MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Sygedagpenge

Kan jeg få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig pga. egen sygdom eller tilskadekomst. For at være berettiget til sygedagpenge, skal du som hovedregel:

  • Have lovligt ophold i Danmark
  • Betale skat af din indtægt
  • Opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse
  • Være fuldt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom eller tilskadekomst

Både selvstændige og lønmodtagere kan få sygedagpenge.

Tidlig opfølgning

Er du sygemeldt, skal din kommune følge op på din sygemelding og igangsætte den relevante indsats, der skal hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Din kommune vil derfor tidligt i forløbet begynde at indhente relevante oplysninger i form af lægeattest og oplysningsskema, for at kunne igangsætte en sådan indsats.

Din kommune skal foretage den første opfølgning, inden du har været sygemeldt i 8 uger. Din arbejdsgiver skal afholde en sygefraværssamtale med dig senest efter 4 ugers sygemelding.

Fast-track-løsning: Pr. 5. januar 2014 blev der indført en fast-track-løsning, som giver mulighed for, at både du og din arbejdsgiver kan anmode kommunen om at lave en ekstra hurtig opfølgning. Dette gælder, såfremt din sygemelding allerede fra starten kan forventes at vare i mere end 8 uger. Med fast-track-løsningen behøver du og din arbejdsgiver ikke længere at vente 8 uger på kommunens første opfølgning. Tilbud om fast-track-løsningen gælder også, hvis du er ledig eller selvstændig.

Visitation

Pr. 5. januar 2015 blev der indført en ny visitationsmodel, som skal anvendes i forbindelse med kommunens opfølgning. Visiteringen skal bruges til at afgøre, hvilken indsats du skal tilbydes. Du vil blive visiteret til en af følgende kategorier:

  • En klar forventning om at du er fuldt raskmeldt indenfor to måneder fra første fraværsdag. I dette tilfælde vil kommunens opfølgningsindsats være minimal, og der er ingen lovkrav om, hvor ofte kommunen skal følge op på din sag.
  • Du ventes raskmeldt senere end to måneder fra første fraværsdag, og der foreligger et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. I dette tilfælde skal kommunen følge op i din sag hver fjerde uge. Derudover skal du have en indsats, som er baseret på tilbagevenden til din arbejdsplads.
  • Der er ikke en klar dato for, hvornår du kan forventes raskmeldt.  Din sygdom er uafklaret og medfører begrænsninger i din arbejdsevne.
    I dette tilfælde skal der ske afklaring af din arbejdsevne ved hjælp af en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Kommunen skal følge op på din sag hver fjerde uge, og din sag skal forelægges rehabiliteringsteamet senest fire uger efter, at du er visiteret til denne kategori. 

Din kommune vurderer ved hver opfølgning med dig, om du skal blive i den samme kategori, eller om der er behov for at skifte til en anden. 

Hvornår ophører retten til sygedagpenge?

Din ret til at modtage sygedagpenge ophører, når

  • Du er rask
  • Din kommune vurderer, at din sygdom er stationær, og der efter en konkret vurdering ikke kan iværksættes øvrige foranstaltninger
  • Du har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene (læs mere i afsnittet ”Hvad hvis jeg ikke kan få forlænget min sygedagpengeperiode?”)
  • Du ikke samarbejder om opfølgning, deltager i relevante undersøgelser, behandling mv., dog med undtagelse af forsøgsordningen:

Forsøgsordning: I perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 kan en sygemeldt afvise lægebehandling uden, at det får ydelsesmæssige konsekvenser.

Hvor længe kan jeg få sygedagpenge?

Du har mulighed for at få sygedagpenge i en tidsbegrænset periode på 22 uger indenfor 9 forudgående kalendermåneder. Der er i visse tilfælde mulighed for at få forlænget perioden.

Hvordan kan jeg få forlænget min sygedagpengeperiode?

Din kommune skal gennemføre en helhedsvurdering af din sag senest ved udløbet af de 22 uger. Hvis du opfylder en af de syv nedenstående betingelser, kan din kommune forlænge udbetalingen af dine sygedagpenge.

Du kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, hvis:

  • Der kan igangsættes revalidering, som vil bringe dig tilbage på det ordinære arbejdsmarked
  • Det er nødvendigt, at du skal gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, som kan gennemføres indenfor 69 uger
  • Du er under eller venter på lægelig behandling, som forventes at kunne få dig tilbage på det ordinære arbejdsmarked inden for 139 uger
  • Kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteam med henblik på at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • Du lider af en alvorlig, livstruende sygdom
  • Der verserer en arbejdsskadesag
  • Du har rejst en ansøgning om førtidspension

Hvad hvis jeg ikke kan få forlænget min sygedagpengeperiode?

Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges efter de 22 uger, overgår du til et jobafklaringsforløb, hvor du modtager ressourceforløbsydelse. Denne ydelse svarer til en kontanthjælpssats, men uden at man foretager fradrag ud fra dine formueforhold eller for din ægtefælle/samlevers indtægt. Det betyder, at du er sikret en ydelse, så længe du er uarbejdsdygtig.

Kommunen skal i sager om jobafklaringsforløb og visse sager om sygedagpenge forelægge din sag for rehabiliteringsteamet, som efter en samlet vurdering afgiver indstilling til kommunen om, hvilke tilbud om indsats du skal have i det videre forløb.

Jobafklaringsforløb

Hvis du ikke kan få dine sygedagpenge forlænget, har du ret til et jobafklaringsforløb hos din kommune. Et jobafklaringsforløb er en helhedsorienteret indsats, der har til formål at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Inden din kommune skal tilbyde dig et jobafklaringsforløb, skal der være udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen, og din sag skal have været forlagt rehabiliteringsteamet, som har muligheden for at indstille til et jobafklaringsforløb.

Læs mere om rehabiliteringsteam

Læs mere om rehabiliteringsplan

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år. Der kan godt blive iværksat flere forløb efter hinanden, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke tilhører målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Under jobafklaringsforløbet vil du få ret til ressourceforløbsydelse på niveau med kontanthjælp, der er uafhængig af både din ægtefælles eller samlevers indkomst og formue.

Delvis sygemelding og delvis raskmelding

Hvis du har problemer med helbredet, kan du have svært ved at klare det samme arbejde, som du plejer. Men der findes muligheder, som kan hjælpe dig til at bevare din tilknytning til arbejdspladsen. Ordningerne er gavnlige, hvis du i en periode har besvær med at klare hele arbejdsdagen, men godt kan klare den delvist.

Du vil få udbetalt løn af din arbejdsgiver for de timer, du er på arbejde. I de timer, du er syg, får du udbetalt løn, hvis du ifølge din overenskomst har ret til fuld løn under sygdom. Ellers får du udbetalt sygedagpenge. Virksomheden får sygedagpengene refunderet af kommunen.

Hvad er forskellen på en delvis sygemelding og en delvis raskmelding?

Ved den delvise sygemelding bliver du i arbejde de timer, dit helbred tillader.

Efter en periode med sygdom kan du have brug for at genoptage arbejdet gradvist. Med en delvis raskmelding kan du genoptage en del af dine arbejdsopgaver, mens du arbejder på nedsat tid. Du og din virksomhed aftaler, hvilke arbejdsfunktioner, du kan klare.

Hvornår kan jeg blive delvist sygemeldt eller delvist raskmeldt?

Du kan blive delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt, hvis du:

  • I en periode ikke kan klare dit arbejde fuldt ud (men der skal være udsigt til, at du opnår fuld arbejdsevne igen)
  • Har mindst 4 fraværstimer om ugen

Det skal understreges, at en delvis sygemelding eller en delvis raskmelding kun er midlertidige løsninger, da sygedagpenge er en korttidsydelse.

Hvor skal jeg henvende mig?

Du og din arbejdsplads aftaler, hvilke arbejdsfunktioner, du kan klare. Det er kommunen, som skal godkende, om du kan blive delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt. Henvend dig derfor til dit lokale jobcenter.

Sygefravær på jobbet ved behandling

Fravær ved behandling kan gælde som en delvis sygemelding når der er tale om to eller flere læge – eller tandlægehenviste behandlinger. Det er en betingelse, at der er tale om behandlinger, som vedrører den samme lidelse.

Hvis du som lønmodtager er fraværende i mere end 4 timer på en uge, har du ret til en delvis sygemelding under fraværet. I beregningen af de 4 timer indgår transporttid til/fra behandlingsstedet, samt en eventuel ventetid i forbindelse med behandlingen.

Der gælder det samme for selvstændige. Det er dog et krav, at dine behandlinger medfører, at du højst kan klare halvdelen af det normale arbejde.

Hvad er en § 56-aftale?

Du og din arbejdsgiver kan få en § 56-aftale, hvis du har en langvarig eller kronisk sygdom, der medfører fravær på mindst 10 dage om året. Det gælder fravær i forbindelse med f.eks. sygdom, behandling, indlæggelse og rekreation.

Normalt udbetaler arbejdsgivere sygedagpenge eller løn under sygdom i medarbejderes første 30 fraværsdage af ethvert sygefravær.

En § 56-aftale betyder, at såvel en privat som offentlig arbejdsgiver har mulighed for at få refunderet udgiften til sygedagpenge allerede fra den første fraværsdag, når dit sygefravær skyldes den kroniske eller langvarige sygdom.

Du indgår aftalen med din arbejdsplads og sygedagpengeafdelingen på jobcenteret i din kommune.

Hvor skal jeg henvende mig?

Spørgsmål om sygedagpenge kan rettes til dit lokale jobcenter. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du spørge i Borgerservice i din kommune.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes