentationskrav for at få udbetalt dit tilskud. Medlemskontingentet er det samme som for raske mennesker.

Læs mere om Sygeforsikring Danmarks gruppe S

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til juice og druesukker?

Som insulinbehandlet diabetiker bliver du anbefalet altid at have hurtigtvirkende kulhydrater som druesukker, juice eller glykogel med dig, så du altid kan behandle lavt blodsukker (hypoglykæmi) og undgå insulintilfælde.

Hvis du har insulinkrævende diabetes, kan du derfor søge om dækning af merudgifter til bl.a. druesukker og juice via Servicelovens § 100.

For at synliggøre din merudgift til juice, druesukker eller glykogel skal du nøje overveje og beskrive, i hvilke situationer du risikerer lavt blodsukker. Er det, når du kører bil, dyrker sport eller er på arbejde? Eller er der helt andre situationer, hvor du har behov for sikkerhed for ikke at få insulinføling?

Dernæst skal du vurdere, hvor ofte disse situationer opstår. Det er forskelligt fra person til person. En af Diabetesforeningens tidligere undersøgelser om diabetes og livskvalitet viste, at omkring halvdelen af alle diabetikere oplever insulinføling eller insulintilfælde ugentligt, 4 % har insulinføling dagligt, og kun 2 % oplever det aldrig.

Læs mere i undersøgelsen ”Diabetes og livskvalitet"

Til sidst vurderer du, hvor stor en mængde hurtigtvirkende kulhydrat du bruger pr. føling.

Når du har beskrevet, hvornår, hvor ofte og med hvilken mængde, du behandler eller forbygger lavt blodsukker, er næste trin at beregne, hvor meget det koster dig.

Du kan hjælpe dig selv og din sagsbehandler ved at gemme dine boner. Kommunen skal kunne indhente oplysninger om din sygdom og behandling for at kunne behandle din sag om merudgifter. Giv derfor kommunen tilladelse til at hente oplysninger hos din behandler.

Læs mere om lavt blodsukker og behandling med hurtigtvirkende kulhydrater

Krav om måling af blodsukker

Nogle kommuner stiller krav om at se resultaterne fra en periode med måling af blodsukker med henblik på at vur­dere merudgifterne til druesukker/juice, inden de bevilger merudgifter.

Diabetesforeningen finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter.

Blodsukkermåling bruges primært til at justere blodsukke­ret med langsomtvirkende kulhydrater eller insulin, så det ikke bliver for lavt eller for højt. Hurtigtvirkende kulhydrater som druesukker og frugtjuice bruges, når blodsukkeret er ble­vet for lavt. Og det er langt fra altid, at man i disse situationer har tid til eller brug for at måle sit blodsukker. Mennesker med diabetes bruger også hurtigtvirkende kulhydrater til at forebygge lavt blodsukker, når de er på farten, og ikke har adgang til langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende.

Derfor er en oversigt over blodsukkermålinger ikke et relevant redskab til at vurdere, hvor ofte en person har lavt blodsukker.

Oversigten over blodsukkermålinger vil ofte ikke afspejle samtlige gange en person med diabetes har lavt blodsukker og har brug for hurtigtvirkende kulhydrater. En sådan oversigt er derfor misvisende, og kravet er unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørel­sens krav om sandsynliggørelse. Endvidere kan krav om blodsukkermålinger resultere i, at mennesker med diabetes kan blive tvunget til at stikke sig et unødvendigt øget antal gange, end de ellers ville have haft brug for.

Krav om at gemme kvitteringer

Nogle kommuner stiller krav om, at personen gemmer boner på sine udgifter til hurtigt­virkende kulhydrater med henblik på at vurdere merudgifterne hertil, inden de bevilger merudgifter.

Diabetesforeningen finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter.

Mennesker med diabetes køber hurtigtvirkende kulhydrater, når de foretager deres hver­dagsindkøb af mælk, brød m.m. Endvidere køber nogle mennesker med diabetes flere pakker druesukker og juice om ugen. Kommunernes krav vil svare til at bede folk om i måneder eller et år at gemme alle deres bonner på f.eks. mælk. Det er en uoverskuelig opgave og desuden intet værd som dokumentation, da bonner hverken er påført navn eller cpr.nr. Herudover kræn­kes privatlivet, idet kommunen vil få bonner på indkøb ud over de hurtigtvirkende kulhydra­ter. Og at huske hver gang at få separate bonner er en endnu mere uoverskuelig opgave.

Kravet er unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Diabetesforeningen mener, at viden om dia­betes som sygdom, personens vurdering af sit behov for hurtigtvirkende kulhydrater og evt. personens læges udtalelse er tilstrækkelig sandsynliggørelse til at få bevilget de nød­vendige merudgifter til druesukker og juice.

Har jeg ret til støtte til merudgifter?

Kommunen skal dække nødvendige merudgifter, når man har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hurtigtvirkende kulhydrater til regulering af lavt blodsukker kan indgå som en nødvendig merudgift til en person med type 1-diabetes.

Beregningen skal foretages på baggrund af en konkret vurdering af behovet for hurtigtvirkende kulhydrater. Kommunen kan tage udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform.

Udgifter til regulering af lavt blodsukker kan tages med under § 100. Kommunen kan tage udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform.

Principafgørelse 111-15

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til kost?

Det er det såkaldte energiinterval, der afgør, hvor stor din merudgift til kost er. Energiintervallet bliver bestemt af den mængde kiloJoule (kJ), kroppen har brug for.

En tommelfingerregel er:

  • En gennemsnitskvinde har brug for 8.200 kJ dagligt
  • En gennemsnitsmand har brug for 10.600 kJ dagligt

Da der er en række individuelle faktorer, der spiller ind, anbefaler Diabetesforeningen, at du får din diætist eller læge til at udregne dit energiinterval, og udfylde skemaet på bagsiden af folderen ”Merudgifter til diabetesmad”.

Ankestyrelsen om diabeteskost: Diabeteskost er en nødvendig merudgift til voksne med diabetes, men specialvarer er ikke

Som udgangspunkt får man kosttaksten uden specialvarer. Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 46-14 er der ingen helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer (kunstige sødemidler og sukkerfri produkter), medmindre man kan sandsynliggøre, at man ikke har mulighed for at supplere med hurtigtvirkende insulin for at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater. Og i øvrigt kan sandsynliggøre, at man rent faktisk anvender specialvarer i det daglige.

Hent og læs principafgørelsen 46-14

Merudgifter til diabetesmad

Folderen giver et overblik over, hvem der kan få dækket udgifterne til diabetesmad samt en oversigt over, hvor stor den anslående merudgift er til hhv. børn og voksne, samt et oplysningsskema.

Hent folderen om merudgifter til diabetesmad

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

Folderen giver et indblik i Diabetesforeningens anbefalinger i forbindelse med merudgifter som druesukker, juice og kost.

Hent folderen om anbefalinger

De anslåede merudgifter til diabeteskost for voksne (+15 år)

Merudgifter pr. måned

Energiindtag

Med specialvarer

Uden specialvarer

≤ 8.999 kJ

161 kr.

89 kr.

9.000 - 10.999 kJ

147 kr.

57 kr.

≥ 11.000 kJ

176 kr.

68 kr.

Hvordan udregner jeg mine merudgifter til transport?

Som diabetiker kan du søge om tilskud til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med din behandling. Du skal søge om dækning af dine transportudgifter efter Servicelovens § 100.

Du kan for eksempel søge om tilskud til transport til kontrol på ambulatoriet, øjenlæge, fodterapi, blodprøvetagning osv. i forbindelse med din diabetes.

Du vil som regel få bevilget den billigste transportform medmindre f.eks. gangbesvær eller sygdom gør, at du ikke kan tage offentlig transport.

Din transportudgift til din diabeteskontrol og -behandling er enten udgiften til offentlig transport eller antal kilometer ganget med statens laveste kilometertakst. Denne takst er i 2017 på 1,93 kr. pr. km.

Kan din transport dækkes efter andre bestemmelser, kan du ikke medtage udgiften. For eksempel hvis du har mere end 50 km. til dit behandlingssted, skal din kørsel dækkes af din region. Du skal i dette tilfælde søge på sygehusets kørselskontor.

Læs mere om transport

Hvordan kan jeg som pensionist få tilskud til merudgifter?

Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist med pension fra før januar 2003 kan du ikke få dækket dine merudgifter gennem Servicelovens § 100. Du kan i stedet søge helbredstillæg og personligt tillæg. Begge tiltag er trangsbestemte. Hvis din formue og rådighedsbeløb overstiger en vis grænse, får du afslag.

Helbredstillæg dækker delvist udgifter til:

  • Medicin
  • Tandlægebehandling
  • Fodbehandling
  • Kiropraktorbehandling
  • Psykologhjælp
  • Fysioterapi
  • Høreapparatsbehandling
  • Briller 

Personligt tillæg dækker delvist udgifter til:

  • Nødvendige udgifter, som kan være dem, der er nævnt under helbredstillæg

Læs mere om helbredstillæg og personligt tillæg

Særligt for pensionister ved diætkost

Hvis du er folkepensionist, eller har fået tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, kan du søge om et personligt tillæg til diætkost efter Lov om Social Pension – personligt tillæg.

Hvis du er førtidspensionist med pension tilkendt efter 2003 kan du søge om dækning af merudgifter til kost efter Servicelovens § 100.

Læs mere om personligt tillæg

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes