MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Accept af svære følelser

Måske passer du din diabetes til punkt og prikke på papiret, men i tankerne har du aldrig affundet dig med tilstedeværelsen af din diabetes. Måske fornægter du din sygdom og har bevidst lagt den bagerst ind i skabet? Fakta er, at acceptproblemer kan være afgørende for omfanget og graden af din egenomsorg.

Er du rasende, frustreret, overvældet af skyld og angst på grund af. din diabetes, så er det meget nærliggende at fornægte det hele og bare lægge låg på. Men det er ikke en langsigtet løsning at fornægte. Det kan føles som en god forsvarsstrategi at fornægte din diabetes i kortere perioder – for eksempel. når du lige har fået diagnosen eller bare trænger til ”en ferie” fra din diabetes.

Som regel gælder det, at jo bedre du tager dig af din diabetes, jo mindre vil den fylde i dit liv.

Vrede, bitterhed, fortvivlelse, opgivelse og ked-af-det-hed er reaktioner, mange med diabetes vil kunne genkende. Det er frustrerende, når du gør alt, hvad du kan i forhold til  din egenomsorg, og dit blodsukkerniveau stadigvæk ligger alt for højt eller lavt. I de perioder er det svært at acceptere din faste følgesvend.

I de perioder, hvor livet kan opleves ekstra hårdt, er den bedste medicin ikke at slå dig selv oven i hovedet, men derimod prøve at acceptere dine følelser. Hvis dine følelser får tid, omsorg og plads, så stilner de oftest hurtigere af, end hvis du kæmper imod dem.

Det er ikke nemt at acceptere svære følelser og bare være i dem. Følelser som vrede, bitterhed, ked-af-det-hed og magtesløshed er ikke rare følelser at have. Men svære følelser kan ses som små børn: hvis vi ikke giver dem opmærksomhed, råber de bare endnu højere. Det udelukker dog ikke, at det kan føles som den nemmeste strategi at flygte fra følelserne.

Derfor – tillad dig selv at have øv-dage, giv plads til de svære følelser, og slå ikke dig selv i hovedet over, at du har det, som du har det. 

Diabetes bør være i baggrunden

Det kræver fokus og koncentration at skabe nye vaner og rutiner. Når den første tid med diabetes er overstået, bør diabetes rykke lidt mere i baggrunden, så der igen kan være plads til andre dele af dit liv. Efterfølgende vil der komme perioder, hvor din behandling måske skal rettes lidt til. Her vil diabetes igen tage lidt mere tid og plads.

Det er en proces at integrere diabetes i din tilværelse. Tag ejerskab over din diabetes, hvor du går fra at have diabetes – noget du passivt er blevet påført – til at begynde at kigge kritisk på din egen adfærd og arbejde henimod at integrere egenomsorgen som et livsvilkår.

Ligegyldigt om du har diabetes eller ej, kan det være svært at acceptere de svære ting i livet. Det gør ondt, når livet ikke bliver, som vi ønsker og håber. Men grundlæggende gælder det, at vi må prøveatacceptere de ting, som vi ikke kan ændre og handle på de ting, som vi kan ændre på.

Fornægtelse som behandlings-/overlevelsesmetode

Fornægtelse af din diabetes er en uhensigtsmæssig reaktion. Ikke desto mindre er det en reaktion, som mange vil kunne nikke genkendende til.  Bliver din diabetes for meget, kan det være nærliggende at lægge låg på din diabetes og droppe alt omkring egenomsorgen.

I de perioder, hvor det hele er for meget, er det en bedre strategi at nedjustere dine forventninger til dig selv, beslutte dig for at gøre det mest nødvendige samt prøve at acceptere, at det på diabetesfronten ikke går, som du ønsker – fremfor at droppe alt omkring din diabetes.

Fornægtelse kan ses i forskellige former:

Jeg har diabetes, men jeg er ikke syg…
Vi hører af og til personer med type 2-diabetes sige ”jeg har diabetes, men jeg tager ikke insulin, så jeg er jo ikke rigtig syg…” Desværre er det bare sådan, at har du først fået diagnosen diabetes, vil du altid skulle  forholde dig til dit blodsukker.

Ok, jeg har diabetes.. og hvad så?
Jo bedre du tager dig af din diabetes, jo mindre vil den fylde i dit hoved. Vælger du bevidst at ignorere din diabetes ved for eksempel ikke at måle blodsukker eller tage din insulin eller anden medicin, vil du med tiden opleve at dårlig samvittighed, skyld, skam, frustration og magtesløshed kommer til at fylde meget, og at du derfor kan bruge mange timer på at bekymre dig hver dag.

Hvorfor skal jeg tage hensyn til min diabetes – jeg har det jo fint..
Måske har du haft diagnosen type 2-diabetes i årevis, når du får diagnosen. Du mærker dermed ingen synderlig forandring fra før og efter diagnosen. Du kan derfor have svært ved at finde det gode argument for at stoppe med at ryge, sænke blodsukkerniveauet eller begynde at motionere. Du har det jo fint og føler dig ikke syg.

Fakta er, at jo bedre du passer på dig selv, jo flere gode år kan du få. En god egenomsorg har positiv indflydelse på dit helbred.

Hvad er et godt liv for dig?

 

Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad et godt liv med diabetes er for dig. Nogle fungerer bedst med faste rammer og strukturer, mens andre bliver ødelagt af et regelret og velstruktureret liv.

Hvis jeg ikke tænker på min diabetes, forsvinder den nok…
Mange har den indstilling, at ”Min diabetes skal ikke styre mit liv, det skal jeg”. Det er i mange situationer en god indstilling, hvis det betyder, at du styrer dit liv OG din diabetes.

Men nogle vælger at ignorere deres diabetes, som resultat af, at de ikke ønsker at underlægge sig sygdommen. De vil have kontrol over deres liv ved at nægte at underlægge sig sygdommen. Men sygdommen er der jo, og er blodsukkeret ikke godt reguleret, vil det påvirke dig - uanset, om du tænker på det eller ej.

Uvidenhed
For nogle kan uvidenhed være grunden til fornægtelse. Hvis din behandler for eksempel ikke er opdateret omkring type 2-diabetes, og får du din diabetes-viden fra familie, venner eller internettet (som ikke kender til dine præcise sundhedsdata), er det klart, at alvoren måske ikke er gået op for dig.

Find ro og mening med din diabetes

En vigtig forudsætning til at få ro med din diabetes er at få din hverdag fyldt mest muligt med det, der giver mest mening og værdi for dig. Det kræver overskud og arbejdsro. For mange kan det give overskud at automatisere egenomsorgen, så vidt det er muligt.

At automatisere din egenomsorg betyder ikke, at du ikke skal bruge tid på din egenomsorg. Det betyder tværtimod, at det bliver noget, du bare gør. Du skal dermed ikke spekulere over, om du har lyst, om du orker, om du gør det godt nok, eller om du bør have dårlig samvittighed. Spekulationer kan tage overraskende meget fokus, energi og tid, og dermed gøre tilværelsen træls og tung. En automatisering af din egenomsorg kan dermed spare dig for mange af de spekulationer. 

At finde mening med tingene

Det er ikke nødvendigvis udelukkende positivt at lede efter meningen med at have fået en kronisk sygdom. Mange oplever, at de ikke finder et svar og bliver derfor kun mere frustreret og belastet. Det handler derfor om at se diabetes som en livsopgave, som du må håndtere på bedste vis, selvom det til tider kan føles uretfærdigt og meningsløst.

Syg er det modsatte af rask. Men hvorfor føler nogle personer med diabetes sig syge, mens andre føler sig raske? Psykolog Jon Haug forklarer, at personer med diabetes, som har fundet en mening med det, de gør, ofte føler sig raske. Personer, som tænker, at det giver mening at tage medicin og måle blodsukker, og som gør det automatisk, vil opnå mere tilfredshed i livet med deres sygdom.

Personer, som skal huskes på at måle blodsukker, spise sundt og tage sin medicin – fordi det ikke giver mening for vedkommende, vil ikke finde en tilfredshed ved sin diabetes, og det vil ofte give en generel utilfredshed i livet.

Struktur i hverdagen kan for nogle være nøglen til at opnå en balanceret diabetes. Hvis din hverdag er fuld af overraskelser og ingen gentagelser, kan det være svært at planlægge din egenomsorg. For mange mennesker er det psykologisk krævende at gennemføre nye handlinger. Hvis du derimod har en nogenlunde struktureret hverdag, kan det være nemmere at putte din egenomsorgs ind på nogenlunde fastlagte tidspunkter, så det bliver en automatiseret vane.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes