MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Følg en forsker: "Jeg er altså virkelig bange for mus"

Diabetesforsker Julie Antvorskov har påvist, at glutenfri diæt under graviditet beskytter mus mod type 1-diabetes. Det fik hende til at droppe gluten, mens hun selv var gravid.

Tekst af Jacob Gyldenløve Aaen fra medlemsbladet november 2016.

Foto: Tomas Bertelsen

En stor hvid mus stikker nysgerrigt sine fine knurhår og røde øjne op over kanten på plastikkassen med træspåner. Den kigger sig hurtigt omkring, mens den står på bagbenene, og andre mus ivrigt kommer til i deres søgen efter, hvad der foregår uden for kassen.

Om forskeren

Billede mangler
  • Julie Antvorskov er 42 år
  • Uddannet biolog og ph.d., post.doc ved Bartholin Instituttet, patologisk afdeling på Rigshospitalet.

Vi er i kælderen under Bartholin Instituttet, Patologisk afdeling på Rigshospitalet, men lugten er som i en dyrehandel. 600 plastikkasser med mus og rotter, der er med i videnskabelige forsøg, står i lange rækker oven på hinanden.

Julie Antvorskov viser rundt. Hun er uddannet biolog og er ph.d. og post.doc ved instituttet.

– Jeg er altså virkelig bange for mus. Det er sådan en irrationel frygt for, at de hopper op på mig og går rundt med deres små poter. Men jeg har efterhånden lært at leve med dem.

Hun griner af det paradoksale i, at hendes arbejde faktisk er helt afhængig af forsøgsmusene, som hun har arbejdet med i flere år, og at netop musene har været med til at give hende og kollegerne ny viden om, hvad der kan udløse type 1-diabetes.

To ud af tre får type 1-diabetes

Senest har Julie Antvorskov og hendes kolleger påvist, at hvis gravide mus, der er arveligt disponeret for at få type 1-diabetes, spiser gluten under hele graviditeten, udvikler to ud af tre af deres unger type 1-diabetes. Det samme sker kun for mindre end hver tiende af ungerne fra mus, der slet ikke fik gluten under graviditeten.

Hvad er gluten?

  • Gluten er et protein, der findes i kornsorterne hvede, rug og byg.
  • Havre er naturligt fri for gluten, men kan være blevet blandet med andre kornsorter. Derfor bør personer med cøliaki kun spise glutenfri havre.
  • Gluten gør æltet dej elastisk. 
  • Gluten findes bl.a. i hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, modificeret stivelse (hvede) kan indeholde spor af gluten, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, emmer, kamut, rugmel, rugkerner, ruggryn, byggryn, perlebyg, bygmalt, rasp, mysli, og pasta.
  • Gluten findes i flere madvarer, som f.eks. leverpostej, pølser, paté, sennep, ketchup, ristede løg, lakrids, madlavningsfløde og revet ost.
  • Gluten findes ikke i boghvede, havre (se ovennævnte), hirse, hirseflager, kokos, kokosmel, majs, majsgryn, majsmel, majsstivelse, modificeret stivelse (majs), ris, rismel, sojamel og sojaflager.

Ifølge Julie Antvorskov kunne en forklaring være, at gluten går ind og ændrer immunforsvaret, så der opstår små betændelsestilstande i musenes tarme.

Ved at spise gluten under hele graviditeten stimulerer musene betændelsestilstanden i tarmen. Immunforsvaret i tarmen er vigtigt, fordi de celler, der infiltrerer bugspytkirtlen og ødelægger de insulinproducerende betaceller og dermed udløser type 1-diabetes, stammer herfra.

– Jeg er meget overrasket over, at netop graviditeten spiller en så afgørende rolle for udviklingen af type 1-diabetes hos musene. Vi har aldrig tidligere undersøgt, hvordan en glutenfri diæt – der udelukkende bliver givet til musene i de tre uger, de er gravide – påvirker udviklingen af type 1-diabetes hos afkommet. Men resultatet er så overbevisende, at vi nu målretter vores videre forskning mod at kunne forklare, hvorfor det sker, siger Julie Antvorskov.

Teorien er, at afkom af mus, der ikke spiser gluten under graviditeten, udvikler en ekstra stærk beskyttende immunrespons over for netop gluten.

– Hvis ungerne senere i livet spiser gluten, vil immunforsvaret reagere stærkt imod de proteiner, og det vil sandsynligvis beskytte mod glutens effekt på udviklingen af type 1-diabetes, lyder forklaringen fra Julie Antvorskov.

Undgik selv gluten under graviditet

Selv om resultaterne med musene er solide, vil det tage mange år og flere studier at afklare, om glutenfri diæt på samme måde kan beskytte mennesker mod type 1-diabetes, vurderer Julie Antvorskov.

Alligevel har hendes forskning betydet, at hun selv lagde sin egen kost om og levede glutenfrit, mens hun var gravid med sønnen Jonathan, der nu er halvandet år.

– Selvom man ikke direkte kan lave paralleller mellem museforsøg og mennesker, så ville det være underligt og useriøst, hvis jeg ignorerede mine egne forskningsresultater. Da der samtidig er type 1-diabetes i familien på både min mors og fars side, er jeg også arvligt disponeret, så det ville være dumt at tage chancen, forklarer hun.

Cøliaki og type 1-diabetes

  • Mennesker med tarmsygdommen cøliaki kan ikke tåle gluten. Har man cøliaki, vil glutenindtag gøre, at tarmens overflade ødelægges, så man ikke optager vigtige næringsstoffer. Cøliaki diagnosticeres ved blodprøver og eventuelt en tarmbiopsi.
  • Forskning viser, at cirka 11 procent af nydiagnosticerede type 1-diabetespatienter i Danmark også lider af cøliaki.

Normalt omtales type 1-diabetes som en kronisk sygdom, der ikke kan forebygges. Men for Julie Antvorskov giver det netop god menig at tale om forebyggelse – især når det handler om mennesker, der som hende selv er arveligt disponeret for type 1-diabetes.

– Jeg synes, at det er vigtigt at formidle videre til de familier, der har type 1-diabetes inde på livet, at en glutenfri kost under graviditeten muligvis kan have en forebyggende effekt på barnets risiko for at udvikle type 1-diabetes. En glutenfri kost er en ikke-medicinsk, bivirkningsfri måde at påvirke udviklingen af type 1-diabetes på, siger hun.

Forskerne ved i dag, at type 1-diabetes bliver udløst af en række forskellige gener og miljømæssige påvirkninger – men ikke præcis hvilke miljømæssige faktorer.

– Forekomsten af type 1-diabetes er steget mere, end hvad der kan tilskrives genetiske ændringer i befolkningen. Derfor er de miljømæssige og udefrakommende faktorer som for eksempel glutenindtag vigtige at undersøge og forstå for at forhindre type 1-diabetes, siger Julie Antvorskov.

Gluten er ikke gift

Proteinet gluten er i de senere år blevet genstand for megen polemik i medierne og nogle steder udråbt som den helt store helsefjende. Men Julie Antvorskov understeger, at hendes forskning ikke er et indlæg i den debat.

– Man skal passe på med at blive glutenfanatisk og tro, at gluten er gift. Det er det ikke. Jeg spiser selv gluten med stort velbehag i dag, og min søn får brød og andre produkter med gluten i, siger hun.

Julie Antvorskov understreger også, at glutenindtag langt fra er hele forklaringen på, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes.

– Men gluten kan vise sig at være en brik i det store og komplekse puslespil af miljømæssige påvirkninger, der skal til for at udløse sygdommen. For mennesker, der er arveligt disponeret for type 1-diabetes, kan gluten være den komponent, der så at sige kan være med til at tippe læsset under graviditeten, så type 1-diabetes bliver udløst hos barnet, forklarer hun.

Julie Antvorskov er for øjeblikket ved at færdigøre et studie, der ser på sammenhængen mellem gluten-indtag og type 1-diabetes, når man sammenligner flere end 100.000 gravide, danske kvinders kost og deres børns type 1-diabetesdiagnoser, som er indsamlet i en national undersøgelse hos Statens Serum Institut, Center for Føtal Programmering.

Resultatet af undersøgelsen kan være med til at give et fingerpeg om, hvorvidt mennesker ligesom musene i kælderen under Bartholin Instituttet bør styre uden om gluten i deres graviditet.

Bag om forskningen

Forskellige slags mus

Julie Antvorskov og ph.d.-studerende Tina Jørgensen (th.) i kælderen under Bartholin Instituttet. Tina Jørgensen arbejder på et forsøg, der skal undersøge og forklare de bagvedliggende mekanismer i Julie Antvorskovs oprindelige forsøg, der viser, at glutenfri diæt under graviditet beskytter mus mod type 1-diabetes. 60 såkaldte NOD-mus (Non-Obese Diabetic) – en særlig slags forsøgsmus, der er arveligt disponeret for at få type 1-diabetes – er inddelt i to lige store grupper. Den ene gruppe er afkom af mus, der har spist gluten under hele graviditeten. Den anden gruppe er afkom af mus, der har levet glutenfrit under hele graviditeten.

Foto: Tomas Bertelsen

Mus får målt blodsukker
Personale sørger hver dag for, at musene har det godt og får mad og drikke. Hver uge får hver af de 60 mus i forsøget via et lille prik i halen målt blodsukker for at se, om de er på vej til at udvikle type 1-diabetes. Når blodsukkeret når 12 mmol/l konstaterer forskerne, at musene har fået type 1-diabetes. Hvis en ny blodsukkermåling to dage senere bekræfter dette, bliver musene aflivet, så de ikke skal lide unødigt. De mus, der ikke udvikler diabetes, bliver aflivet, når der er gået et år. Museforsøgene er vigtige for at finde nye måder, hvorpå man kan forebygge sygdommen, og resultaterne kan bruges til at undersøge om samme faktorer gælder for mennesker.

Foto: Tomas Bertelsen

Undersøgelse af bugspytkirtlen
Når musene er aflivet, bliver deres bugspytkirtler undersøgt i et mikroskop. Julie Antvorskov viser her et udsnit af en bugspytkirtel fra en mus, hvis mor har spist gluten som en del af kosten i alle tre uger af dens graviditet. På skærmen kan man se, hvordan immunforsvarets celler – de såkaldte T-celler eller lymfocytter – er godt i gang med at infiltrere og angribe de øer i bugspytkirtlen, hvor de insulinproducerende betaceller sidder. Det er denne proces, der udløser type 1-diabetes.

Foto: Tomas Bertelsen

Andre studier om gluten og diabetes
Under sterile forhold i et laboratorium kan forskerne blandt andet i petriskåle blande betaceller eller T-celler sammen med gluten og se, hvordan cellerne opfører sig sammen med proteinet. I baggrunden ses ph.d.-studerende Martin Haupt-Jørgensen. Han har i et studie tidligere på året vist, at mus på en fedtholdig og glutenfri diæt i mindre grad udvikler type 2-diabetes end mus på en fedt- og glutenholdig diæt. De glutenfri mus havde desuden en større mængde insulinproducerende betaceller, som hos mennesker med type 2-diabetes har vist sig at fungere dårligt.

Foto: Tomas Bertelsen

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes