10 gode råd til pårørende

Du mener det sikkert kærligt, men at give mig ”gode råd” om mine personlige vaner, uden at jeg har bedt dig om det, føles ikke rart. Der findes mange fordomme om diabetes, som enten er forældede eller helt forkerte. For eksempel må jeg godt spise mad med sukker i, og det vil ødelægge min oplevelse og give mig dårlig samvittighed, hvis du kommenterer på det.

Diabetes er et fuldtidsjob, som jeg hverken har søgt om eller har haft lyst til at få. Det er også en sygdom, som jeg ikke kan komme af med igen. At have diabetes indebærer daglige overvejelser om mad, bevægelse, medicinering, blodsukkermålinger, stress og meget mere … hver eneste dag.

At have diabetes er skræmmende nok i sig selv, og disse historier gør det ikke mindre skræmmende. Desuden ved vi i dag, at hvis jeg er god til at håndtere min diabetes, er der stor chance for, at jeg kan leve et langt, sundt og lykkeligt liv med diabetes.

At udføre ændringerne sammen med mig, såsom at starte et træningsprogram eller at spise sundt sammen, er en af de bedste måder, du kan hjælpe mig på. I det store hele er sunde vaner jo gode for alle!

Jeg synes heller ikke, at det er særlig sjovt, men jeg er nødt til at måle mit blodsukker og tage min medicin, så jeg bedst muligt kan regulere min diabetes. Det gør det kun mere besværligt for mig, hvis jeg er tvunget til at skjule, når jeg skal måle eller medicinere mig selv.

Der er flere måder, du kan hjælpe mig på. Selvom du kender mig godt, så husk at spørge mig om, hvad jeg har brug for. Det kan være, at dét jeg virkelig har brug for, afviger fra dét, du tror, jeg har brug for. Hvis du spørger mig først, undgår vi misforståelser.

Du får sikkert lyst til at berolige mig ved at sige ”Det kunne da ha’ været meget værre, du kunne ha’ fået kræft!” Det får jeg det ikke bedre af! Implicit fortæller du mig, at diabetes ikke er en sygdom, som jeg eller nogen andre skal tage alvorligt. Diabetes ER (ligesom kræft) en sygdom, der skal tages alvorligt!

Hjælp mig med at indrette en hverdag, der gør det nemt at træffe sunde valg. Anerkend, når jeg takker nej til mad, du måske synes, jeg godt kan spise. Den bedste måde, du kan hjælpe mig på, er ved ganske enkelt ikke at friste mig til at tage de ”forkerte” valg.

Disse værdier er private, og du har kun adgang til dem, hvis jeg vælger at dele dem med dig. Du skal også vide, at det er ganske normalt, at værdierne nogle gange er for høje eller for lave, og at dine kommentarer kan bidrage til mine følelser af skuffelse og bekymring.

Det kan være en støtte og hjælp at vide, at du er her for mig uanset, hvor velreguleret min diabetes er.