MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg lever jo af at bage kager"

Bagedyst-vinder Liv Martine Hansen holdt det hemmeligt i tre år, at hun havde fået type 1-diabetes. Da hun offentliggjorde det med videoer på YouTube og med en bog med sukkerreducerede kageopskrifter, var det "det fedeste, fedeste”, hun nogensinde har gjort, fortæller hun.

“I de der tre år, jeg holdt det hemmeligt, bestilte jeg ikke andet end at rende på toilettet for at måle blodsukker og stikke mig. Det blev så besværligt”. Foto: Claus Bjørn Larsen

Jeg troede, at mit liv var slut, da jeg fik diabetes. Jeg troede aldrig, jeg ville komme ud at rejse eller dykke igen. Jeg kan huske, jeg sagde til min mor: “Jeg bliver aldrig glad igen”. Men det blev jeg. Og det har overrasket mig. Jeg kan alt i hele verden, og det er bare fedt, at jeg har fået det sådan. Det er blevet et fælles projekt i vores familie, at jeg har diabetes. Vi har alle sammen diabetes, siger vi, og det er virkelig, virkelig rart, og det, der har gjort forskellen for mig.

Liv Martine Hansen

28 år. Uddannet pædagog. Vinder af Bagedysten i 2015 og den store jule- og nytårsbagedyst 2018 sammen med makkeren Ditte Julie Jensen. Fik type 1-diabetes i december 2015 kort tid efter sejren i Bagedysten. Udgav i efteråret 2018 "Skønne kager & Søde sager – med mindre sukker”. Samtidig stod hun for første gang frem og fortalte, at hun havde type 1-diabetes. Bor i Hjørring med sin forlovede Mads Niemann. Læs og se mere på livmartine.dk og på YouTube, hvor Liv Martine har udgivet en stribe videoer med titlen "For sød til sukker" om at få type 1-diabetes. 

Det skal forstås sådan, at det ikke altid er mig, der skal finde min insulin, når jeg sidder ved bordet og har glemt den. Ikke altid mig, der skal op om natten og hente en juice. Ikke altid mig, der skal måle mit blodsukker. Det er måske en af de andre, der skruer nålen på og af. Jeg har fået en sensor nu, og mine forældre og min kæreste er koblet på data, så de kan se, når jeg er høj eller lav. Så skriver de til mig, eller mine forældre, som bor lige ved siden af, kommer over med et eller andet mad, så jeg ikke selv har hele ansvaret.

Det fedeste, fedeste i hele verden jeg nogensinde har gjort, var at fortælle, jeg har diabetes. De første tre år, jeg havde diabetes, var det kun min familie, der vidste det.
I dag starter jeg altid med at sige, at jeg har diabetes, når jeg møder nogen. Det er meget nemmere, at jeg ikke skal skjule noget. I de der tre år bestilte jeg ikke andet end at rende på toilettet for at måle blodsukker og stikke mig. Det blev så besværligt. I stedet for at sige det, som det er. Folk må sgu gerne se, jeg stikker mig i maven. Jeg ved godt, man ikke skal VÆRE sin diabetes. Men den er jo ligesom en del af mig. Den forsvinder jo ikke. Derfor er det megafedt bare at kunne sige det. Det var invaliderende for mig ikke at kunne sige det til nogen – når jeg for eksempel stod der hos Dr. Oetker og bagte og hele tiden skulle skjule det. Men det var vigtigt for mig at være klar til at fortælle det. Jeg skulle føle, at jeg selv havde styr på det. Også psykisk.

Folk skal sgu slappe lidt af, tænker jeg nogle gange, når jeg læser, hvad der bliver skrevet i diabetes-facebookgrupperne. Jeg ville for alt i verden ikke have diabetes, og ja, det er pissetræls, og det er synd for os alle sammen, men det må ikke gå ud over hele ens liv. Det kan det gøre, hvis man har ondt af sig selv hele tiden. Mit bedste råd til andre med diabetes er at fortælle, hvordan man har det, og hvordan man kunne tænke sig, at andre opfører sig overfor en. Så kan man få så meget hjælp. Hvis man bare lærer folk at hjælpe. Så er det lettere at hjælpe en.

Når Liv Martine ikke bager kager, bruger hun tid sammen med sine heste. Hun og hendes familie har et stutteri for islandske heste. Foto: Claus Bjørn Larsen

Det var ren kærlighed de reaktioner, jeg fik, da jeg lagde mine YouTube-videoer ud om min diabetes. Jeg fik flere tusinde beskeder, som jeg brugte en hel uge på at besvare. Folk synes, det er megasejt – også unge med andre kroniske sygdomme end diabetes. Det var, som om det pludselig gav mening, at jeg havde fået type 1-diabetes. Jeg får også sundere tænder, fordi jeg spiser mindre sukker. Jeg må ha’ min yndlingsjuice med i flyveren. Jeg får noget at spise, når jeg siger, jeg har lavt blodsukker. Jeg har fået en sundere livsstil. Og forholdet til min kæreste er blevet endnu stærkere af, at jeg har diabetes.

Jeg lever jo af at bage kager, så det strider måske lidt imod, at jeg har diabetes. Før jeg fik min Dexcom (sensor), havde jeg også svært ved at styre blodsukkeret. Måske fik jeg frugtsaft eller sukker på fingrene og fik målt forkert. Nu får jeg jo mit blodsukker at vide hele tiden og kan bare kigge på min telefon, som jeg i forvejen glor på hele tiden. Men jeg synes, det er svært, når jeg skal udvikle nye opskrifter. Det ville sikkert være lettere at leve uden kulhydrater, men det har jeg ikke lyst til.

Det sværeste, jeg nogensinde har gjort, var at udvikle de sukkerreducerede opskrifter til “Skønne kager & Søde sager”. Fordi sukker bare kan så meget. Mit bedste tip er at finde andre søde ting, så vi ikke fylder os så meget med raffineret sukker. Det kan være agavesirup, stevia, kokossukker. Alle burde tænke sig om. Det er jo skræmmende, hvad sukker gør ved en. Man bliver totalt afhængig af det. Sukkerfrit er megalækkert! Jeg elsker sukkerfrit! Find en sukkererstatning, noget, der er lavt på det glykæmiske indeks og tilsæt så en helvedes masse fibre, så kører det! I hvert fald for mig!

At acceptere, at jeg har diabetes, og at jeg ikke kan ændre det. Det har været det største slag i maven. Jeg har altid elsket at kunne krydse af i forskellige skemaer, at jeg ikke fejler noget som helst og ikke tager noget medicin. Det kan jeg ikke mere. Men jeg kan stadig det hele. Jeg har også været ude at dykke med diabetes, selv om det jo er en farce alt det, man skal igennem for at blive godkendt. Men diabetes skal ikke være en hindring for mig – heller ikke for at gøre det, jeg elsker allermest: At bage kager”.

Fortalt til Helen H. Heidemann, og bragt i medlemsbladet februar 2019.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes