MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Angst

Mange lever med daglige bekymringer omkring deres diabetes. Det kan være bekymringer for deres behandling, insulinføling/insulinchok eller senkomplikationer. Husk, at uanset hvor ansvarlig, omhyggelig og samvittighedsfuld du er med din egenomsorg, så kan det med nutidens stramme behandlingsmål være svært ikke at opleve udsving - på den ene eller anden måde. Illustration: Bob Katzenelson

Gode råd til at håndtere din angst

  • Gå på opdagelse i dine tanker. Hvad er du reelt bange for?
  • Undersøg hvad fakta er på området? Hvad er de realistiske sandsynligheder for, at du får følgesygdomme eller lavt blodsukker?
  • Søg råd hos fagfolk, som kender dine sundhedsdata. Få en ærlig snak omkring, hvordan du har det.
  • Reagér på det tal du måler, ikke på følelsen eller fornemmelsen af for lavt blodsukker.
  • Husk dig selv på fakta og sandsynlighed, når dine tanker og bekymringer bliver for overvældende.
  • Inddrag en fortrolig i, hvordan du reelt har det. Det kan være svært at gå med alle tanker og bekymringer selv.
  • Sæt dig grundigt ind i, hvad god egenomsorg kan gøre for din diabetes.
  • Når din egenomsorg er høj, og du ved, at du gør dit bedste, mindskes din angst.
  • Vær bevidst om angstens begrænsende og undertrykkende funktion, og vær klar til at udfordre den.
  • Tag nogle dybe vejrtrækninger, og vid at selv når vi gør vores bedste, kan vi ikke kontrollere alt.

Symptomer på angst

Har du angst, vil du opleve en kombination af  psykiske og fysiske symptomer, som for eksempel:

  • Uro og bekymring  mere eller mindre konstant
  • Søvnproblemer
  • Hjertebanken, trykken for brystet
  • Øget svedproduktion
  • Anspændthed, rastløshed
  • Ondt i maven
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabilitet

Hvad er angst?

Angst og bekymring er naturlige følelser, når vi oplever fare.

At være bange eller bekymret er en helt almindelig følelse, som er nødvendig for at kunne passe på hinanden og sig selv. Men for nogle kommer bekymring og angst til at fylde så meget i hverdagen, at den bliver ødelæggende og begrænsende.

Lider du af angst, vil du tolke en situation som farlig, til trods for at der reelt ingen fare er her og nu. Et eksempel kunne være, at du alarmerer brandvæsenet, når der stryges en tændstik.

Angst består af fire dele. Der er både en kropslig - og en psykisk reaktion. De fire dele er:

  • Følelser (f.eks. ængstelse, panik)
  • Tanker (f.eks. den er helt gal med mit blodsukker)
  • Kropslig reaktion (f.eks. hjertebanken, sved, rystelser)
  • Adfærd (handling, der forhindrer truslen – f.eks. at spise)

Der findes mange forskellige typer  af angst, det kan være panikangst, generaliseret angst, fobier mv. Angst  kan variere i omfang, udtryk, symptomer og sværhedsgrad hos den enkelte, og er ofte karakteriseret ved katastrofetanker – noget vil gå galt.

Mennesker med angst har behov for at være i kontrol, og kan have svært ved spontanitet og pludselig opståede situationer. Angsten og bekymringen kan derfor komme til at fylde så meget i dagligdagen, at det påvirker din måde at leve på. Hvis det er tilfældet, bør du søge hjælp hos din praktiserende læge.

Oplever du angst og bekymringer i hverdagen?

Oplever du angst eller bekymringer i hverdagen, er du desværre ikke alene, da angst oftere forekommer hos mennesker med diabetes end raske.

Kilde: Grigsby AB, Anderson RJ, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. "Prevalence of anxiety in adults with diabetes: A systematic review. Journal of Psychosomatic Research 2002. 

Hvor får jeg hjælp?

Det kan være svært at afgøre, hvornår din angst fylder for meget. Din angst tager lige så meget plads og tid, som den vil – det er kun dig, der kan begrænse den. Begynder din angst at påvirke dig fysisk, psykisk eller socialt, skal du søge hjælp.

Du bør søge hjælp:

  • når din angst forstyrrer din og din families hverdag
  • når din angst griber ind og forstyrrer din mulighed for udvikling
  • når din angst forhindrer dig i at gøre ting, du egentlig gerne vil
  • når din angst gør dig ked af det eller irriteret
  • når din angst påvirker din dagligdag med job, familie, fritidsaktiviteter, venskaber og andre sociale relationer.

Fylder din bekymring, frygt eller ængstelighed for meget i din hverdag, skal du kontakte din praktiserende læge. Han/hun kan give dig en henvisning til en privatpraktiserende psykolog via sygesikringen, hvis du er mellem 18 og 38 år og har let til moderat angst. Det medfører en egenbetaling på ca. 300-400 kr. pr. time.

Er du ikke i alderen 18-38 år, kan du ikke få støtte fra sygesikringen. Det betyder, at samtaler hos en privatpraktiserende psykolog er med fuld egenbetaling.

Er du tilknyttet et diabetesambulatorie, kan du forhøre dig der, da nogle ambulatorier har adgang til psykologhjælp, som er gratis.

Læs mere om dine rettigheder til psykologhjælp

Behandling af angst

Det er din læge, der vurderer om medicin er nødvendigt/relevant for dig. Ofte vil du kunne få god hjælp hos en psykolog/terapeut.

Angst kan behandles med samtaler hos en psykolog eller psykoterapeut. Der er mange former for terapi, og en af de terapiformer, som virker godt på angst, er kognitiv terapi., Ved kognitiv terapi vil du sammen med din behandler arbejde på at behandle de tankemønstre, der normalt er forbundet med din angst.

Mange har stor glæde af at snakke med andre mennesker, som er i samme situation. Prøv dig derfor frem i dit netværk eller på de sociale medier, hvis du har mod på det.

Lider du af svær angst, så vil den psykologiske behandling foregå parallelt med din diabetesbehandling. Din diabetesbehandling vil blive tilrettelagt, så der tages hensyn til din angst.

Læs om angst for følgesygdomme (senkomplikationer)

Læs om angst for lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes