MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Den store dag

Maria Hovmark Hansen, der har haft type 1-diabetes i 28 år, blev lørdag den 13. april 2019 gift med Kristian Hovmark, som hun har været kærester med i 11 år. Maria frygtede at skulle have druesukker i kirken, som da hun blev konfirmeret, men den store dag gik lige som, den skulle.

Mød bruden. Maria Hovmark Andersen er nu gift med Kristian Hovmark. Sammen har de sønnen Mads på 8 år. Maria fyldte 40 år den 14. april, og den runde fødselsdag var faktisk årsagen til brylluppet. Da parret overvejede, hvordan de skulle fejre Marias 40-års fødselsdag, besluttede de sig nemlig for at blive gift og holde en stor fest. Familien bor i Sundby ved Nykøbing Falster, og Maria arbejder som administrativ medarbejder på en sprogskole. Foto: Martin Bubandt
Nervøsitet giver lavt blodsukker. Da frisøren gik i gang med at style mig, kunne jeg mærke nervøsiteten komme snigende, fortæller Maria, der plejer at få lavt blodsukker, når hun er nervøs eller spændt. Derfor sørgede hun for at spise en god frokost sammen med veninderne med rugbrød, fisk og æg. – Jeg var ikke sulten og havde på ingen måde lyst til at spise, men det er sommetider nødvendigt, når man har diabetes. Foto: Martin Bubandt
Sensor kalibreres. Maria er taget over til sin nabo og veninde Heidi sammen med en gruppe veninder for at gøre sig klar inden kirken. Her sidder hun på Heidis seng og kalibrerer sin Medtronic-sensor. Normalt gør hun det tre gange om dagen, men den 13. april gjorde hun det seks gange. Hun ville være helt sikker på at have styr på blodsukkeret. Maria har haft insulinpumpe i 15 år og sensor i 10 år.

 

Så kører vi. Maria og hendes far er klar til at køre til Sundkirken i Sundby ved Nykøbing Falster Bilen er en Cadillac Eldorado 8,2l fra 1974.
Pumpe i BH'en og alarmen slukket. Insulinpumpen har ligesom til hverdag fået plads i bh’en. På den måde er ledningen gemt væk. Alarmen på sensoren har derimod givet Maria noget at tænke over: – Jeg har virkelig brugt lang tid på at overveje, hvorvidt alarmen på sensoren skulle være tændt eller slukket, når jeg skulle gå op ad kirkegulvet, fortæller Maria. Hun endte med at slukke alarmen hjemmefra – hun ville ikke risikere, at den skulle trække opmærksomhed ved at bimle og bamle under vielsen.
Bevidst højt blodsukker op ad kirkegulvet. Maria og hendes far er her på vej ind i Sundkirken i Sundby ved Nykøbing Falster. – Min største bekymring i forhold til brylluppet var, hvordan mit blodsukker ville arte sig i kirken. Jeg var bange for, at det skulle stikke helt af, fortæller Maria. Da hun skulle konfirmeres, fik hun lavt blodsukker i kirken, og hun fik sodavand og druesukker af præsten. Og det var ikke en situation, hun ønskede at gentage til sit bryllup. Hun havde derfor bevidst prøvet at lægge blodsukkeret højt. Blodsukkeret lå på 10, lige inden hun trådte ind i kirken.

 

Et lykkeligt brudepar. Et ubekymret og lykkeligt brudepar på vej ud af kirken. – Jeg var sååå lettet, da vi gik ud af kirken. Der var en super hyggelig stemning, og jeg tænkte slet ikke på min diabetes, fortæller Maria. Festen blev holdt i Folkedanserhuset i Nykøbing Falster og trods rørende taler, lækker mad og vin, brudevals og dans til klokken fire drillede blodsukkeret ikke det mindste. Det lå på 14, da brudeparret gik i seng, og på 7 da Maria vågnede kl. 9 på sin 40-års fødselsdag.

 

 Fortalt til Sara Hartmann Sivertsen og bragt i medlemsbladet maj 2019

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes