MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg er ikke længere hende, der kan det hele"

Pia Lindqvist har type 2-diabetes og elsker at lave god mad og desserter – men bliver overmandet af dårlig samvittighed, når hun ikke formår at leve sundt. Livsglæden skal der nogle gange kæmpes med, synes hun.

Det er nemt nok at finde frem til Pia Lindqvists kolonihavehus i Søborg, for grunden er kun skærmet af en lav hæk, og i forhaven går den 62-årige førtidspensionist rundt og napper lidt ukrudt op af jorden. Hun får øje på Diabetesforeningens udsendte og byder velkommen med et stort smil og vinken.

Pia Lindqvist. Foto: Martin Bubandt

– Jeg købte grunden og huset for et halvt år siden, så jeg er ved at gøre det til mit eget, fortæller Pia, mens hun viser, hvordan hun og sønnen i det tidlige forår har ryddet en stor del af haven for træer og buske for at skabe en lys, åben grund med plads til masser af blomsterbede.

Lidt påskeliljer og hyacinter titter allerede op af jorden langs indkørslen og i en krukke foran døren ind til det lille træhus. Ude i bedet langs med stien, er der gjort klar til at så sommerblomster, når vejret bliver lunere.

Skår i livsglæden

Pia fik konstateret type 2-diabetes i 2002, som 45-årig, og siden kom tre andre kroniske sygdomme til: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i 2012, slidgigt og fibromyalgi i 2014. Sidstnævnte er en sygdom i bevægeapparatet, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

Foto: Martin Bubandt

Inden Pia blev syg, beskriver hun sig selv som en kreativ og livsglad person, der aldrig sad stille særligt lang tid ad gangen. Hun arbejdede i en årrække som tjener og køkkenassistent i en kantine, og i sin fritid var hun altid i gang med at afprøve nye eksperimenter enten i haven eller i køkkenet.

– Når jeg havde serveret til en fest og fået en god oksefilet eller jordbærtærte, så måtte jeg bare prøve at lave den derhjemme. Men min diabetes har lagt en dæmper på min interesse for at lave mad, fordi jeg hele tiden er nødt til at tænke på, at det skal være sundt. Jeg har prøvet at lave festretterne i en sundere version. Det fungerer måske for nogle, men ikke for mig, erkender Pia.

Samtidig sætter Pias fibromyalgi grænser for havearbejdet og gør, at hun er meget mere afhængig af andres hjælp til at føre sine idéer ud i livet.

– Det er svært for mig at acceptere, at jeg ikke længere er hende, der kan det hele. I perioder kan det godt føles som om, jeg ryger ned i et sort hul, hvor jeg har svært ved at se tingene fra den lyse side, fortæller Pia.

Identitet og type 2-diabetes

63% oplever, at diabetes i høj grad eller nogen grad er en del af deres identitet. I de tilfælde, hvor diabetes i høj grad er en del af folks identitet, oplever 42 procent det som skidt, mens 40 procent oplever det som godt.

21% synes ofte eller meget ofte, at diabetes fylder for meget. Diabetes er heldigvis langt fra det eneste, der præger folks identitet. Et flertal siger, at familie, beskæftigelse eller uddannelse og
fritidsinteresser har større betydning for den person, de er, end deres diabetes.

55% synes, at diabetes stort set intet fylder i deres hverdag

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse om identitet, marts 2019. 889 besvarelser fra deltagere i Diabetespanelet, der er en ikke-repræsentativ gruppe af Diabetesforeningens medlemmer. Panelets medlemmer giver løbende deres mening til kende om emner relateret til diabetes. Find undersøgelsen under vores bladtemaundersøgelser

Når Pia ryger ned i sådan et hul, så kaster hun sig over slik, kage og fed mad.

– Bagefter får jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke formår at leve sundt. Især når jeg kan se, at langtidsblodsukkeret er steget. Min diabetes har givet mig flere nederlag, end jeg oplevede før. Tidligere var jeg slet ikke så hård ved mig selv.

Nedture er normalt

Den 62-årige førtidspensionist er iført T-shirt, jeans, praktiske snøresko og smykker. Mens hun fortæller, gestikulerer hun let med sine bare arme, som allerede i starten af april har taget farve af den første forårssol.

I januar startede Pia på et forløb på Center for Diabetes i København, hvor hun gennem kurser og madlavningshold har fået større viden om type 2-diabetes. Forløbet har sammen med foredrag i Diabetesforeningen også givet hende større forståelse for, hvorfor hun indimellem har perioder, hvor
hun synes, at livet er svært.

– Før havde jeg svært ved at forstå, hvorfor jeg i perioder blev så modløs. Men på centret og gennem foredrag i Diabetesforeningen har jeg lært, at det er meget normalt, at man indimellem får en nedtur, når man har en eller flere kroniske sygdomme. Det gør det nemmere for mig selv at acceptere, når jeg har de svære perioder – og at kæmpe mig igennem dem. For jeg er i bund og grund et glad menneske, og jeg gider ikke blive nede i det hul, siger den forårsklædte kvinde med fast stemme.

Fotalt til Stine Mørkeberg og bragt i medlemsbladet maj 2019

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes