MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Lavt blodsukker er det værste"

Danmarks yngste borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, har type 1-diabetes. Hun forsøger for alt i verden at undgå lavt blodsukker, for det skræmmer hende, hvor vred hun bliver, og hvordan det kan gå ud over andre. Otte timers søvn hver dag er en af hendes måder at passer godt på sig selv.

"Jeg tror faktisk, min sukkersyge har været med til, at jeg i så ung en alder har kunnet blive borgmester. Foto: Nils Meilvang

"Jeg var fire år, da jeg fik sukkersyge. Min far var ude at rejse, så jeg blev puttet i hans side af sengen. Min mor var inde i stuen, men jeg blev ved med at komme ind til hende og klage over, at jeg havde det dårligt og var tørstig. Da jeg så havde drukket fire en halv liter vand i løbet af to timer, tænkte min mor, at der måtte være noget helt galt. Hun ringede til lægen, der sagde, at jeg skulle komme på hospitalet med det samme. Da vi stod og skulle ud af døren, så jeg noget fyrværkeri oppe på himlen – en raket i røde og grønne farver. Det står ligesom mejslet i min hukommelse og er blevet et symbol for mig, så når jeg ser grønt og rødt fyrværkeri til nytår, så mindes jeg den aften, hvor jeg fik sukkersyge.

Christina Krzyrosiak Hansen

25 år, socialdemokratisk borgmester i Holbæk Kommune. Blev ved valget i 2017 i en alder af 24 år Danmarks yngste borgmester nogensinde. Mangler kun sit speciale for at kunne kalde sig sociolog. Fik type 1-diabetes som 4-årig. Bruger insulinpen. Bor i Holbæk.

Da jeg var fem år, havde jeg et brændende ønske om at tage toget alene til Jylland for at besøge min mormor og morfar. Derfor lærte jeg ret hurtigt at stikke mig selv og tage insulin. Jeg fik lov til at tage toget, og da jeg kom frem, havde min mormor bagt småkager uden sukker. Dem kastede jeg mig uhæmmet over, men der var jo masser af kulhydrater i på grund af melet, så mit blodsukker blev højt. Dengang fandtes der kun langtidsvirkende insulin, så jeg kunne ikke få mit blodsukker banket ned igen. Det eneste, der virkede, var motion. Så det endte med, at min mormor og jeg måtte vandre flere kilometer op og ned ad de jyske landeveje midt om natten for at få mit blodsukker normalt igen.

Lavt blodsukker er det værste ved at have sukkersyge. Når jeg har lavt blodsukker, så ser jeg hele livet som en kamp. Jeg tager alle mulige underlige diskussioner, jeg bliver ilter, jeg bliver vred. Det menneske, jeg bliver, synes jeg ikke, mine venner, min familie og min kæreste fortjener. Da jeg lige var blevet borgmester, havde jeg en periode med meget store udsving i mit blodsukker. Derfor bad min kæreste mig om at opstille nogle regler for mit liv, mens jeg er politiker. Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen vil sove otte timer i døgnet. Jeg har også en regel om, at jeg skal holde fri i weekenderne, så jeg kan nå at slappe af, lade op og få energi igen.

Der har været flere episoder på grund af lavt blodsukker, som jeg ville ønske, ikke var sket. Fordi det er gået ud over andre mennesker. For eksempel har jeg i folkeskolen råbt og skreget af en bagerjomfru, fordi de ikke havde sugerør, der passede til Matilde-kakaomælk på én liter. Jeg fik simpelthen så dårlig samvittighed bagefter og har været vildt flov over det rigtig mange gange siden – både over for min søde veninde, som havde taget mig med over til bageren, og bagerdamen.

Jeg er afhængighed af den tryghed, der ligger i at have et stabilt blodsukker. Jeg vil aldrig tillade mig selv at få lavt blodsukker over for mine byrådskolleger. Jeg kan simpelthen ikke levere et ordentlig stykke arbejde, hvis mit blodsukker svinger for meget. Jeg har ikke lyst til at stå der i byrådssalen og vrøvle helt vildt. Derfor tjekker jeg nu mit blodsukker mindst otte gange om dagen. Jeg tjekker det før, jeg går ind til et byrådsmøde og undervejs. Hvis blodsukkeret er på vej ned midt i et møde, må jeg ty til en klap-sammen med leverpostej eller en æblejuice. Hvis jeg skal tage insulin, gør jeg det diskret undervejs. 

Jeg har altid haft det sådan, at min sukkersyge ikke må holde mig tilbage for noget her i livet. Og jeg tror faktisk, at min sukkersyge har været med til, at jeg i så ung en alder har kunnet blive borgmester. Fra jeg var fire år, har jeg jo været vant til at skulle planlægge og kontrollere mit liv og vide, hvornår jeg skulle gøre forskellige ting. Det betyder, at det ikke er særlig svært for mig at planlægge min hverdag som politiker og borgmester. Jeg ved, der er mange forældre til børn med sukkersyge, der gerne ville påtage sig den byrde, det er at have sygdommen i stedet for deres barn. Men mit budskab til dem er: Det er ikke nemt at have sukkersyge, men måske det faktisk er nøglen til, at man en dag kan blive borgmester eller leder af en stor virksomhed."

Fortalt til Jacob Gyldenløve Aaen, og bragt i medlemsbladet september 2018.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes