MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Reaktioner på diagnosen

Når du får diagnosen type 2-diabetes, kan du have haft sygdommen i måneder eller i årevis. Det er en sygdom med meget lang udviklingstid.

Diagnosen kan derfor komme som en stor overraskelse, og du tænker måske, at du ikke er syg, og at din læge tager fejl. I mange tilfælde vil du heller ikke opdage en mærkbar forandring af dit helbred, men har du fået type 2-diabetes, har du en kronisk sygdom.

I dette afsnit beskriver vi nogle af de mange følelser, som du kan stå med, når du pludselig skal til at håndtere en kronisk sygdom – for resten af livet1.

Små skridt til en bedre hverdag med diabetes

  • Isoler dig ikke med din diabetes – indvi andre i, hvordan du har det.
  • Vær ikke hård ved dig selv – det er ok, at du har det, som du har.
  • Gør ting, som gør dig glad.
  • Bræk store uoverskuelige mål ned til små overkommelige delmål.
  • Snak med dine diabetesbehandlere – lad dem vide, hvordan du har det.
  • Sæt dig grundigt ind i din diabetes – viden kan afhjælpe bekymringer og fordomme og bidrage til oplevelse af kontrol.
  • Opsøg netværk med andre personer med diabetes –enten på de sociale medier eller via Diabetesforeningen

Krisetilstand

De fleste har en reaktion, når de får en diagnose som diabetes. Men vi er alle forskellige og reagerer meget forskelligt.

Når du får diagnosen diabetes, kan du opleve, at det forstyrrer og afbryder hele din hverdag. Nogle oplever at komme i en slags chok- og krisetilstand, hvor de ikke rigtig kan holde styr på deres tanker, høre efter hvad behandleren siger eller følge med i, hvad der foregår omkring dem.

Den akutte krisetilstand aftager som regel i løbet af nogle dage. Men for nogle kan det vare ved i en længere periode og så kan det være en god ide at tale med dine nærmeste, en god ven eller evt. en psykolog eller behandler.

Bed om konkret hjælp

I den første tid med en kronisk sygdom, handler det for mange blot om at komme igennem dagene. Inddrag derfor dine pårørende og bed om hjælp eller aflastning. Det er sødt af dem at sende en buket blomster, men måske har du i virkeligheden mere brug for, at de kommer og svinger støvsugeren, kommer på spontant besøg eller passer børnene et par timer? Folk vil gerne hjælpe, men ved ofte ikke, hvad de skal gøre. Bed derfor konkret om, hvad de kan gøre for at hjælpe dig.

Oplevelse af tab

Mange oplever at miste noget, når de får diagnosen diabetes. Det kan for eksempel være

  • tab af sundhed
  • tab af tryghed
  • tab af kontrol
  • tab af frihed
  • tab af identitet

De fleste forandringer i vores liv sker over en lang periode, så vi har tid til at vænne os til dem. Vi oplever derfor ikke et tab af tryghed. Når du får diabetes, sker forandringsprocessen måske fra dag til dag. Den ene dag er du rask og ubekymret, og næste dag står du med en kronisk sygdom, du skal tage vare på resten af livet.

Det gør noget ved de fleste pludselig at skulle forholde sig til en kronisk sygdom, som kræver  mange hensyn. Hvor du måske før følte dig sund og rask, kan det være en stor omvæltning at skulle forholde dig til din egen skrøbelighed, og at dit helbred måske ikke er helt så godt, som du gik og troede.

Nogle føler et tab af kontrol, fordi de inden diagnosen oplevede en stærk kontrol af kroppen. De vidste, hvad de kunne forlange af den, hvor meget hvile den skulle have mm. Alle disse aspekter skal måske pludselig afprøves på ny, så du kan blive fortrolig med, blandet andet hvor meget insulin eller anden medicin, du skal tage.

Tab af frihed

Mange føler et tab af frihed. En del føler i starten, at de bliver stærkt begrænsede af deres diabetes. De kan ikke længere bare spise, drikke, sove, køre bil eller dyrke motion, uden lige at have gjort sig nogle overvejelser før og efter.

Det er meget normalt at føle, at blodsukkermålinger og medicindosering tager meget af ens tid. Men med tiden vil erfaringen og trygheden komme, så du ikke længere ser det som en kæmpe byrde. Men det tager tid og indsats at lære. Det kan derfor være en god ide at snakke med andre med diabetes, som har været mange af følelserne igennem og efter en periode har fundet ro ved det.

Mød andre med diabetes gennem kurser, motivationsgrupper, Facebookgrupper, osv.

Hvem er jeg nu?

For nogle kan diagnosen ryste hele ens identitet. Jeg er ikke længere den, som jeg hidtil har været - hvem er jeg nu?

Din forestilling om, hvem du er, hvad du kan, og hvad du vil, er opbygget af dine erfaringer indtil nu. Du ved, hvad du er god til, hvem du er i forhold til andre, og hvordan andre ser dig. Du har gjort dig tanker om fremtiden og lagt planer for den. I hele den historie er du rask. Måske føler du dig helt ændret, og du skal derfor finde dig selv igen. Det kan især være svært, hvis dine forestillinger og værdier er meget fastlåste.

På mange måder kan diagnosen diabetes føles som om, at du skal starte forfra i livets skole. Du skal have nye fag som ” kroppens signaler”, ”medicin”, ”sociallovgivning”, ”sundhedsvæsnet”, ”kost og motion” med mere. Du skal på mange måder skrive en ny historie om dig selv – og det kan være angstfremkaldende ikke at vide, hvad næste kapitel indeholder.

For nogle kan diabetes føles som en dom, som overtager hele ens identitet. I begyndelsen er det helt normalt, at din diabetes fylder alt – du skal jo lige lære din nye følgesvend at kende. Men med tiden skal den finde en plads, hvor den ikke fylder alle dine tanker. Det er her vigtigt at huske, at du ikke er din diabetes, du er stadig dig, og diabetes er blot en lille del af dig. Med tiden vil diabetes fylde mindre i hverdagen.

Sorg

Sorg kan komme til udtryk på rigtig mange måder. Det kan for eksempel være: grådlabilitet, generel utilpashed, trykken for brystet, vejrtrækningsproblemer, træthed – du kan ikke sove, irritation eller koncentrationsproblemer.

Sorg er tabets følgesvend og kommer derfor i kølvandet på at miste noget dyrebart. Du kan pludselig opleve en masse følelser, som du ikke har prøvet før. Måske bliver du endda skræmt over din reaktion, eller måske føler du, at du slet ikke kan kende dig selv. Måske bliver du vred på dig selv, fordi du er hysterisk, urimelig og ulidelig at være sammen med og tænker, at folk ikke gider være sammen med dig mere. Men husk, at det er en reaktion, og at du skal have lov til at reagere, når du pludselig står i en krise.

Husk at give dig lov til at reagere. Lad være med at slå dig oven i hovedet eller sig, at du skal tage dig sammen. Vær ærlig over for dine omgivelser, og fortæl dem, hvordan du har det. Det vil øge deres forståelse og rummelighed.

Vrede

At føle vrede og uretfærdighed er en naturlig reaktion. Hvorfor er det lige mig, der bliver ramt af diabetes? Vrede kan være rigtig svær at håndtere, for hvem er du vred på, og hvor skal du rette vreden hen? Hvem kan du give skylden for din sygdom?

Vi lever i et samfund, hvor vi ofte leder efter årsager og sammenhæng. Men nogle gange sker der ting, som vi ikke kan forklare eller ikke kender årsagen til. Når vores verden vælter, har vi brug for en eller noget, som vi kan give skylden. Det kan være Gud, skæbnen, ens nærmeste eller dig selv.

Men husk at målet eller skydeskiven for vreden oftest ikke er et realistisk udtryk for en sammenhæng, og at skyld og bebrejdelse, hvad enten det er vendt mod dig selv eller andre, ikke er konstruktivt i længden.

Hvor får jeg hjælp?

Det kan føles som et uoverskueligt stort ansvar, at du selv dagligt skal håndtere din diabetes samtidigt med, at du skal styre alle hverdagens andre udfordringer.

Det er vigtigt, at du har en god og tæt dialog med din behandler, så hvis du har spørgsmål eller tvivl, kan der hurtigt blive taget hånd om det.

For mange er det en stor hjælp og støtte at snakke med andre mennesker med diabetes, som har gennemgået/gennemgår mange af de samme bekymringer og udfordringer. På Facebook kan du finde en række netværk og grupper, hvor du kan søge råd og dele op – og nedture.

Du kan også søge støtte i Diabetesforeningens motivationsgrupper eller DiabetesLinjen.

Se oversigt over Facebook-grupper

Læs mere om motivationsgrupperne

Læs mere om Diabeteslinjen

Kilde: 1. Johansen CB, Mose AH, "Et bedre liv med diabetes", 2013.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes