MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Tina bruger mindfulness til at finde ro"

Tina Bruhn er mor til tre børn med type 1-diabetes og ved om nogen, hvordan man kan bekymre sig om sine børns fremtid. Får de følgesygdomme til diabetes? Hvordan bliver deres voksenliv? Tina dyrker mindfulness for at blive bedre til at tackle bekymringerne på en konstruktiv facon.

Tekst af Helge Coroli Frandsen. Artiklen er bragt i medlemsbladet november 2016.

Det er om natten, tankerne kan begynde at løbe løbsk, hvis 44-årige Tina Bruhn vågner og bekymringerne for hendes tre børn, der alle tre har type 1-diabetes, får lov at fylde.

– Bare det at tale om det nu påvirker mig. Én ting er at leve med diabetes, at man skal rende til lægen, og tanker om, hvad det har givet i et barneliv, som man kunne have ønsket dem fri for. Noget andet er: tænk hvis det får andre følger? Tænk nu hvis … og så kan alle de der tanker begynde, fortæller Tina Bruhn, der bor i Randers sammen med sin mand og børnene på 18, 15, og 12 år.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Det er også vigtigt, hun giver sig tid til at mærke sin krop. Hvordan ryggen hviler mod madrassen, hovedbundens kontakt til puden og tæernes berøring mod dynen. Når Tina så er kommet i den afslappede tilstand, hvor åndedrættet er dybt og roligt, kan hun begynde at fokusere på det vigtigste, nemlig hvad der rører sig af tanker og følelser i hende.

– Man træner sig til at være i nuet. Når man selv eller nogen i ens familie er ramt af sygdom, kan man meget nemt komme til at blive styret af bekymringer for fremtiden – bekymringer, som forhåbentlig aldrig bliver til virkelighed, siger Tina.

Fokus på åndedrættet er godt, siger Tina og forklarer hvorfor:

– Den vejrtrækning jeg mærker lige nu, er væk lige om lidt – og den var der ikke før. Sådan er det som regel også med bekymringer. Alle kender til at få ro på sin vejrtrækning inden en eksamen eller jobsamtale. Det føles godt og giver hurtigt en god ro.

Foto: Claus Bjørn Larsen

– Der er to ting, der fylder hos mig, når jeg tænker på mine børn og deres diabetes. Den ene er, hvor velregulerede de er, og i det ligger der jo rigtig mange muligheder for bekymring for. Hvordan har de det, når de er 30? Vores mellemste datter på 15 år fik diabetes, da hun var to, så når hun er 30, så er hun en gammel diabetiker. Den anden ting, der fylder for mig og min mand i forhold til at have børn med diabetes, er relationerne. Diabetes tærer på relationerne til børnene, fortæller Tina Bruhn, der har brugt mindfulness i seks år.

– Jeg er i dag mere opmærksom på nogle mønstre i mine tanker, og at jeg kan vælge at tænke og gøre noget andet i dag, så bekymringerne ikke kommer til at fylde så meget.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes