BLIV MEDLEM

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler er små molekyler, også kaldet mikronæringsstoffer, der er nødvendige for at din krop kan fungere. Kroppen kan ikke selv danne vitaminer eller mineraler, men du får dem fra den mad, du spiser – med undtagelse af D-vitamin, som vi kan danne i huden når vi får sol.

De fleste får dækket behov for vitaminer og mineraler gennem kosten, og dermed er det generelt ikke nødvendigt at tage ekstra tilskud. I nogle tilfælde f.eks. hvis du er småtspisende, eller udelader visse fødevaregrupper i din kost kan det være relevant med en kombineret vitamin- og mineraltablet dagligt.

Tal med din behandler, hvis du er usikker på, om du får dit daglige behov dækket.

Kun D-vitamin er der anbefaling om tilskud af, for personer over 70 år – også når du har diabetes. Kvinder i den fødedygtige alder kan have behov for et jerntilskud.

Fedtopløselige vitaminer

Vandopløselige vitaminer

Vitamin A

Vitamin D

Vitamin E

Vitamin K

Vitamin B (alle slags)

Vitamin C

Vitaminer inddeles i fedtopløselige og vandopløselige. De fedtopløselige skal bruge fedt fra maden til at optages fra tarmen, over i blodbanen.

Langt de fleste får tilstrækkeligt fedt fra deres kost, til at sikre et optimalt indtag.

Vitaminer og mineraler findes i forskellige mængder, i stort set alle fødevarer.

Vitamin A, C, E og K findes i større mængder i frugt og grøntsager, især de farverige samt nødder, frø og kerner.

Vitamin D, B og mineralerne jern og kalcium, får vi primært fra animalske kilder, som kød, fisk, mælk og æg men også visse grøntsager og fuldkornsprodukter.

Det er kun B12-vitamin, der udelukkende findes i animalske fødevarer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage tilskud af B12-vitamin, hvis du spiser vegansk kost eller som vegetar kun spiser lidt æg og mælkeprodukter.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes