MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Morgenmadsprodukter

Færdige morgenmadsprodukter og müsli indeholder mange kulhydrater og har ofte et højt sukkerindhold (sukkerarter). Sukkeret kan både være tilsat og forekomme naturligt, f.eks. fra tørret frugt.

Når du spiser morgenmadsprodukter med et højt indhold af kulhydrater og sukkerarter, skal du være opmærksom på, at dit blodsukker vil stige. Hvor stor en stigning afhænger af den mængde kulhydrat, du spiser. Du kan bruge Diabetesforeningens app til kulhydrattælling, til at holde styr på hvor meget kulhydrat du spiser.

Vælg gerne produkter der både har et lavt indhold af sukkerarter og et højt indhold af kostfibre. Du kan med fordel gå efter produkter med Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet.

Find opskrifter 

Her kan du finde inspiration til lækker morgenmad: 

Se opskrifter på morgenmad

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes