MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Servering

Du opnår den anbefalede fordeling mellem kulhydrat, fedt og protein, når du anretter din varme mad efter vores tallerkenmodeller.

Tallerkenmodellen

Tallerkenmodellen er til dig, der skal holde vægten. Tallerkenmodellen går ud på, at du fylder den ene halvdel af tallerkenen med kartofler, pasta, ris eller brød. Den anden halvdel deles mellem grøntsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Grøntsagerne kan være rå og/eller tilberedt. Hertil kan du spise mager sovs og evt. mager dressing.

Slanketallerkenmodellen

Slanketallerkenmodellen er til dig, der vil tabe i vægt. Slanketallerkenmodellen går ud på, at du fylder halvdelen af tallerkenen med grøntsager, rå og/eller tilberedte. Den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Hertil kan du spise mager sovs og evt. mager dressing.

Kold mad

Din frokost kan for eksempel bestå af rugbrød med eller uden fedtstof, magert pålæg med højst 10 % fedt, fiskepålæg, fede fisk som makrel eller laks, æg, humus eller grøntsags spreads.
Suppler gerne med grøntsager.

Fedtstof på brød

Når du smører fedtstof på dit brød, får du mindre fedt ved at vælge minarine med højst 40 % fedt og skrabe fedtstoffet på brødet. Alternativt kan du undlade at smøre noget på. F.eks. er smørbart pålæg som leverpostej, smøreost m.m. smørelse i sig selv.

Hvis du skal tage på i vægt, kan du med fordel smøre plantemargarine på dit brød.

På billedet herunder ses hvor meget fedtstof, der bruges på en dag, når du smører 2 skiver grovbrød og 2 skiver rugbrød med forskellig mængde fedtstof.

På en uge bliver det til henholdsvis ca. 125 g, 250 g og 375 g.

Fedtstof _paa _broed

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes