MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetesstress

Illustration: Bob Katzenelson

Diabetes er en kompliceret sygdom, som kræver et enormt overblik, og hvor du i udpræget grad selv har ansvaret for behandlingen. For mange er diabetes også en stor følelsesmæssig udfordring. Ifølge det internationale forskningsprojekt DAWN2, har næsten 45 procent af voksne med type 2-diabetes diabetesstress.

Diabetesstress er en stresstilstand, hvor mennesker med diabetes oplever forskellige negative følelser og reaktioner som træthed, uro, frustration, dårlig samvittighed, skam, mindreværd, afmagt osv.

Diabetesstress er, når du føler, diabetes tager al for meget af din energi. Når du synes, diabetes styrer dit liv, og du bekymrer dig voldsomt om følgesygdomme og om at 'passe' diabetes godt nok. 

Gode råd

  • Søg råd og viden hos fagpersoner, som kender dine sundhedsdata. Reel viden har ofte en urodæmpende effekt.
  • Skriv en liste over aktiviteter, der kan fjerne dit fokus fra uro og bekymring.
  • Er du hæmmet af negative følelser og tanker i hverdagen, bør du søge hjælp hos dine behandlere, så det ikke udvikler sig til angst eller depression.
  • Har du en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til din diabetes, kan du mindske/fjerne din uro og bekymring, hvis du begynder at arbejde med din egenomsorg.
  • Del dine tanker, frustrationer og bekymringer med andre – gerne andre med diabetes, der selv kender til følelserne.
  • Prøv at mind dig selv om, at ingen altid handler fornuftigt – der skal være plads til udsving.
  • Kig fremad i stedet for tilbage. I stedet for at holde fast i den dårlige samvittighed, så kig fremad og fokusér på, at du vil gøre det bedre fra nu.
  • Tal med andre med diabetes om, hvad der er svært ved at have diabetes. Åbenhed kan være med til, at du føler dig mindre alene og mindre anderledes.
  • Arbejd på at acceptere, at der er dele af dit liv, som du ikke altid har kontrol over – det gælder også din diabetes.
  • Giv dig selv en pause og ros dig selv. Du gør det så godt, som du kan lige nu.
  • Skift fra afmagt til magt. Udskift ”det er ikke godt nok” med ”jeg gør det så godt, jeg kan”.
  • Skift fra enkeltstående resultater til proces. Drop udelukkende at forholde dig til dine resultater (for eksempel vægt eller blodsukker), fokusér i stedet for på processen. Går du i den rigtige retning eller skal du rette op?

Symptomer på diabetesstress

Symptomerne på diabetesstress er individuelle, men der ses ofte en kombination af:

  • Træthed
  • Udmattelse/manglende overskud
  • Uro og bekymring
  • Frustration
  • Dårlig samvittighed
  • Skam og afmagt
  • Mindreværd/bange for ikke at kunne magte opgaven
  • Søvnproblemer
  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet og/eller overfladisk vejrtrækning

Diabetesstress kan også komme til udtryk ved andre reaktioner.

Det kan betegnes som diabetesstress, hvis du synes, at dine reaktioner, følelser og bekymringer fylder for meget i din hverdag. Oplever du for eksempel en overvældende træthed, som ikke kan forklares på grund af for lidt søvn, for meget arbejde eller pres på andre fronter, bør du søge hjælp hos din behandler.

Hvad er diabetesstress?

Diabetesstress kan beskrives som en reaktion, en tilstand eller en følgesygdom. Overordnet set handler diabetesstress om, at du føler dig udkørt og overvældet af din diabetes.

Personer med diabetes oplever i højere grad at være belastede, udmattede og stressede i hverdagen end raske. Det er der flere grunde til, for eksempel:

  • det konstante krav om egenomsorg
  • viden om, at det er en kronisk sygdom, som aldrig forsvinder,
  • risikoen for følgesygdomme
  • afhængigheden af sundhedsvæsenet - for eksempel for mange aftaler og kontroller

Tema om diabetesstress

Temaet "Diabetes slider på krop og sjæl" blev bragt i medlemsbladet september 2013.

Læs temaet i medlemsbladet

Diabetesstress er også fysisk, fordi diabetes i længden slider på kroppen.

Insulinbehandlet diabetes kræver en stabil og omhyggelig daglig indsats. Det kan være stressende at føle, at du aldrig har fri og samtidig vide, at din daglige indsats har betydning for såvel din livskvalitet som din prognose.

Samtidigt med at du skal håndtere din diabetes, så skal du også passe alt andet, der udgør din hverdag og dagligdag - det vil sige alt der omhandler familie, ægtefælle, børn, venner, arbejde, fritidsinteresser osv. Alene hverdagen og livets generelle udfordringer kan indimellem presse de fleste. Så når du derudover har en kronisk sygdom, som tager energi, tid og tanker, så er det kun naturligt, at du (og din familie) bliver påvirket af, at du har  diabetes.

Måske føler du kun lige, at du kan hænge sammen, og at hver dag er en kamp? Måske tænker du, at det er dig, der er noget i vejen med? Måske bebrejder du dig selv, at du ikke har kræfterne og kæmper for at tage dig sammen? Måske føler du også et pres fra omverdenen, din kæreste/ægtefælle, familie og arbejde, der har svært ved at forstå, at du er træt og ikke længere kan det, som du kunne før?

Læs om diabetes-træthed

Du har diabetesstress, når du synes, at

  • din diabetes tager for meget af din energi
  • du bekymrer dig voldsomt om følgesygdomme
  • din diabetes styrer dit liv
  • du bekymrer dig om, om du passer din diabetes godt nok
  • du ikke bliver forstået og taget seriøst af dine behandlere
  • du føler dig ensom med din diabetes og mangler opbakning fra dine pårørende

Hvordan bliver diabetesstress behandlet?

Diabetesstress kan udvikle sig til angst og depression, hvis ikke der bliver taget hånd om den. Med den rette hjælp, viden og de rette hjælpemidler kan du mindske din diabetesstress og gøre den mere håndterbar. I første omgang handler det om at erkende, at de svære tanker, følelser og reaktioner ofte er relateret til din diabetes. Dernæst handler det om, at du finder måder at takle dem på.

Behandlingen af diabetesstress vil være samtaler med din behandler. Enkelte diabetesambulatorier har et samarbejde med en psykolog, men spørg hos din behandler, hvad de kan tilbyde af hjælp.

Diabetesstress handler ofte om accept

Diabetesstress handler i mange tilfælde om accept. Accept af ens livsbetingelser – heriblandt diabetes. Der er ingen, der kræver, at du skal være bedste ven med din diabetes. Men gå efter et tåleligt forhold, hvor du ikke slås med din diabetes hver dag.

Det handler om at erkende og acceptere, at du i perioder har mindre energi og udtrættes hurtigere. I de perioder kan du ikke gøre andet end at indrette dit liv derefter. Diabetesstress bliver kun værre, hvis du selv og dine omgivelserne forventer, at du bare kan fortsætte med samme aktivitetsniveau som tidligere. Dit aktivitetsniveau skal indpasses efter dit energiniveau.

Et vigtigt skridt på vejen er at lære at tillade dig selv at have svære følelser og tanker om din diabetes på trods af, at de gør dig ked af det, vred, bitter, magtesløs eller frustreret. Du behøver ikke at handle på dine følelser, men blot observere at de er der. Du kan evt. gå på jagt efter, hvad der ligger til grund for din reaktion. Altså hvorfor bliver du ked af det – hvad var det, der udløste din reaktion? Kan du iagttage dig selv og måske finde grunden, kan du passe bedre på dig selv næste gang.

Læs om acceptproblematikker

Randi kæmper med diabetesstress og andre følgesygdomme

63-årige Randi Sørensen har type 2-diabetes og kæmper som mange andre med diabetes-stress og frygt for følgesygdomme.
Læs Randis historie

Erling får psykisk overskud af fodboldtræningen

Fodbold tager trætheden. Ifølge videnskaben er der flere grunde til at give netop fodbolden en chance.
Læs Erlings historie

Steen oplevede et vendepunkt i sit liv

Steen Schøn blev sygemeldt med stress, flyttede fra København og fik nye behandlere. Det skulle tilsammen vise sig at blive vendepunktet i hans liv med type 2-diabetes.
Læs Steens historie

Psykologen: Skil din diabetesbehandling ud fra alt andet i dit liv

Kan du gøre din blodsukkerregulering til en teknisk rutine, er du godt hjulpet, mener psykolog Jon Haug.
Læs interviewet med Jon

Forskningsleder: Diabetes skal fylde så lidt som muligt

Livskvaliteten og det psykiske velbefindende kan blive påvirket, når man har diabetes.
Læs interviewet med Ingrid

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes